Bange for test?

Hvis det da så bare var tilfældet, og problemet ikke var andet end min frygt, så ville det være til at håndtere. Men jeg er ikke bange for test og ej heller bange for de nuværende nationale. Men jeg er modstander af test, hvis de ikke formår at understøtte lærernes evaluering af deres undervisning og i stedet bliver så afgørende, at lærerne ser sig nødsaget til at forberede og ligefrem undervise eleverne i testene. 

Test må ikke tjene som kontrol og et konkurrenceparameter for skolerne. Det kan få betydning for undervisningen der uforvarende kan komme til at minde om test forberedelse. Testene må med et fint ord ikke blive high stake for lærere, ledelse og dermed skolerne.

Derfor er jeg rigtig glad for, at skolerne i Holbæk og og Esbjerg kommune har fået lov til ikke at tage de nationale test. Den mulighed burde selvfølgelig gælde for alle landets kommuner. I Holbæk har vi netop lagt den endelig afgørelse ud til skolerne selv som led i frihedsforsøget, hvilket betyder, at det bliver skolernes egen afgørelse om testene skal tages. 

Jeg blev selv overrasket over at læse den nyeste forsking, der viser at en overvældende stor del af eleverne demotiveres af de nationale test og at deres trivsel ligefrem skades af testene. Samtidig viser en Vive rapport fra 2020 “at karaktergennemsnittet ikke er steget i den tid, vi har haft de nationale test, så man kan ikke konkludere at testningen fører til øget læring blandt eleverne.” Det er jo skræmmende. 

Jeg er som sagt ikke bange for test i sig selv eller de nationale test. Men test skal understøtte lærerne pædagogiske praksis. Det gør de nationale test ikke - tværtimod.