Ungdomsbyen

Ungdomsbyen

Blog

Invitér mere modstand ind i din klasse

Kender du frustration over elever, der ikke gider noget? Såsom at gå i bad efter idræt. Vi har samlet 5 idéer fra Deep Democracy til, hvordan du kan invitere modstanden indenfor og sætte skub i klassedemokratiet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som pædagogisk konsulent i Ungdomsbyen møder jeg ofte elever, der siger, at deres mening ikke betyder noget, at demokrati ikke har noget med dem at gøre, fordi det alligevel er os voksne der bestemmer. Ofte har de ret. Vi bør heller ikke bilde dem noget andet ind i de sammenhænge, hvor de ikke har medbestemmelse. I løbet af en skolegang er det kun de færreste elever, der oplever at sidde i et elevråd og have direkte indflydelse. Men demokrati i folkeskolen er meget mere end at være med til at bestemme på skoleniveau. Det er i særdeleshed også at deltage i samtaler, der åbner for mangfoldige perspektiver.

Ungdomsbyen

Ungdomsbyen vil gerne være med til at forberede eleverne til et demokratisk samfund, så de aktivt kan være med til at opbygge en bedre verden. Via heldagskurser ruster vi eleverne til voksenlivet ved at styrke deres demokratiske evner, give dem viden om menneskerettigheder, konflikthåndtering og globale spørgsmål. Vi har kurser i økonomi og uddannelsesvalg, som giver eleverne viden og indsigt i områderne. Og vi har mange års erfaring i at arbejde med samarbejdspartnere, hvor vores pædagogiske konsulenter laver undervisningsmaterialer og hjemmesidematerialer til forskellige formål.

En væsentlig forudsætning for vores demokrati er, at vi stifter bekendtskab med og lærer at forholde os til forskellige synspunkter – majoritetens såvel som minoritetens. Overfører vi det til klasseværelset, er én vej til mere demokrati, at vi voksne sørger for at hjælpe minoritetssynspunkter mere frem.

Giv plads til det upopulære synspunkt

Lad mig give nogle eksempler:

En elev kommer med et, i skoleøjemed, ’upopulært’ synspunkt: ”Jeg gider ikke bade efter idræt”. I stedet for at lukke ned for udsagnet og den modstand, det er udtryk for, kan man (når overskud og tid er til det) give det plads og lade det være åbningsreplikken til en undersøgende dialog med et spørgsmål som: ”Er der andre, der har det på samme måde?”. Når flere rækker hånden op og har delt deres utilfredshed med badning og idræt, kan man spørge til den anden side: ”Er der nogen, som har det på en anden måde?”. Den endelige beslutning om badning efter idræt befinder sig stadig hos læreren, men det at blive hørt og søgt forstået for sit synspunkt, har også demokratisk værdi, også når beslutningen ikke går elevernes vej.

Få forskellige synspunkter frem i lyset

Et andet eksempel kan være, når vi ønsker at åbne op for mange holdninger om et aktuelt og nærliggende emne, såsom:

”Jeg synes, det er skønt at være tilbage på skolen og have almindelig undervisning sammen med jer. En del af mig synes samtidig, at det er overvældende, fordi jeg har vænnet mig til det andet. Hvad tænker I om at være tilbage?”.  

Når vi viser vores egen ambivalens, vores egen indre polarisering, kan vi skabe rammen for et tryggere samtalerum for uenighed og åbne for en mangfoldig meningsudveksling

Essensen er at få så mange synspunkter frem, sprede synspunkterne og gøre ambivalensen tydelig for alle. Herved gør vi det muligt for elever at mene det ene, det andet eller lidt af begge dele. Det synes såre banalt og måske er det noget, du allerede gør helt af dig selv. Metoden er også kendt fra Deep Democracy, Lewis Method, som vi bruger i Ungdomsbyen.

Vi har i Ungdomsbyen omformuleret vores bedste erfaringer med Deep Democracy metoden til en række tips til mere demokratisk samtale i klassen. 

5 tip til den demokratiske samtale i klassen

  1. Forsøg at få så mange stemmer frem om et givent emne. Tavshed er ikke nødvendigvis det samme som enighed.  
  2. Led efter nej’et. Dvs. modstand eller de alternative synspunkter, spred dem og gør dem synlige i stedet for at affeje. Modstanden er der alligevel. Vi kender alle, hvor sårbart det er at stå alene med en anderledes holdning. Derfor er det vigtigt at spørge: ”Er der andre, der har det lidt på samme måde?”. Prøv at få mindretallets stemmer frem ved at invitere eleverne til at være uenige med dig eller de populære og dominerende holdninger: ”Er der nogen, der er uenig i dét synspunkt?”, ”Er der nogen, der tænker noget andet?”  
  3. Gør elevernes og din egen ambivalens omkring emnerne tydelig. Vis at det er ok at have flere holdninger eller at være i tvivl. En person er ikke gift med sit standpunkt.  
  4. Kropsliggør holdninger og holdningsskift. Vi tager nogle gange for givet, at flertallet mener det samme som den, der har været mest dominerende i samtalen. For at undgå, at det sker i en klasse, kan man invitere eleverne til at vise med deres kroppe, hvad de mener. Det kan være ved håndsoprækning: ”Hvem er enig, rækker hånden op?”. Alternativt med hele kroppen i en øvelse, hvor eleverne står på gulvet og flytter sig tættere på synspunkter, de er enige i og væk fra dem, de er uenige i. På den måde får man også de ’tavse’ stemmer i spil.  
  5. Flertalsdemokrati + 1. Når en elev eller elevgruppe har ’tabt’ en beslutning, kan man evt. række ud til minoriteten ved at spørge: ”Hvad vil gøre det lettere for dig at leve med den beslutning?”. Det kunne være i forbindelse med badeeksemplet: ”Reglen om badning efter idræt står ikke til at ændre. Har du et forslag til, hvad der vil gøre det lettere for dig at leve med den regel?”. Eleven kunne måske have et ønske om at bade 5 min før de andre pga. generthed. Det er ikke altid muligt at imødekomme elevens forslag, men nogle gange er det. Og sådan har du både hørt og inkluderet eleverne i en beslutning, der vedrører dem.

Jeg håber, at vores tips kan give mod på flere gode samtaler i klasseværelserne.

Del meget gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om vores tips og hvilke gode erfaringer, du selv har med at sætte rammerne for demokrati i klassen.

Dialogklubben

Aktuelt har vi i Ungdomsbyen et kursus, Dialogklubben, som er gratis for Københavnske Folkeskoler. Her stifter elever nærmere bekendtskab med tilgangen fra Deep Democracy og andre gode samtaleredskaber til brug i klassen. Du kan læse mere her: https://ungdomsbyen.dk/vare/dialogklubben/

Powered by Labrador CMS