Politisk: Enhedslisten

Blog

100 dage med Enhedslisten – for en bedre folkeskole

Gårsdagens skoleaftale vidner om, at der er hårdt brug for et alternativ til den herskende skolepolitik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en ødelæggende politisk aftale, der i går blev indgået om folkeskolen, som et led i regeringens såkaldte opgør med parallelsamfund.

Politisk: Enhedslisten

Der indføres nye obligatoriske sprogprøver i skoler med mere end 30 % børn fra udsatte boligområder. Prøver der skal danne grundlag for at dumpe elever, der netop er startet i skolen. Problemer med stort elevfravær skal løses ved at fjerne børnechecken og fattiggøre familierne, og gode faglige resultater skal frembringes ved at true folkeskoler med lukning, hvis de ikke lever op til aftaleparternes krav.

Ud over at føre folkeskolen i den forkerte retning indebærer aftalen også kraftige politiske brydninger i folkeskoleforligskredsen. Det tjener de Radikale og SF til ære, at de har afvist at deltage i en aftale, der er brygget sammen af lige dele symbolpolitik og en slags politisk konsekvenspædagogik. Spørgsmålet er så, hvad det får af konsekvenser for det fremtidige politiske samarbejde om folkeskolepolitikken.

I Enhedslisten mener vi, at der er brug for helt grundlæggende forandringer, der kræver et brud med den herskende folkeskolepolitik. Venstre og Socialdemokraterne er i en lang årrække gået forrest i indførelsen af nationale test, lange skoledage, læringsmålstyring og altså nu også en stribe symbolpolitiske forandringer. Andre partier har med skiftende grader af begejstring eller bekymring tilsluttet sig eller bare accepteret forandringerne for at fastholde en politisk styring af folkeskolen i en forligskreds, der indbyrdes kunne forhandle aftaler på plads bag lukkede døre fremfor i åben drøftelse med folketingets øvrige partier og folkeskolens parter.

Måske kan gårsdagens triste aftale være anledningen til et opbrud i folkeskoleforligskredsen. I Enhedslisten bidrager vi under alle omstændigheder hellere end gerne til nye politiske alliancer, både når det handler om skolepolitikkens indhold og om at bryde lukketheden i de politiske processer.

Vi har i forbindelse med vores netop afholdte årsmøde offentliggjort Enhedslistens bud på 100 politiske initiativer for et grønt og solidarisk Danmark. 100 initiativer, vi ville sætte i værk, hvis vi havde magt, som vi har agt. Flere af dem handler om folkeskolen.

Vi vil have gjort noget ved de alt for store klasser. Loftet over klassestørrelserne skal sænkes til 24 elever, og det dermed forøgede antal klasser skal ledsages af ansættelse af flere lærere.

Vi vil have kortet skoledagen ned. Børnene og de unge skal have mere fritid, og de frigjorte økonomiske midler skal bl.a. anvendes til at sikre lærerne bedre tid til forberedelse.

Vi vil af med de nationale test. De standardiserede test gør ikke eleverne dygtigere. De er uanvendelige som pædagogiske redskaber for lærerne og fremmer en teach-to the-test kultur, der skævvrider undervisningens formål. Sammen med de nationale test vil vi også annullere Danmarks deltagelse i PISA.

Vi vil stoppe karakterræset i folkeskolen ved at gøre folkeskolen helt fri for karakterer, og derved også fjerne de rigide karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Vores krav til forandringer af folkeskolen er naturligvis langt mere omfattende end de her nævnte, men det er dem, vi har fundet plads til i en 100-dages plan, hvor stort set alle væsentlige områder i vores samfund berøres.

Planen kan læses i sin helhed på www.enhedslisten.dk. Vi modtager meget gerne både positive og kritiske kommentarer og bud på andre initiativer på folkeskoleområdet, og vi vil med glæde deltage i alle sammenhænge, hvor folkeskolens fremtid sættes til debat.