Tanker ved skolestart

Så er tiden kommet, hvor et nyt skoleår går i gang, og medierne bringer som altid stribevis af skolestarthistorier. En af de mere bekymrende er konstateringen af, at stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler. Nogen ny historie er det mildest talt ikke, men det gør den ikke mindre alvorlig. Tværtimod.

Når mellem hver femte og sjette barn ikke længere går i folkeskolen, og antallet stiger år efter år, så kalder det på politiske initiativer, der kan ændre udviklingen. Man skal ganske vist være forsigtig med at male fanden på væggen, men forestiller man sig en fortsat vækst i de næste ti år i antallet af elever, hvis forældre fravælger folkeskolen, vil man vel reelt kunne stille spørgsmålstegn ved, om vi stadig har en skole, der med rette kan betegnes som en folkeskole.

Man kan med jævne mellemrum høre politikere og debattører snakke om, at der er en smertegrænse for privatiseringen, men hvor den ligger, og hvad konsekvensen måtte være, hvis vi nåede den, blafrer i vinden. Det skal heller ikke her påstås, at der er hurtige og lette løsninger, hvis vi skal have bremset privatiseringen på skoleområdet. Der kan naturligvis altid drejes på økonomiskruen, der regulerer tilskuddene til de private skoler, men først og fremmest er der brug for initiativer, der kan styrke folkeskolen, så den i højere grad bliver forældrenes første valg.

Der er brug for at finde løsninger på de mange problemer, der blev skabt med folkeskolereformen og lov 409. Reelt er der vel, måske med en enkelt undtagelse, ikke nogen af partierne bag reformen og indgrebet i lærernes overenskomst, der længere tror på, at der blev fundet de rigtige politiske løsninger for folkeskolen tilbage i 2013. Alligevel holder partierne hinanden i skak i forligskredsen i stedet for åbent at erkende, at der er brug for grundlæggende ændringer, der giver lærerne indflydelsen på egen arbejdstid tilbage og luger ud i reformens værste tidsler. Det er jo åbenlyst, at det ikke fungerer med de lange skoledage, og heller ikke den understøttende undervisning og lektiecaféerne har været nogen succes. Det fremgår med al tydelighed af den medlemsundersøgelse, som DLF offentliggjorde lige før sommerferien.

Det ville være befriende, hvis forligspartierne ville stoppe deres indbyrdes lurepasseri, så vi kunne få en åben debat om behovet for ændringer i folkeskolen. Ændringer der efter Enhedslistens opfattelse bl.a. også skulle omfatte inklusionsindsatsen, læringsmålstyringen og de nationale test. Hvad sidstnævnte angår har Enhedslisten sammen med Alternativet fået tilslutning i folketingets børne- og undervisningsudvalg til at afholde en åben høring i midten af september. Måske kan den bidrage til at åbne for en bredere politisk debat om ændringer af testsystemet.

Det er langt fra alle de tiltrængte ændringer i folkeskolen, der vil forudsætte økonomiske merudgifter, men uden en samlet tilførsel af økonomi til folkeskolen, bliver det mere end vanskeligt at stoppe elevernes udsivningen til de private skoler, og tilsvarende svært at løse det voksende problem med lærermangel i tre ud af fire kommuner.  Folkeskolereformen var voldsomt underfinansieret, og det voksende økonomiske pres på kommunernes økonomi, har trykket folkeskolens budgetter helt i bund i et meget stort antal kommuner og er den direkte årsag til, at nøglen bliver drejet om på alt for mange lokale skoler med det resultat, at de blot videreføres i privat regi for offentlige midler.

Kort sagt - når stadig flere forældre vælger folkeskolen fra, har det først og fremmest politiske årsager. Derfor kræver det også politiske forandringer, hvis udviklingen skal vendes - og det haster med at komme i gang.

God skolestart.