Ligheden smuldrer i vores skolesystem

I en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev der for nogle uger siden sat fokus på den stigende sociale skævvridning i den danske grundskole. År efter år vokser andelen af forældre, der på deres børns vegne fravælger folkeskolen til fordel for private skoler, og i takt med dette fravalg øges den sociale opsplitning af vores børn. Når eleverne når 8. klasse, er fravalget af folkeskolen tre gange større blandt akademikere end blandt ufaglærte, og ser man på forældrenes indtægter, vælger børnefamilierne med de højeste indtægter dobbelt så ofte private skoler, som familierne med de laveste indtægter.

Er det overraskende? Nej, det er det ikke, men det vidner om en udvikling, som det er vigtigt at få vendt. Det har en afgørende positiv betydning for vores uddannelsessystem og for vores samfund, at vores børn mødes i skolen, får kammerater og danner venskaber på tværs af sociale skel og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, men dette skolefælleskab er i fare for at smuldre, hvis udviklingen ikke bliver vendt. Vi har en historisk friskoletradition i Danmark, som ikke skal anfægtes her, men det vil være katastrofalt, hvis fravalget af folkeskolen bliver ved med at vokse i samme eller måske et endnu højere tempo end det, vi har været vidne til de sidste 8-10 år.

Artiklen fortsætter under banneret

Skal udviklingen vendes, så folkeskolen bliver førstevalget for flere forældre, er der brug for at investere i folkeskolen og sikre ordentlige vilkår for lærerne. Folkeskolereformen skal rulles tilbage, lærerne skal sikres mere tid til forberedelse af undervisningen, og der skal tilføres penge til kommunerne til at styrke kvaliteten i folkeskolen. Derfor sætter Enhedslisten fokus på folkeskolen i forbindelse med vores sommergruppemøde i denne uge. I et udspil foreslår vi en generel afkortning af folkeskolereformens lange skoledage, så mulighederne ikke er begrænset af bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b, men sådan at kommunerne skal være forpligtet til at anvende de sparede ressourcer i folkeskolen, så forringelsen af lærernes forberedelsestid kan annulleres, og der kan ansættes flere lærere.

Vi foreslår samtidig, at der tilføres kommunerne 3 milliarder kroner til investeringer i folkeskolen, klubber og fritidsordninger. De skal bl.a. anvendes til at sænke klassekvotienterne, der er steget hvert eneste år siden 2009, og til at forebygge lukning af lokale folkeskoler, som ellers hurtigt vil blive omdannet til friskoler, fordi skoletilbud i børnenes nærmiljø helt naturligt har en høj prioritet hos mange forældre. Herudover skal midlerne anvendes til at tilbageføre åbningstider i klubber og skolefritidsordninger til niveauet før folkeskolereformen og til at lægge et loft over den uacceptabelt høje forældrebetaling i SFO’erne.

Er det så vaskeægte Enhedsliste overbudspolitik? Næh, det er det ikke. Den foreslåede investering i folkeskolen og fritidsordningerne vil rigeligt kunne finansieres ved at annullere de selskabsskattelettelser, der blev aftalt i Vækstplan DK i 2013 og udgjorde 3,9 milliarder kroner. Kort sagt en enkelt, overskueligt og god politisk prioritering.