Politisk: Enhedslisten

Politisk: Enhedslisten

Blog

Stop op – og revurder de nationale test

Høringen på Christiansborg om de nationale test bekræftede, at der er god grund til den udbredte kritik af testene. Enhedslisten opfordrer undervisningsministeren til at nedsætte arbejdsgruppe, der kan revurdere de nationale test og give bud på, hvad der kan sættes i stedet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De nationale test har i dag været genstand for en utrolig interessant høring på Christiansborg. Folketingets børne- og undervisningsudvalget var arrangør af høringen, hvor en halv snes forskere og praktikere på skoleområdet bidrog til at belyse de nationale test. Opfattelserne var forskellige og nuancerne mange, men jeg sidder efter konferencen tilbage med en markant indtryk af, at testene ikke er til gavn for folkeskolen og for elevernes læring. Et indtryk, som jeg tror, jeg deler med mange af deltagerne på høringen.

Politisk: Enhedslisten

Der blev fra flere sider rejst en helt grundlæggende kritik af de nationale test som et redskab til at sikre god læring og udvikling af den faglige og pædagogiske kvalitet i folkeskolen. Der blev sat et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet står klart, hvad det er, der måles. Der blev sat spørgsmålstegn ved målingernes validitet, og der blev rejst en bekymring for, at testene drejer undervisningen i en retningen, hvor det at forberede eleverne til testen bliver et mål i sig selv.

Det er ingen hemmelighed, at de nationale test har været genstand for stor politisk uenighed. Både partierne imellem og utvivlsomt også i stor udstrækning på kryds og tværs internt i flere af partierne. Uenighederne bunder i nogen udstrækning i grundlæggende forskellige lærings- og skolesyn, men dertil kommer, at holdninger og konkrete anbefalinger fra forskningsverdenen har været meget forskellige. Nok lidt i modsætning til praktikerne, hvor kritikken blandt lærerne har været ret markant.

De betydelige forskelle i vurderingerne af de nationale test eksisterer stadig. Det viste høringen, men den afslørede også, at der er en meget bred skepsis over for testene og fra flere sider en stærk bekymring for, at testene giver et fejlagtigt billede af elevernes faglighed og dermed er spild af tid eller ligefrem med til at forringe både undervisningen og elevernes udbytte af den.

Udviklingen af resultaterne fra de nationale test i læsning og matematik er af forligspartierne bag folkeskolereformen blevet fastlagt som de afgørende pejlemærker for, om reformen fremmer målsætningen om, at alle elever skal blive dygtigere. Også lokalt følges skolernes testresultater tæt af kommunalbestyrelserne. Man kan have mange meninger om denne form for styring, men alle må finde det problematisk, hvis testene slet ikke måler det, som politikerne tror, de måler.

Det ville være mærkeligt, hvis en høring om de nationale test pludselig skulle resultere i en bred fælles kritik af testene fra de politiske partier. På den anden side tror jeg, at høringen har bidraget til en øget bekymring for, om de nationale test nu også er til gavn for folkeskolen og dens elever. Jeg håber derfor, at høringen kan give anledning til en ny grundig debat om testene, og konkret vil jeg foreslå, at børne- og undervisningsministeren nedsætter en arbejdsgruppe bestående af praktikere og forskere, der sammen med folkeskolens parter kan analysere og drøfte de nationale test og komme med bud på, hvad der eventuelt kan sættes i stedet.

Det er indlysende, at der er brug for at sikre, at lærerne har en klar vurdering af, hvordan det står til med den enkelte elevs læring. Den erfarne lærer vil som udgangspunkt meget hurtigt have dannet sig en overblik, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være brug for redskaber, der kan understøtte den enkelte lærers arbejde hermed. Det er klart, at forældre har et stort og berettiget ønske om at vide, hvordan netop deres barn klarer sig, og hvordan de kan bidrage til at sikre barnet det bedst mulige udbytte af skolegangen. Det er også helt berettiget, at kommunalpolitikere har et ønske om at have et solidt grundlag for at vurdere om eleverne får det bedst mulige udbytte af undervisningen på kommunens skoler. Det vil derfor være naturligt, at en arbejdsgruppe har alle disse tre aspekter med, når den skal vurdere de nationale test og komme med forslag til justeringer, større ændringer eller måske en erstatning af testene til fordel for andre pædagogiske og styringsmæssige redskaber.

Jeg håber, at flere af folketingets partier deler opfattelsen af, at der er behov for at reagere på den udbredte kritik af de nationale test. Det må være på høje tide at stoppe op og foretage en grundig vurdering af testene og deres fremtid i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS