Giv kommunerne fuld frihed til afkortning af skoledagen

En netop offentliggjort rundspørge blandt landets kommuner viser, at opbakningen til de lange skoledage sygner mere og mere hen. 52 kommuner har åbnet for en afkortning af skoledagen og yderligere 25 kommuner overvejer at gøre det samme.

Tallene vidner om en voksende erkendelse af, at indførelsen af de lange skoledage, der var en grundpille i folkeskolereformen, var en markant politisk fejltagelse. Den erkendelse har åbnet muligheden for at korte skoledagen ned, men går man bag om tallene, vil man konstatere, at omfanget af afkortningen varierer fra kommune til kommune. Afkortningen skal som bekendt ske efter lovens § 16 b, og folkeskole forligskredsen har over flere omgange understreget, at paragraffen ikke giver kommunerne mulighed for en generel sænkning af skoledagens længde.

Det er åbenlyst, at kommunerne håndterer anvendelsen af paragraffen meget forskelligt, og samtidig lægger økonomien en klar begrænsning for kommunernes handlemuligheder, når det gælder de mindste skolebørn. Det er godt, at § 16 b forudsætter, at midler der spares ved at afkorte skoledagen skal anvendes til flere ressourcer i folkeskolen, men det er samtidig et afgørende problem, at kommunerne samlet set mangler penge til at finansiere afkortningen af skoledagen.

Den kraftige underfinansiering af folkeskolereformen betød, at skolefritidsordninger og klubber skulle bidrage med besparelser på 1,2 milliarder kr, og derfor mangler kommunerne midler til at finansiere en udvidelse af åbningstiderne dér, hvis skoledagene skal kortes ned i de mindste klasser. Skal problemet med de lange skoledage løses, skal kommunerne have den fulde frihed til at korte skoledagen ned, og skal friheden være reel, skal kommunerne samtidig have tilført flere penge, så der både bliver økonomi til at sikre lærerne bedre tid til forberedelse og til at finansiere den nødvendige udvidelse af åbningstiden i fritidsordninger og klubber.