Regeringens ghettoudspil - ubehagelig retorik og uspiseligt indhold

Det er svært at undgå at blive trist til mode over den gennemført ubehagelig retorik, der gennemsyrer hele regeringens udspil, og bedre bliver det ikke, når det kommer til det konkrete indhold. Regeringens udspil indeholder en række forslag på skoleområdet. Børn på skoler i udsatte boligområder skal fremover testes med op til 3 sprogprøver i løbet af 0. klasse. Består en elev ikke senest en prøve umiddelbart efter sommerferien, er der kontant afregning. Så må eleven gå 0. klasse om.

Pisken skal ikke bare svinges over den enkelte elev, men også over deres forældre og øvrige familiemedlemmer. Har en elev i et kvartal mere end 15 % fravær uden gyldig grund, vil børne- og ungeydelsen bortfalde, og det samme vil være tilfældet, hvis eleverne ikke møder op til test eller afsluttende prøver. Økonomiske sanktioner mod familier, der i forvejen kan befinde sig på fattigdomsgrænsen, vil efter regeringens opfattelse være et virksomt middel til at sikre en hurtigere sprogtilegnelse.

Folkeskoler, der med regeringens ord er dårligt præsterende, må også indstille sig på dramatiske indgreb. Hvis en skole tre år i træk har for mange fagligt svage elever og stort omfang af snyd til eksaminer, vil der blive grebet ind. Det statslige tilsyn skal kunne dekretere et stop for optag af elever med et fagligt svagt niveau. Hjælper det ikke, skal staten kunne afsætte skolens ledelse og i sidste ende helt lukke skolen.

Med udspillet lægges der op til helt uhørte ændringer af den måde, vi driver skole på i Danmark. Børn med  sprogproblemer skal konsekvent dumpes. Familierne skal straffes økonomisk for børns fravær. Skolelederne skal arbejde med et hævet sværd over deres hoveder, og kommunernes politiske styring af folkeskoleområdet skal kunne tilsidesættes gennem statsligt besluttede skolelukninger.

Det er mildt sagt forstemmende, at socialdemokraternes formand har modtaget regeringens udspil med en melding om, at der nu er en unik mulighed for at løse ghettoproblemerne. Jeg tager grundlæggende godt imod regeringens udspil, siger hun bl.a. til BT.

Sådan ser vi ikke på det i Enhedslisten. Det betyder ikke, at vi afviser, at der er store problemer, der skal løses i nogle af vores udsatte boligområder. Det betyder bestemt heller ikke, at vi afviser, at det er en stor udfordring at sikre, at det store flertal af de tosprogede elever kommer godt igennem folkeskolen. Skal den udfordring løftes, kræver det bare nogle helt andre initiativer, end dem regeringen foreslår.

Folkeskolen har igennem lang tid været hårdt ramt af besparelser, der har betydet stigning i klassestørrelserne hvert eneste år siden 2009, og de seneste år har skolerne været præget af den forringelse af lærernes undervisningsvilkår, der var resultatet af lov 409. Større klasser og mindre tid til forberedelse er en rigtig dårlig kombination.

Der er brug for at investere milliarder i en bedre folkeskole. Enhedslisten foreslår, at klasseloftet sænkes til 24 elever. Vi vil have flere penge til to-lærerordninger, og så vil vi have tilført midler, der kan sikre lærerne bedre arbejdsvilkår og dermed eleverne mere kvalitet i undervisningen. Kan vi også få afskaffet de nationale test og fjernet målstyringstænkningens snærende bånd, så kan vi for alvor få løftet folkeskolens kvalitet og sikre bedre muligheder ikke bare for de tosprogede, men for alle elever. Det er det, der skal til. Ikke statslige tvangsforanstaltninger og økonomiske sanktioner.