Skolernes indeklima skal forbedres

Det står rigtig skidt til med indeklimaet i folkeskolen. Når omkring en halv million børn og unge og 50.000 lærere starter i skolen efter sommerferien, vil de i stort omfang skulle opholde sig i klasselokaler, der ikke lever op til lovens krav.

En undersøgelse, som Center for indeklima og energi ved Danmarks Tekniske Universitet har offentliggjort tidligere i år, viser, at den anbefalede grænse for CO2 koncentration løbende bliver overskredet i 9 ud af 10 klasseværelser, og at grænseværdien overskrides i næsten halvdelen af den samlede undervisningstid dér. I 7 % af tiden er koncentrationen af CO2 endda dobbelt så høj som den anbefalede grænseværdi.

Undersøgelsen bekræfter dermed resultaterne af to tidligere undersøgelser fra 2009 og 2014, der tilsvarende afslørede massive problemer med indeklimaet i skolerne. At konsekvenserne for undervisningsmiljøet er alvorlige kan aflæses på lærernes sygefravær, og det giver sig også udslag i DCUM’s seneste nationale trivselsmåling fra 2016, der viser, at mindre end hver tredje elev i de store klasser er tilfredse med luften i klasseværelserne. Et markant fald i forhold til den forrige trivselsmåling, hvor næsten hver anden af de store elever udtrykte tilfredshed.

Problemerne med den for høje CO2 koncentration i tusindvis af klasseværelser er de seneste år blevet forstærket af, at elever og lærere med folkeskolereformens lange skoledage skal opholde sig længere tid i skolen. Samtidig har de konstant voksende klassestørrelser en negativ indvirkning på indeklimaet.

Den høje CO2 koncentration i klasseværelserne kan have store konsekvenser for elevers og læreres trivsel og sundhed. At det går ud over elevernes koncentration er næppe en hemmelighed for mange lærere, men det er også fastslået af Sundhedsstyrelsen, der i sin forebyggelsespakke vedrørende skolernes indeklima fremhæver, at det dårlige indeklima kan ramme elever, der i forvejen har indlærings- og koncentrationsproblemer, særlig hårdt.

Selvom problemerne med det høje CO2 indhold og konsekvenserne for arbejds- og undervisningsmiljøet og elevernes indlæring har været kendt i årevis, har indsatsen for at rette op på de dårlige indeklimaforhold været helt utilstrækkelig.  Der er ellers brugt et tocifret milliardbeløb på renovering og opførelse af nye skolebygninger de seneste 10 år, men mens der har været et stærkt fokus på energibesparelser, har der tilsyneladende været alt for ringe opmærksomhed på arbejds- og undervisningsmiljøet. DTU konstaterer i hvert tilfælde, at bygningsændringerne samlet set ikke har forbedret indeklimaet.

Det er på høje tid, at der kommer mere politisk fokus på indeklimaet i skolerne. Kommunerne må på baggrund af den seneste rapport fra DTU’s center for indeklima og energi forpligtes til udarbejdelse af konkrete handlingsplaner, der hurtigst muligt sikrer en nedbringelse af CO2 indholdet i skolernes undervisningslokaler. Det kan først og fremmest gøres ved at etablere god mekanisk ventilation, og der må lovgivningsmæssigt sikres et regelmæssigt tilsyn med installationer og indeklima, som vi kender det fra Sverige og Norge. Det må samtidig prioriteres at etablere større klasselokaler, når skoler skal renoveres, og derudover er indeklimaproblemerne endnu en god grund til at sænke antallet af elever i klasserne.

Skolernes indeklimaproblemer kan reduceres kraftigt, hvis det prioriteres politisk. DTU har sammenlignet indeklimaet i de danske skoler med forholdene i de svenske og norske skoler, og sammenligning falder klart ud til de sidstnævntes fordel. Luftkvaliteten er langt bedre i skolerne i de to andre nordiske lande, der i langt højere grad har prioriteret ordentlige og systematisk kontrollerede ventilationsforhold. Så vi ved, at forholdene hurtigt kan forbedres, hvis der er politisk vilje til det.