Folkeskolereformen er brudt sammen

Folkeskolereformen er med regeringens nye folkeskoleudspil reelt brudt sammen. Det skyldes næppe, at Venstre pludselig har erkendt, at skoledagene er for lange, men med få måneder til et valg har Løkke klogelig valgt at skifte kurs.

Det er rigtig godt, at der med udspillet lægges op til kortere skoledage. Det bakker Enhedslisten naturligvis op, men vi mener ikke, at regeringen i sit udspil går langt nok i den retning. Forøgelsen af antallet af fagtimer gør den samlede afkortning af skoledagen alt for lille og er ikke svaret på folkeskolens udfordringer. Det er åbenlyst, at der er problemer med den understøttende undervisning, men løsningen er ikke bare at erstatte den med flere fagtimer. Det er samtidig problematisk, at regeringen vil begrænse skolernes mulighed for at afkorte skoledagen ved brug af lovens § 16 b. Det kan reelt betyde, at mange elever ikke får kortere skoledag end i dag og måske endda får forlænget skoledagen.

Det er positivt, at regeringen i sit udspil lægger op til, at den kortere skoledag ikke skal betyde en reduktion i kommunernes økonomi. De lange skoledage blev finansieret ved en forringelse af lærernes forberedelsestid og nedskæringer af åbningstiden i fritidsinstitutionerne. Derfor er det helt afgørende, at de frigjorte midler føres tilbage, så der bliver økonomi til at forbedre lærernes forberedelsestid og til at øge åbningstiden i fritidsordninger og klubber. Det må en politisk aftale skabe sikkerhed for. Også derfor er regeringens udspil problematisk, fordi det jo reelt indebærer, at de ekstra fagtimer indskrænker de økonomiske muligheder for at forbedre lærernes forberedelsestid. Med mindre der tilføres ekstra ressourcer til folkeskolen, og her går regeringen med sin stramme økonomiske kurs overfor kommunerne den stik modsatte vej.

Der er ikke brug for et lunkent kompromis i forligskredsen

Selvom vi i Enhedslisten helt klart vil støtte forslaget om en afkortning af skoledagene, håber vi ikke, at den nuværende forligskreds skruer et lunkent kompromis sammen i en fart inden valget. Det kan naturligvis være politisk bekvemt. Ikke mindst for Socialdemokratiet, der vel endelig er begyndt at indse omfanget af den politiske katastrofe, som Antorinis skolereform og indgrebet overfor lærerne har været for partiet. Et hurtigt kompromis vil gøre det nemmere at fjerne folkeskolen som et politisk tema i valgkampen, og de nuværende forligspartier vil have lukket effektivt for mere vidtgående ændringer af folkeskolen efter et valg. Det vil ikke være en god løsning for folkeskolen.

Med folkeskolereformens sammenbrud bør der i stedet åbnes for en nytænkning af den politiske kurs. Det lader umiddelbart til, at flere af reformpartierne af taktiske årsager forsøger at sløre, at samarbejdet i folkeskoleforligskredsen reelt er brudt sammen, men at det forholder sig sådan er et faktum. Derfor rummer den nuværende politiske situation muligheder for et opbrud i skolepolitikken, der kan føre til positive forandringer.

Det er tid til at opsige folkeskoleforliget, så ændringerne af folkeskoleloven ikke skal fastlægges i den kreds af partier, der siden 2013 har kæmpet desperat for at bevare reformen. Vælgerne må ved et kommende valg gives en reel mulighed for at påvirke folkeskolepolitikken, så der kan foretages et gennemgribende opgør med den mislykkede folkeskolereform og tages fat på en række grundlæggende ændringer, der kan styrke folkeskolen.

Enhedslisten ønsker en helt ny skolereform efter valget

De seneste 5 års udvikling har vist, at en bred konsensus om folkeskolepolitikken ikke i sig selv skaber hverken ro eller kontinuitet. Formålet med konsensuspolitikken er først og fremmest at afpolitisere debatten om skolens vilkår og udvikling, og det er hverken muligt eller ønskværdigt. Så er det bedre at dele sig efter anskuelser og forsøge at skabe politisk flertal for virkelige forbedringer af folkeskolen.

Enhedslisten deltager gerne i en ny reform efter et valg. En reform der ikke bare gennemfører en vidtgående afkortning af skoledagen og sikrer ordentlige undervisningsvilkår for lærerne, men som også gør op med hele testsystemet ved at afskaffe de nationale test i folkeskolen og vores deltagelse i PISA. Vi vil sikre større frihed til alle folkeskoler og ikke bare til nye forsøgsskoler. Vi vil gennem indførelse af lokale folkeafstemninger og ekstra økonomi stoppe for nye skolelukninger. Vi vil tilføre folkeskolen markant flere ressourcer, så klassekvotienterne kan nedbringes og skolen gøres til en attraktiv arbejdsplads for de tusinder af læreruddannede, der i dag har fravalgt folkeskolen.

Jeg håber mange vil presse på for at få brudt den nuværende folkeskoleforligskreds op. Forliget må opsiges, så vælgerne kan få reel indflydelse på folkeskolens fremtid ved det kommende valg. Det kan bane vejen for et definitivt opgør med folkeskolereformen og en helt ny kurs for folkeskolen.