Lokale folkeafstemninger kan bremse skolelukninger

Kommunalreformen og store kommunale besparelser har bidraget til at øge centraliseringsprocessen på skoleområdet. Der er over de seneste 10 år lukket mere end 300 folkeskoler landet over. Skolelukningerne har mange steder ramt lokalsamfundene hårdt og sat yderligere fart i en affolkning af landdistrikterne. Når skolen lukker, øger det fraflytningen af børnefamilier, og det bliver sværere at trække nye til. Dermed undergraves også grundlaget for de lokale dagtilbud. Det bliver vanskeligt at få butikkerne til at løbe rundt og lokalsamfundet havner i en negativ spiral. Skolelukninger kan dermed have store negative konsekvenser og bidrage til den geografiske skævvridning af Danmark.

Det er forståeligt, at det kan være fristende for økonomisk pressede kommuner at forsøge at hente hurtige besparelser på lukning af folkeskoler i områder med et lavt børnetal, men det risikerer at være en kortsigtet økonomisk gevinst. Skolelukningerne forstærker affolkningen, og kommunerne risikerer, at børnefamilierne ikke bare flytter tættere på kommunens centrum, men flytter helt ud af kommunen og dermed undergraver den kommunale økonomi yderligere.

Mange – men meget langt fra alle – steder opstår der nye fri- eller privatskoler, som erstatning for folkeskolen. Det er fuldt forståeligt, at mange forældre griber til det private initiativ, når alternativet for børnene er lange dage med bustransport morgen og eftermiddag, men det kan omvendt betyde, at børnene i lokalsamfundet alligevel splittes op. Nogle forældre hverken kan eller vil indskrive deres børn i en betalingsskole. Private skoler, der alene oprettes fordi folkeskolen lukker, er langt fra at være en idéel løsning. Det er klart at foretrække, at der i stedet findes veje til at fastholde den lokale folkeskole.

Enhedslisten foreslår, at folkeskoleloven ændres, så beboerne i et skoledistrikt får mulighed for at tage stilling til nedlæggelse af en folkeskole ved en lokal folkeafstemning.  I vores beslutningsforslag henviser vi til, at der kan findes inspiration i bestemmelser, der fandtes i folkeskoleloven indtil 1988. 50 % af vælgerne i et skoledistrikt kunne begære en afstemning blandt vælgerne i skoledistriktet om en skolenedlæggelse. Såfremt mindst 60 % af de stemmeberettigede ønskede skolen opretholdt, kunne skolen først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen traf en ny beslutning herom. Kravene til hvor mange vælgere, der skal til for at begære afstemning og stemme ja til bevarelse af en folkeskole bør dog sænkes, hvis en tilsvarende bestemmelse indføres.

Forslaget er ikke udtryk for, at vi i Enhedslisten for enhver pris vil bevare alle eksisterende folkeskoler. Det må afgøres ud fra en vurdering af de lokale forhold, men skulle forslaget blive vedtaget, vil det lægge pres på de kommunale beslutningsprocesser og kræve rigtig gode argumenter, hvis det skal lykkes en kommunalbestyrelse at opnå tilslutning til skolelukninger.