Ti år med nationale test er mere end nok

Godt 10 år efter indførelsen af de nationale test i folkeskolen, fremstår det krystal klart, at der skulle være lyttet til de mange kritiske røster, der dengang lød fra områdets fagfolk. Forskere og lærere advarede mod de obligatoriske standardiserede test. Det blev fremhævet, at der ikke var forskningsmæssigt belæg for, at testene ville have en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen. Tværtimod kunne der henvises til negative erfaringer med lignende test i en række andre lande. Alligevel stod Fogh regeringen og et flertal i Folketinget fast. Korstoget mod rundkredspædagogikken i folkeskolen skulle føres til ende.

Siden er kritikken af de nationale test fortsat uden, at det har fået konsekvenser for lovgivningen.  Clearinghouse for Uddannelsesforskning fremlagde f.eks. nogle år efter lovens vedtagelse resultater af en omfattende undersøgelse af internationale erfaringer, der viste, at der ikke var belæg for at mene, at eleverne lærer mere i kraft af obligatorisk og centralt udformede test. Mens der ikke kunne påvises en positiv effekt, så var de negative effekter til gengæld klart dokumenteret. Det blev særligt fremhævet, at der var negative indvirkninger på især svagt præsterende elever i form af manglende motivation og selvværd. Samtidig blev det afdækket, at der var klare tendenser til, at curriculum blev indsnævret og fordrejet, faglige tankegange forsimplet og faktaviden og mekanisk færdigheder overbetonet.

De seneste år er kritikken af de nationale test blevet rejst med fornyet kraft. Bl.a. har professor Jeppe Bundsgaard påvist, at de nationale test ikke bare måler meget upræcist, de måler heller ikke det, de burde. Fordi det er vanskeligt at måle avancerede kompetencer, lægges vægten på tekniske færdigheder, hvilket er med til at forvride hele målet med undervisningen. Bedre bliver det ikke af, at testene hverken giver mulighed for at få et ordentligt indblik i den enkelte elevs niveau eller kan bruges til at målrette undervisningen til den enkelte elev. Der er, med Bundsgaards ord, ”ikke noget at bruge nationale test til pædagogisk, didaktisk eller på nogen anden måde for læreren”. Til gengæld tyder den seneste forskning ligesom den omtalte Clearinghouse undersøgelse på, at de nationale test har negative konsekvenser for især de svageste elever.

De nationale test har været et dyrt bekendtskab for folkeskolen. Undervisningsministeren har for nylig oplyst, at staten foreløbig har anvendt godt 210 millioner kroner på testene, og dertil kommer kommunale udgifter og de mange timer lærerne har måtte bruge på test, de i følge forskerne ikke kan anvende som pædagogisk redskab. Den største omkostning har dog været, at testivrige politikere har fremmet en teach-to-the-test kultur og en skoletænkning, der skubber folkeskolen i en retning, hvor testbare mål og læringsmålstyring er kommet til at fylde på bekostning af skolens brede formål, som det er formuleret i folkeskolens formålsparagraf.

Det er kort sagt på høje tid, at der bliver trukket i bremsen og sat en stopper for de nationale test. Det får Folketinget en mulighed for, når det i næste uge skal behandle Enhedslistens forslag om at udskrive dem af folkeskoleloven. Det er åbenlyst, at der langt ind i folkeskoleforligskredsen er en voksende skepsis overfor store dele af den tænkning, der har domineret skolepolitikken igennem en lang årrække. Forhåbentlig har den nyligt opstående enighed om, at formuleringen af mere end 3.000 bindende mål var fuldstændig forfejlet, kun været et første tegn på et begyndende skolepolitisk opbrud. Jeg håber næste skridt bliver en afvikling de obligatoriske nationale test.