Kritikken må omsættes til politisk handling - vi skal af med nationale test

Det er svært at tage rigtig alvorligt, når skolepolitikere fra flere oppositionspartier agerer voldsomt overraskede og nærmest chokerede over, at de nationale test måler forkert. Det kan ikke siges at være nyt stof.

Undervisningsministeren kan med rette kritiseres for ikke at handle på den kendte viden om de nationale test, men partierne i folkeskoleforligskredsen har et afgørende ansvar for, at testene har fået lov at fortsætte, selv om de måler forkert. Selv om de ikke kan anvendes som pædagogisk redskab af lærerne. Selv om de ikke giver nyttig viden til elever og forældre. Selv om de medvirker til øget mistrivsel blandt især de fagligt svage elever. Selv om de ikke kan anvendes til at vurdere udviklingen i folkeskolen. Selv om de ikke kan bruges som politisk styringsinstrument. Selv om de ikke kan anvendes til forskning, og selv om de bidrager til udvikling af en teach-to-the-test kultur, der skævvrider målet med undervisningen.

Selv om testene er direkte skadelige for folkeskolen, ja så lever alle partierne i folkeskoleforligskredsen med det. Antagelig fordi det er blevet et selvstændigt formål at holde sammen i den folkeskoleforligskreds, der i aftalen om folkeskolereformen i sommeren 2013 var enige om, at ”målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test”.

Kritikken af de nationale test har været vedvarende.

Forud for Folketingets vedtagelse af de nationale test i 2006 advarede Danmarks Lærerforening på det kraftigste mod at pålægge folkeskolen en række uafprøvede test.

I 2009 advarede Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning om, at nationale test har negative virkninger især for de svage elever og sætter fokus på mekaniske færdigheder på bekostning af kreative perspektiver.

I 2014 blev der fra forskere på DPU advaret mod at gøre de nationale test til et centralt parameter i evalueringen af folkeskolereformen.

I 2015 blev de nationale test igen kritiseret fra forskerside for at måle som vinden blæser på baggrund af en debat om testene i en østjysk kommune, og det blev konstateret, at man gennem 10 års arbejde med testene havde forsømt at undersøge deres målesikkerhed.

I 2016 offentliggjorde DPU en rapport, hvoraf det fremgik, at lærerne ikke oplevede, at de nationale test gav dem viden, de ikke ellers ville have haft, og at de ikke anså testene for at være et brugbart pædagogisk redskab. En kritik der også var gennemgående, da Folketingets undervisningsudvalg samlede eksperter til en høring om de nationale test.  ”Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist, lød overskriften på folkeskolen.dk’s dækning af høringen.

En af rapportens forfattere, professor Jeppe Bundsgård, udtalte i tilknytning til rapportens fremkomst, at de nationale test er spild af tid og penge, og rettede senere på året særligt fokus på det problem, at de nationale test fremmer en teach-to-the-test kultur, der vil føre til ringere undervisning i folkeskolen. Kritikken er rullet videre nærmest uafbrudt siden.

I denne uge kom så en ny rapport fra DPU, der retter en skånselsløs kritik af de nationale test for at måle både forkert og usikkert. Det er en skærpelse af kritikken, men at der er dybt alvorlige problemer med testene, burde ikke komme bag på skolepolitikere og andre der følger udviklingen i folkeskolen tæt.

For 1 ½ år siden fremlagde Enhedslisten beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe de nationale test. Det fik ikke støtte af nogen af forligskredsens partier. Vi vil fremlægge forslaget igen, når Folketinget samles efter valget. Der har været snak nok. Nu må der politisk handling til.

Det kunne være interessant at vide, om SF, Radikale og socialdemokraterne nu er parat til at støtte vores forslag, eller om det endnu engang kun vil være Alternativet, der sammen med Enhedslisten vil omsætte kritikken til handling.