Specialpædagogiske foreninger

Specialpædagogiske foreninger

Blog

Styrk den pædagogiske psykologiske psykologi i Danmark

Lad os kigge mod udlandet og blive inspireret til en PPR-psykolog uddannelse

Publiceret Senest opdateret

Jeg ønsker med dette indlæg at styrke interessen for pædagogisk psykologi som en eftertragtet disciplin indenfor uddannelserne i pædagogik og psykologi. Der er i det danske uddannelsessystem brug for at styrke indsigten i, hvordan børn og unge udvikles under de rette pædagogiske rammer, uanset om de måske på forhånd er dømt ude af det almindelige fællesskab på grund af kategoriseringer, specifikke vanskeligheder og eventuelle diagnoser.

Specialpædagogiske foreninger

Pædagogisk psykologi spiller en vigtig rolle ved formidling af pædagogiske strategier i skoler og dagtilbud, som omfatter didaktik, processer og relationer i undervisningen samt mere eksperimenterende tilgange i grupperne. Og strategierne bør altid blive tænkt ind i de individuelle forskelle, der altid vil være til stede i læringsmiljøer.

Mit ærinde med denne artikel er ikke at polarisere mellem forskellige uddannelser indenfor psykologi og pædagogik. Tværtimod. Mit ærinde er - ud fra et børneperspektiv - at se på, hvordan psykologi og organisationsudvikling via kvalificering af den pædagogiske psykologi kan fremmes i dagtilbud og i klasserummene i skoler til gavn for alle børns og unges trivsel.

Pædagogisk psykologisk rådgivning er i kommunerne organiseret i PPR, hvor PPR-psykologer eller PPR-konsulenter arbejder forskelligt, alt efter hvilken kommune de er ansat i. Enten direkte med børnene med testning i forbindelse med individuelle udredninger og/eller i forebyggende og tværfaglige sammenhænge, hvor de arbejder indirekte med den enkelte og fællesskabet omkring udviklingsmuligheder. Dette sker her gennem børnenes voksne (lærere, pædagoger, ledelse og forældre).

Sammenhængskraft er af essentiel betydning

Pædagogisk psykologisk rådgivning handler om at skærpe opmærksomheden på, at de samtaler, vi fører med os selv og andre omkring børnene, er reflekterende. Samtalerne kommer ikke mest til at handle om barnets indre (fx dets uro, dets angst), men er systemiske. PPR-psykologer interesserer sig for de forståelser og sammenhænge i den sociale kontekst, som problemer ofte udfolder sig i, nemlig i de pædagogiske, psykologiske og didaktiske sammenhænge.

Problematikkerne kunne fx være

  • Skole med utrygge relationer, forældreklager, larm, uro, svære overgange, fravær, forskelle i didaktikker, ikke fokus på nærmeste udviklingszoner, skæld ud kultur, børnesyn
  • Skole der bøvler med samarbejdet mellem fagpersoner (interne og eksterne) og har brug for styrkelse af ressource center/pædagogisk læringscenter og den specialpædagogiske bistand ud i klasserne
  • Klasse med utrygge relationer, konflikter, mobning, social eksklusion, ikke lytten til børnenes stemmer
  • Familie med belastninger, skilsmisse, sygdom
  • Et vanskeligt skole-hjemsamarbejde
  • Elev-historik med ængstelighed, sansefølsomhed fra tidlig alder,

Ja, det kunne være alt muligt. Men indenfor den pædagogiske psykologiske rådgivning vil de forebyggende indsatser og sammenhængskraften være af essentiel betydning. Når vi er med omkring enkelte børns mistrivsel og vanskeligheder, betyder det, at vi observerer og rådgiver om for eksempel omkring klassekultur, tonen, venskaber, fællesskabets mestringsstrategier, rummets indretning ift. til didaktikker til alle børn med forskellige behov. Og at vi lytter til hvad lærere og pædagoger har brug fra PPR.

PPR’s rådgivning kræver indsigt i skolernes hverdag og vilkår

I den pædagogiske psykologiske rådgivning interesserer vi os således for lærerens rolle, og for at styrke relationerne mellem de voksnes indbyrdes samarbejde, herunder mellem eleven og alle betydningsfulde voksne. Vi ser på skolens organisering, på ressource-personernes samarbejde på tværs af de foregribende og indgribende indsatser. Og vi ser på på brugen af vikarer, udvikling af kompetencer, og specialpædagogiske vejledere i de forebyggende indsatser samt på inddragelse af elevernes stemmer omkring undervisningsaktiviteter og evaluering af dem. PPR-psykologer og PPR-vejledere er med omkring skolens eller dagtilbuddets kapacitetsopbygning indenfor inklusion og det faglige og skal have kompetencer i at sparre og sætte aktionslæring og co-teaching-forløb i gang.

Ja, flere kompetencer kunne komme på listen. Der er med andre ord mange spændende indsatser at tage fat på som PPR-psykolog eller PPR-konsulent. Og der er brug for os.

Der er ikke tale om en snuptagsløsning

Det kræver grundighed at kreere en uddannelse, der er målrettet PPR-arbejdet. Det er et stort og komplekst område at arbejde i PPR som specialist indenfor pædagogiske psykologisk rådgivning og jonglere rundt og blive inddraget på forskellige indsatsniveauer. Det fordrer en grundig teoretisk fundering indenfor pædagogik, kognitions- og udviklingspsykologi, social udvikling i grupper, organisationsudvikling og neuropsykologi. Men det fordrer også at kunne omsætte, formidle og kommunikere al denne viden ud til den pædagogisk praksis til lærere og pædagoger og deres ledere. Ja, det kræver indsigt i skolernes hverdag og vilkår.

Mange psykologer holder desværre op i PPR, efter at de er blevet autoriseret. Måske har de brug for yderligere kurser og/eller mere supervision fra deres erfarne kollegaer indenfor pædagogisk psykologi? Dette kan nogle steder gå ud over psykologernes tid til at være ude i praksis og være nysgerrige sammen med praktikerne - og dermed få opbygget erfaring i at arbejde forebyggende med kapacitetsopbygning og i praksisforløb med lærere og pædagoger. Det betyder, at der er fare for mest at blive spurgt til at lave til de lovpligtige ppv’er (pædagogiske psykologiske udredninger) på enkelte børn.

Jeg mener, at professionelle, der har arbejdet nogle år med børn og unge og undervist små og store grupper, har et godt fundament at bygge videre på, hvis de ønsker at videreuddanne sig indenfor skole psykologi eller pædagogisk psykologi. Chancen for at holde ved i PPR-arbejdet er større.

Lad os udnytte potentialet – også ved at hente inspiration i udlandet

Og så kommer jeg til det vigtigste i dette oplæg: Et opråb om at styrke pædagogisk psykologi på de danske uddannelsesinstitutioner. Det gælder både på lærernes og pædagogernes professionsuddannelser, som de senere år har været præget af fraværet af psykologi og special pædagogik i fagrækken. Samt ikke mindst på de fleste af universiteternes kandidatuddannelser i psykologi (og pædagogik). Nogle universiteter er i godt i gang som på Ålborg Universitet.

Desværre ser vi kun lidt forskning på PPR området. Lige nu forsker Christoffer Granhøj Borring på DPU om PPR samarbejdet på skolerne ser på dilemmaerne omkring anvendelse af koncepter.

Jeg er selv blevet meget inspireret af at kikke mod udlandet. Især Storbritannien, hvor der er et stærkt og veludbygget uddannelsessystem og netværk for pædagogiske psykologer. De professionelle kan efter at have fået erfaring inden for undervisningssektoren samt andre steder, hvor de har arbejdet med menneskers læring og udvikling, ansøge om at få en kandidat og senere en doktorgrad indenfor pædagogisk psykologi på en treårig efteruddannelse. Her er teori og praksis tæt forbundne med praktik og egne små forskningsprojektet ude i skolerne.

Multi-Tier-Support-System (MTSS-modellen) er et andet eksempel, som vi i København er inspireret af og har udviklet forebyggelsestrekanten fra. Den er lavet af amerikanske skolepsykologer, der i deres organisatoriske arbejde i skoler har erfaret den enorme betydning af, at der er et fleksibelt og problemfrit samarbejde mellem de professionelle i de forebyggende, de foregribende og de indgribende indsatser på en skole. Her er skolepsykologer centralt placeret..

Desuden har det været inspirerende at følge udviklingen i UK med kandidat- og doktorgrad indenfor Educational Psychology, hvilket betyder, at der er kommet en stor ekspertise indenfor pædagogisk psykologi. Fx har professor i pædagogiske psykologi Norah Fredericksons forskning indenfor dysleksi på University College London bidraget til at forstå, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at den pædagogiske psykolog først og fremmest bidrager med at WISC-teste elever, når der er mistanke om dysleksi.

Det er værd at bemærke, at der på de pædagogiske psykologuddannelser i UK ikke er fokus på skolepsykologens kategorisering af elever. Det er neuropsykologer, der tester og gør dette arbejde. ”Educational Psychologists” er med ude i grupperne og laver pædagogisk psykologisk udvikling og forandringer for den enkelte via at arbejde med rådgivning og interventioner i læringsmiljøerne med lærere og pædagoger, skoleledere, børn og unge og deres forældrene.

Doctor i Educational Psychology på Dundee Universitet, Tracey Colville, var for nylig med på Pædagogisk Psykologisk Forenings årskursus i Nyborg, hvor PPR-psykologer og PPR- konsulenter med stort engagement lyttede med og talte med hinanden om deres erfaringer som forandringsaktører i skolen. Som en deltager sagde efter Traceys præsentation, så er de jo i Skotland mange år foran os i Danmark i den pædagogiske psykologiske rådgivning. Tankevækkende.

Ikke et springbræt til privat praksis.

Lad os tage skridtet og komme i gang med at planlægge en kandidatuddannelse til PPR-arbejdet målrettet alle de, der er dedikeret og brænder for at fortsætte med at arbejde i dagtilbud og skole med inklusion for øje og med at hjælpe børn og unge til bedre trivsel ved at skabe kapacitetsudvikling i skole og dagtilbud. Den henvender sig først og fremmest til professionelle, der har arbejdet i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser m.v .Også med et indhold om interventioner i forhold til de børn og unge der har ”særlige behov” i læringsmiljøerne.

Denne kandidatuddannelse vil vel og mærke ikke lægge op til eller blive et springbræt til at arbejde som terapeut til egen private psykologpraksis

Teori og praksis hænger sammen og fokuserer på, hvordan skole og dagtilbud tilpasser sig alle børns behov i de inkluderende miljøer. Dette sker i et samarbejde mellem universitet og skoler med udvidet praktikforløb og med aktioner i praksis, der hænger sammen med teorierne fra universitetet.

Powered by Labrador CMS