Hvordan fremmes resiliens i lærerteam under Corona?

Hvordan takler vi en global sundhedskrise på grund af COVID-19-pandemi? Vi ved allerede nu, at mange lærere og skolepsykologer gør en stærk indsats for at støtte eleverne, undervise på onlinekurser og støtte skolefællesskaber lokalt. For psykologerne kan det være vigtigt at få skærpet viden i forhold til deres rådgivning til lærere, som under Corona arbejder i meget anderledes rammer med at støtte eleverne, der arbejder digitalt hjemmefra og nu også med de mindre elever, der holdundervises, samt ikke mindst med de udsatte, som er i begge grupper.

Hvad siger forskningen om, hvad der kendetegner et lærerteam, der mester de udfordringer, der opstår under store forandringer som Corona krisen? Hvad kendetegner ”resiliens” og det, at et team tilpasser sig nye omstændigheder og klarer modgang? Og hvordan kan lærere være en god støtte for de sværest udfordrede børns læring og udvikling under de helt nye rammer?

ISPA (International School Psychologist Association) har samlet anbefalinger fra British Psychologist Association og undersøgt, hvordan modstandskraft kan fremmes for lærere i krisetider og ved betydelige udfordringer – herunder hvordan psykologer supporterer til en positiv tilpasning.

Forskning, der undersøger læreres modstandskraft (resiliens), har set på måder, hvorpå resiliens kan ændre sig over tid afhængig af konteksten eller situationen. Der er ikke tale om en kompetence hos det enkelte individ, eller at enkelte individer ikke har modstandskraft.

Indlægget fra British Psychologists er en hurtig vejledning og kan inspirere PPR til at starte samtaler i forhold til at fremme lærerteams’ resiliens. Målet er ikke at give lærerne en manual. Lærere demonstrerer dagligt modstandsdygtighed i deres travle skoleliv, og vi skal bl.a få øje på det, de allerede gør, der virker.

Vi ved, at resiliens ofte er samfundsfokuseret, og derfor er supporten til at fremme læreres resiliens ofte bedst placeret i de allerede eksisterende læringsmiljøer.

Supporten fra PPR bør inden for denne ramme fokusere på følgende tre områder, da disse har vist sig at være nøglen til at øge lærernes resiliens: Samhørighed - Søg hjælp – Læring i reflekterende samtaler

Samhørighed

Resiliens er kendt for at centrere sig om noget grundlæggende, nemlig at vi mennesker har et iboende behov for at høre til og være i fællesskaber og oprette forbindelser til hinanden.

En vigtig overvejelse nu under Corona er, hvordan vi kan skabe en følelse af samhørighed og tilknytning på et tidspunkt med afstand, isolering og fjernbetjening.

Tidligere undersøgelser af læreres modstandskraft har identificeret fire vigtige niveauer, som fremmer resiliens:

Skoleleder – lærer relationer: Skoleledelser får øje på og udnytter hverdagens muligheder, så de kan yde relationel støtte og skabe forbindelser, som kan hjælpe lærere med at føle sig værdsatte.

Lærer-lærer relationer: Når der er mangel på fysisk nærhed, så vil nye måder at holde kontakten med kolleger være vigtige at overveje. Lærere rapporterer ofte, at relationen til kolleger er nøglen til deres resiliens.

Lærer-elev relationer:  Forskningen har typisk undersøgt fordelene ved de gode relationer mellem lærer og elever ud fra barnets perspektiv. Imidlertid reflekteres disse forhold også positivt af lærere, der har identificeret deres gode relationer til børnene som en vigtig motivationsfaktor for deres arbejde i skolen.

Egne personlige kompetencer: Gode råd er blandt andet at tage regelmæssige pauser, følge en rutine / struktur til ens dag, gå en tur med dem, man bor sammen med, gøre noget sjovt sammen.

Søg hjælp

At kunne søge hjælp hos andre har vist sig at bidrage til lærernes resiliens. Nogle lærere opfatter imidlertid hjælpsøgende adfærd som en svaghed. I den aktuelle kontekst under Corona kan det være særligt vanskeligt at retfærdiggøre hjælp-søgning på grund af en række forskellige tanker:

 ‘Alle har virkelig travlt; de har ikke tid '. 'Jeg er nødt til bare at komme videre med det'

At søge hjælp kan desuden skabe følelser af sårbarhed. Men lærere har dog rapporteret, at det at søge hjælp hos kollegaer og selv være i stand til at yde hjælp har bidraget væsentligt til deres egen følelse af resiliens.

Det kan være vanskeligt at være sårbar med nogen, som du ikke kender. Det er derfor, der er brug for en samfundsbaseret forståelse af modstandsdygtighed, for resiliens bygges netop op i fællesskaber.  I modsætning til en 'ekspertmodel' som kan antyde, at lærere har brug for 'ekspert' hjælp eller support lige her og nu. Det et derfor vigtigt, at PPR arbejder forebyggende over tid og er tæt på de lokale læringsmiljøer og supporterer ind i det, der allerede er eksisterende.

Støtte til fortsat udvikling og læring i refleksionsrum

For at fortsætte med at skabe resiliens gennem læring skal de professionelle

• se de aftalte reflekterende samtaler som læringsmuligheder

• anerkende læring som vil have sit udgangspunkt i udfordringer samt i en oplevelse, der kan føre til følelser af selvtillid eller sårbarhed

• deltage i initiativer der fremmer refleksion i team, f.eks. i virtuelle mødeformer

• gøre brug af en løsningsfokuseret tilgang omkring et specifikt fokus på at gøre mere af det, der fungerer godt