Bekymrende fravær i skolen set fra børnenes perspektiv

Bekymrende fravær i skolen set fra børnenes perspektiv

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår lader børnene selv komme til orde for at sætte fokus på det at være barn eller ung med bekymrende fravær. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs børnepanel samt interviews med  børn og unge, der ikke kommer i skole.

Dette er der nu kommet en rapport ud af ”Skolens tomme stole”, som kraftigt kan anbefales til alle professionelle aktører på skole, sundheds- og socialområdet, til beslutningstagere og til forældre. Undersøgelser også fra VIVE viser, at skolefravær samfundsmæssigt er et stort problem, idet det trækker dybe spor ind i ungdoms- og voksenlivet og for børnenes fremtidige trivsel, uddannelse og voksenliv.

Årsagerne til børns og unge skolefravær er ofte komplekse. Men ved at lytte til hvad børn og unge med bekymrende skolefravær siger, kommer der megen værdifuld viden til skolen og PPR. Det drejer det sig nemlig udover problemstillinger hos barnet eller i familien i høj grad også om klassen og skolens læringsmiljø.

Konklusionen fra børneundersøgelsen

Konklusionen fra undersøgelsen viser, at højt skolefravær har negativ indvirkning på barnets faglige præstationer. Det anbefales, at der skal være en klar definition af bekymrende fravær, så der kan sikres en tidlig opsporing på skolen. Lærerne og pædagogerne skal være særlig opmærksomme på at se de første tegn på mistrivsel i en børnegruppe, for skolefravær og mistrivsel går hånd i hånd.

Der ligger altid noget bag. Ofte er det ikke enkelte årsager, og derfor er der brug for en helhedsorienteret analyse og indsats af de problemstillinger, der ligger bag. Her skal PPR være med ind over, idet der ofte er brug for en mere grundig afdækning. Der skal også være en forståelse af, at det er hele familien, der rammes, når et barn ikke går i skole.

Inddragelse af alle elever 

PPR og de andre aktører skal sætte skarpt på at styrke inddragelsen af børnene og de unge, sådan at inddragelse ikke alene handler om at se isoleret på barnets eller den unges problemer og eventuelle udviklingsforstyrrelse men også på at inddrage klassefællesskabet omkring løsninger. PPR rådgiver om elevernes mulighed for at tage medansvar for at forebygge ensomhed blandt nogle børn i gruppen samt for at udvikle lærernes relationskompetencer til alle elever. Et trygt og inkluderende klassefællesskab kan støtte, både medens en elev er fraværende, og når eleven skal tilbage til fællesskabet. 

Undersøgelsen viser, at børne og unge ofte ikke inddrages og er med til møder, når der skal tages beslutninger om deres tilbagevenden til klassen eller til et andet skoletilbud. Løsninger har ofte et udpræget individfokus, hvor barnets for eksempel får tilbudt høreværn, pauserum m.v., og som ikke også fokuserer på en samlet afdækning af trivslen, om didaktikken eller relationerne i læringsmiljøet. Nogle børn og unge udtrykker det sådan, at de får en følelse af, at det er dem, der har et problem fremfor at se på det mere komplekst og også inddrage de andre børn og lærerne i klassen. Børn og unge vil samlet set gerne inddrages i løsningerne og tale højt om skolefraværet også til deres kammerater og involvere dem i støttende netværk. Disse børn savner kammerater, de oplever ensomhed samt omsorg fra lærerne - også i deres fraværsperioder.

Gaming spil hjemme i fraværsperioden kan være en risikofaktor, hvis ikke der er etableret kontakt og spil med den unges klassekammerater fremfor at spille med ukendte børn og unge fra hele verden.

Forældre oplever de er alene

Professionerne inkl. PPR medarbejdere, der er med i forløb omkring børn unge med stort skolefravær, bør måske også i højere grad lytte til forældrenes erfaringer? Forældre oplever, at der er mangel på kompetent vejledning. De oplever, at selvom de indledningsvis er i kontakt med bl.a. PPR og andre fagfolk med en særlig viden, så står de ofte alene med ubesvarede spørgsmål om, hvad der er den bedste løsning for deres barn med skolefravær. Særlig viden efterlyses om børn med udviklingsforstyrrelser eller angst og det rette behandlingsforløb hertil.

Tovholdere på forløberne skal sikre systematik i samarbejdet og inddragelse

Tiden går, der er mange ”døde perioder” med ventetid fx til en pædagogiske psykologisk vurdering (ppv). Venter sektorerne og aktørerne på, at andre skal gøre noget, er et spørgsmål, vi også i PPR  kan stille? Vi skal i kommunerne være optaget af kontinuitet og opfølgning med stabile fagpersoner i forløbene. Nogle forældre oplever desværre, at de selv skal facilitere samarbejdet og kommunikationen på tværs af aktørerne og selv holde snor i dem.

Denne undersøgelse fra Børns Vilkår giver mig endnu engang denne eftertanke: Vi må i det tværfaglige samarbejde i komplekse forløb omkring børn og unge konstatere, at der er brug for tovholdere for at forpligte og holde en rød tråd i  de tværfaglige indsatser, hvor forældre og børn tidligt inddrages.

 Jeg mener, at vi i et tidligt tværfagligt samarbejde kan forebygge konflikter, hvis vi med respekt og ligeværd lytter til de forskellige perspektiver på mistrivsel og evt. skolefravær fra de relevante aktører og bliver i stand til fleksibelt at støtte børn med begyndende skolefravær systematisk i skolen ved at arbejde med trivslen og det faglige i klassemiljøet og alles bidrag ind i klassens fællesskaber fremfor mest at se isoleret på børn med skolefravær og lave kompenserende indsatser i eller udenfor klassen.  

Dette kræver fleksible støttesystemer på skolen, der hurtigt og uproblematisk kan understøtte udviklingen i denne retning.