Tests må aldrig stå alene

Tests må aldrig stå alene 

Hvorfor skal vi fortsat have nationale tests i den danske folkeskole? Spørgsmålet stilles, efter at Vive har evalueret de nationale tests og har konkluderet, at de har både stærke og svage sider. Forskningschef ved Via University College, Andreas Rasch-Christensen, mener, at vi selvfølgelig skal have tests i skolen, men at der skal være en øget opmærksomhed på, hvad de bruges til. De nationale tests viser eksempelvis ikke noget generelt om folkeskolens tilstand.

Ja, der er meget fokus på værdien af de nationale test. Der er nogenlunde enighed om, at de kan bruges til forskning og store populationer, men at de nok er for usikre i forhold til at beskrive den enkelte elevs niveau. Jeg vil idet følgende - i min egenskab som mangeårigt bestyrelsesmedlem i Pædagogisk Psykologisk Forening (PPF) - argumentere for de faglige tests i skolen, men vil ikke beskæftige mig yderligere med de nationale tests.

Pædagogiske prøver og tests har lærerne brugt i årevis

Erfaringer fra PPFs arbejde med gennemlæsninger af diverse rapporter viser, at nytten af pædagogiske prøver, tests m.v. afhænger meget af, hvorvidt der er indarbejdet en fast samtalekultur om tolkning af prøvernes resultater med bl.a. lærere, faglige ressourcelærere, skoleledelse og PPR. Der er ingen prøver eller test, der i sig selv frembringer nyttige data, som den enkelte lærer alene kan drage nytte af. Når et lærerteam i deres daglige praksis vurderer, om de i en periode skal give særlig støtte til en gruppe elever i fx matematikundervisningen, læner de sig bl.a. op af data fra tests, som siger noget om undervisningen i matematik for alle klassens elever.

Tests som en del af lærernes analyse inden en pædagogisk handleplan

Lærere ved, at tests aldrig kan blive løsningen i sig selv eller stå alene. Tests i skolen er altid kun et redskab til problemløsningsprocessen i et lærerteam. Tests bør helt naturligt være en del af analyseredskabet, inden lærerteam beslutter en handleplan. Tests kan bruges til at måle fagligt niveau over tid ud fra de indsatser, som skole og lærere sætter i gang for at sikre progression hos alle elever indenfor et specifikt fagområde, og om indsatserne nu også er virkningsfulde. Måske beslutter lærerne, at de kommende indsatser i matematik eller dansk skal være mere kreative og have praktiske aktiviteter. Forskningen viser nemlig, at kreativitet, leg og bevægelser er centrale elementer, når læringsprocesser skal blive en succes, der skaber udvikling og innovation. Lærerne kan fra deres tests dokumentere, om det er lykkedes at øge elevernes færdigheder i fx læsning bl.a. ved at tilføre kreative og praktiske elementer i undervisningen.

Problemer forstås ofte som et individuelt anliggende

Hvad betyder dette for PPRs arbejde ude i skolerne? PPR psykologernes og de faglige vejlederes rådgivning i skolen bør altid have fokus på alle elevers udvikling. Det kan være en udfordring, at vi ofte først sætter fokus på individet eller på, hvad er der er galt med de 5-10 % elever, der ikke lærer og ikke er i progression som de fleste andre i klassen.  Denne indledende teamdrøftelse drejer sig desværre ikke nødvendigvis om undervisningspraksis som det centrale. Drøftelsen kunne med fordel netop dreje sig om for eksempel fagdidaktiske, specialpædagogiske og kreative elementers betydning for eleverne udvikling. Samt de mere psykologiske såsom motivation, relationerne og tilknytningen mellem lærere og elever og mellem eleverne selv. Dertil kommer organisatoriske spørgsmål om det fleksible og uproblematiske samarbejde mellem ressourcecentrets vejledere (inkl. skolepsykologen) og almenlærere. Her er det endvidere vigtigt, at der er ledelsesstyring af dette samarbejde på skolen.

De faglige tests bør - sammen med andre data - være med i denne helhedsorienteret drøftelse, der også inddrager børneinterviews, observationer m.v. Samlet kan de være med til at identificere eventuelle udfordringer, der måtte være omkring det faglige og sociale i en klasse. Min hypotese er, at når prøver og tests viser, at elevernes faglige udvikling er i fremgang, så er der også arbejdet med elevernes motivation og inddragelse. Samt med læringsstile, kreative og praktiske aktiviteter, styrkelse af relationer gennem det faglige, klasseledelse, forældresamarbejdet m.v.  

Tests som værktøj for lærerne kan fint stå sammen med det mindset, at det er skolen, der tilpasser sig eleverne og ikke omvendt. Når tests viser udfordringer i undervisningen i specifikke fag (typisk hos 15-20 % af eleverne), er det vigtigt for PPR, ressourcecentret og klasseteam at sikre deres samarbejdsrelation, så der kommer hurtig og effektiv hjælp i klassen til elever og deres lærere.

PPR bør derfor være tæt på skoleledelsen, når der på baggrund af b.la. screeninger, observationer og tests besluttes, om ressourcecentret skal inddrages i form af co-teaching, vejledning eller supervision til lærerne. Evalueringen med bl.a. re-testninger af elevernes faglige niveau vil vise, om der er sket en positiv udvikling hos eleverne i forbindelse med de igangsatte interventioner i klasserne.