Blog

Hvorfor er en forening som Pædagogisk Psykologisk Forening (PPF) vigtig?

En forening der er født ind i en pædagogisk kontekst 

Publiceret Senest opdateret

Historien viser, at foreningslivet gennem årene har været med til at sætte præg på samfundsudviklingen i Danmark. Det er vigtigt, at foreninger holder ved, selvom det er svære tider at tiltrække medlemmer med inflation, kriser og stigende priser, som i disse præger vores samfund. Og mange spørger ”What´s in it for me” ved at tilmelde sig og skulle betale et årligt kontingentet, når man samtidig også skal spare derhjemme til måske ”Net-Flex ” m.v.. 

Specialpædagogiske foreninger

Specialpædagogisk samråd består af fire foreninger; Pædagogisk Psykologisk Forening, Logopædisk Forum, Specialpædagogisk forening og Læsekonsulenternes Landsforening. Samrådet mødes fire gange årligt og drøfter pædagogik og specialpædagogik i dagtilbud og skoler. Samrådet fordyber sig særligt i fx forståelsen af inklusion, mellemformer og faglige kompetencer. Dermed er der fokus på pædagogik og didaktik som understøtter arbejdet med at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle. Foreningerne bidrager til en fælles pædagogisk-psykologisk-, specialpædagogisk-, logopædisk og faglig forståelse af problemstillinger i skole og dagtilbud. Foreningerne repræsenterer de mindre foreninger under DLF og bidrager dermed med disse medlemsgruppers perspektiver i Danmarks Lærerforenings arbejde.

Al udvikling sker i fællesskaber

En grund kunne være, at indflydelsesrige foreninger opfordrer til fællesskaber med plads til forskellighed. Vi har i den grad i samfundet i dag brug for et ressourcefyldt børnesyn med plads til, at alle børn -uanset handicaps eller udfordringer som anbragte børn eller med fattigdom i familien- har ret til deltagelse og positiv udvikling i deres læringsmiljøer. PPF tager initiativ til videndeling og sætter fokus på aktuelle temaer omkring inklusionens dilemmaer. Så fremfor at tænke mest på hvad jeg som enkeltperson får, er jeg i Pædagogisk Psykologisk Forening optaget af at skabe en øget opmærksomhed på vores kollektive ansvar, og at al udvikling sker i fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Jeg er optaget af den fletning af viden, der skabes socialt via de pædagogiske kontekster og relationer. Det er dem, der rammer mig – og dermed individet. 

Den nyeste forskning indenfor PPR-området 

Hvis du som PPR-psykolog, klinisk børnepsykolog eller pædagogisk psykologisk konsulent eller rådgiver arbejder med skole- og pædagogisk udvikling i forhold til børn og unges trivsel, så kan du ved at være medlem af PPF få samlet op på den nyeste forskning og de mange undersøgelser, der er omkring børns og unges udviklingsbetingelser og trivsel ved blandt andet at deltage på PPFs årskurser og temadage. Her inviterer vi forskere og undervisere, der kan præsentere den nyeste forskning til den pædagogiske psykologiske praksis. Desuden modtager medlemmerne tre medlemsblade elektronisk samt fire årlige numre af det anerkendte Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, hvor vi samler aktuelle temaer og forskningsartikler med en redaktion bestående af førende forskere som Thomas Szulevicz, Helle Rabøl-Hansen, Maja Røn-Larsen, Tine Basse Fisker, Bjørg Kjær m.fl. 

Udviklingen i Pædagogisk Forening er gået fra at være en forening hvor medlemmerne var iblandt de mange skolepsykologer, der blev ansat i i kommunerne i 50-og 60’erne og som kom ud med testkuffert som deres primære arbejdsredskab, til i 80’ernes at arbejdet i en PPR primært blev pædagogisk psykologisk rådgivning – med streg under den rådgivende funktion.

”Vi” paradigmet 

Nogle psykologer, konsulenter og vejledere i PPR spørger, hvorfor de skal være med i en forening som Pædagogisk Psykologisk Forening, når de i forvejen er medlem af nogle af de store fagforeninger som Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening. Men Pædagogisk Psykologisk Forening er netop ikke en fagforening men en mindre interesseorganisation, der samler forskellige fagligheder indenfor den pædagogisk psykologi. Så ofte er det ”både - og”. Vi har således et tæt samarbejde med foreningerne, og PPR hænger tæt sammen med skolerne, i det den pædagogisk psykologiske rådgivning er skrevet ind i folkeskoleloven.

PPFs medlemmer arbejder ofte i en PPR. De brænder for at arbejde forebyggende og udvikle PPR til at være tæt på den pædagogiske praksis og bidrager med at skabe forandringer og deltagelsesmuligheder i partnerskaber med de professionelle og forældre, der i hverdagen er omkring de enkelte børn og unge.

Vi står aktuelt i PPR i et paradigmeskifte, hvor den pædagogiske psykologiske rådgivning ikke alene handler om det enkelte barns behov men også om børn i grupper, klasser, fællesskaber og om dagtilbuds- og skoleudvikling. Dette er en udvikling, der altid forstår barnet eller den unge i en social sammenhæng i et dobbelt perspektiv. Enkelte børn og unges udvikling og trivsel finder således ikke sted i et tomrum men er altid forbundet til sociale dynamikker og processer. At vi voksne indgår i rammer der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i læringsmiljøernes fællesskaber, er en betingelse for deres faglige og sociale udvikling. 

Den demokratiske samtale

I en tid hvor meget gøres op i et ”enten eller”, er den demokratiske samtale vigtig. Jeg mener, at vi i Pædagogisk Psykologisk Forening skal dyrke videndeling og uafsluttede dialoger om børns og unges trivselsudfordringer, som oftest sker i komplekse og cirkulære sammenhænge, og vi skal også have åbenheden for at diskutere genetablering af en cand. pæd. psych. uddannelse målrettet erfarne lærere og pædagoger, kigge på den eksisterende lovgivning omkring det forebyggende arbejde i skole og PPR m.v.

I en fagforening ses der ofte at være et flertal, som måske stemmer anderledes end en lille faggruppe vil gøre. Psykologens, den pædagogiske psykologiske konsulents stemme eller andre i en PPR vil måske have svært ved at gøre sig gældende, fordi der kunne være et stærkt flertal fra én profession eller faglighed i fagforeningen og måske kun en meget lille mindre gruppe med pædagogisk psykologisk rådgivning som primære arbejdsområde. Men i en forening som PPF er der et stærkt ”vi” omkring den pædagogiske psykologi, som går på tværs af fagligheder, kulturer og i øvrigt landegrænser. Vi’et binder os sammen til værdier og koncepter om fællesskaber, hvor vi benytter et positivt sprog om muligheder for kreativitet, og som inspirerer til kollektive handlinger og altid i et helhedsperspektiv. Og hvor det konsulterende og rådgivende ikke alene handler om det enkelte barn men også om grupper og fællesskaber. Pædagogisk Psykologisk Forening bidrager gerne til, at beslutningstagere i samfundet øger opmærksomheden på praktiske forandringer, som i mindre grad lægger vægt på præstationer, tempo og konkurrence mellem de unge – og mere på fællesskabernes motivation, kreativitet, faglige og sociale trivsel.

Jeg er inspireret af en af dem, som netop ser muligheder i demokratiet og kommer her til at tænke på den danske teolog Hal Koch som udgav bogen ”Hvad er demokrati”. Her diskuterer Hal Koch demokratiet.
Han påpeger, at samtalen er demokratiets centrum. Hans formodentlig mest kendte sætning er eksemplet med ordet og sværdet. Hal Koch skriver, at ordet er det bærende i demokratiet, mens sværdet er en magtudøvelse – en afstemning som efter Hal Koch er et tegn på, at demokratiet ikke fungerer optimalt. I stedet betegner Hal Koch demokratiet som en livsform, hvor gensidig forståelse og respekt er i centrum. Han gør således op med, hvem der er flest, også har ret men taler om deltagelses demokrati, hvor deltagelse er et mål i sig selv. Heri ser jeg, der er psykologisk tryghed, der lyttes, og uenighed ikke er en trussel. Jeg ser Hal Kochs bidrag til demokratibegrebet som et forsvar for foreningslivet i Danmark.

Jeg vil gerne slutte af med at vende tilbage til trivselsudfordringen i dag blandt børn og unge som et af de helt store temaer, som også PPF beskæftiger sig med. Trivsel måles i mange undersøgelser i dag i skoler og gymnasier, og svaret herpå er ofte, at ventetiden til udredninger i PPR og i børne- og ungepsykiatrien skal ned bl.a. ved at foreslå flere ressourcer til individuelle undersøgelser og til individuel behandling. Men i Pædagogisk Psykologisk Forening udvider vi dialogen i forhold til at drøfte mere grundlæggende den pædagogiske og didaktiske hverdag i skole og uddannelsesinstitution. Vi nuancerer diskussionen ved at være grundlæggende interesseret i, at elever i skoler m.v. bliver hørt og inddraget i trivselsarbejdet og pædagogikken på deres skoler. Vi skal huske at lytte til også dem, der er i mindretal, og måske ikke umiddelbart deltager med deres synspunkter for ikke at skille sig ud for flertallet. For trivsel er ikke bare en størrelse, man kan måle på ud fra kvantitative målinger af årgange, men også ved at lærere taler og lytter til deres elever, og pædagoger indgår i rammer, hvor de lytter og ser de små børns initiativer og ønsker. 

Årskursus i 2024 om hverdagens pædagogik og forebyggelse af individuel behandling

Vi glæder i bestyrelsen til at få mere viden om børns og unges trivselsproblemer ved at sætte fokus på hverdagens pædagogik for forebyggende behandling. Dette sker på PPFs næste årskursus i marts 2024 om bevægelserne i PPR. Temaet er denne gang, når hverdagens pædagogik bliver den bedste ”medicin” og behandling. Her kigger vi på det i forskellige sammenhænge ved at lytte og være i dialog med nogle af de ypperste praksisforskere på området. Samt ikke mindst får vi delt PPR viden og møder hinanden på tværs af landets PPR-rådgivninger.

Powered by Labrador CMS