Forskerklummen: Figured worlds of literacy

”Figured worlds”, altså forestillede verdener, er et teoretisk begreb, som i øjeblikket dukker op i flere og flere forskningssammenhænge. Det bliver anvendt på mange forskellige måder både inden for uddannelsesforskning og i forskning i literacy.

Oprindeligt er begrebet udviklet af forskergruppen Holland, Lachicotte Jr., Skinner og Cain (1998) som en del af en identitetsteori til at indfange, hvordan vi mennesker finder ud af, hvem vi er; hvordan vi forestiller os - altså ”figure” - hvem vi er gennem de ”worlds”, vi deltager i.

Forskergruppen har blandt andet analyseret forestillede verdener som Anonyme Alkoholikere og akademia. Mange andre teorier om identitet lægger vægt på overordnede strukturer som fx køn, race og klasse, men det særlige ved Holland m.fl.’s teori er, at den har fokus på de mere tætte og nære aspekter af det sociale liv.

Men hvad er en forestillet verden for en størrelse?

Udgangspunktet for Holland m.fl. er, at mennesker er sociale og kulturelle væsener, og det betyder bl.a., at der er noget, som begrænser os. Begrebet forestillede verdener kan bruges til at indfange, hvordan vi alligevel hele tiden gennem improvisationer udvikler nye muligheder i forhold til eksisterende sociale normer og hierarkier. I Holland m.fl.´s teori udgør disse improvisationer et udspring, både for udviklingen af vores identiteter og af de forestillede verdener, vi orienterer os i.

En forestillet verden er en socialt og kulturelt konstrueret fortolkningsverden, en som-om-verden. Den har en historie, som er skabt gennem sociale møder. I en forestillet verden deltager bestemte aktører i bestemte handlinger, og disse handlinger og deres produkter tillægges værdi på bestemte måder. En forestillet verden viser sig bl.a. gennem de artefakter, som aktørerne benytter sig af i deres sociale interaktioner, så studier i brugen af artefakter i praksis kan fortælle om den konkrete forestillede verden.

Vi mennesker rekrutteres til eller træder selv ind i disse verdener, og verdenerne udvikler sig alene gennem det, vi gør - på baggrund af vores positioner.

En forestillet literacy-verden i en dansk skole

Jeg vil give et ganske lille eksempel på, hvordan begrebet "en forestillet literacy-verden" bidrager i et igangværende dansk forskningsprojekt: Lektionsstudier til udvikling af læreres praksis i dansk og matematik, hvor vi undersøger læreres udbytte af at deltage i kompetenceudvikling gennem lektionsstudier. Projektet ledes af Charlotte Krog Skott og Hanne Møller. Kompetenceudviklingen foregår i et tæt teamsamarbejde, og hypotesen er, at de kollaborative processer øger lærernes udbytte.

I skolens forestillede literacy-verden skal lærere undervise, så eleverne får alsidige mundtlige og skriftlige kompetencer. Lærere skal også selv kunne tage ordet mundtligt og anvende det skriftlige sprog i alskens typer af situationer. De seneste 10-15 år er IT-teknologier desuden blevet en integreret faktor i forhold til literacy-praksisser i den danske skole. Det har høj værdi i denne literacy-verden, at lærere underviser i hybride kombinationer mellem det mundtlige og skriftlige sprog - i et samspil med artefakter som computere og smartboard.

I et delstudie har vi fokus på betydningen af denne forestillede literacy-verden, når et lærerteam skal gennemføre et lektionsstudie sammen. Det involverer, at teamets lærere i fællesskab skal planlægge en lektion, gennemføre den på skift og efter hver gennemførelse i fællesskab reflektere over lektionens forløb.

Et af teamene består af tre lærere, hvor en har mere end 30 års erfaring, og to har cirka 10 års erfaring. Læreren med mere end 30 års erfaring er overvejende mundtligt orienteret og har ikke udviklede rutiner med de digitale artefakter som computer og smartboard. De to lærere med cirka 10 års erfaring benytter ret ubesværet både analoge og digitale former for mundtlighed og skriftlighed i deres planlægnings- og undervisningspraksisser.

Kort fortalt fører det kollaborative forløb til, at den mundtligt orienterede lærer i teamet rekrutteres til at praktisere ud fra værdier i den forestillede literacy-verden, som hun normalt delvist distancerer sig fra. Groft sagt har hun over tid konstrueret en forståelse, at det er gennem mundtlighed, at man som lærer skaber nærvær i undervisningen. I planen til en lektion, som har fokus på litteraturfortolkning i 1. klasse, har teamet i deres fælles planlægning indskrevet, at læreren skal læse en børnebog højt, samtidig med at bogens sider vises på smartboardet, så eleverne kan følge med både auditivt og visuelt. Da det bliver denne lærers tur til at undervise ud fra den skriftlige lektionsplan, improviserer teamet i forhold til problemstillingen, at hun skal undervise med brug af artefakter - computer og smartboard - som hun ikke er dus med. De har aftalt, at en af de digitalt erfarne lærere skal stå for al håndtering af computeren.

Ikke desto mindre bliver resultatet, at den mundtligt orienterede lærer oplever at miste fodfæste i undervisningssituationen. Ud fra hendes læreridentitet, hvor nærvær her og nu har høj værdi, er det netop følelsen af dette nærvær med eleverne, hun mister i undervisningen. Både fordi eleverne i oplæsningssituationen orienterer sig mod smartboardet og dermed mindre, end hun er vant til, mod hende som oplæser, og fordi hun forstyrres af at skulle styre efter den detaljerede plan. I den efterfølgende refleksion viser hun tegn på en vis grad af desorientering.

Hvad kan begrebet forestillede literacy-verdener bidrage med?

Begrebet kan bidrage til forskning i læreres professionelle udvikling, når de deltager i kollaborativt orienterede tiltag til professional udvikling, som fx lektionsstudier. Som det lille eksempel netop antyder, har lærernes forskellige orienteringer og værdier i forhold til en forestillet literacy-verden betydning. Helt konkret får teamet udviklet en lektionsplan med afgørende forskellige konsekvenser for, hvordan den enkelte lærer kan skabe mening i udførelses- og refleksionsfasen. Lektionsstudiets eksplicit formulerede fokus, udvikling af litteraturfortolkning i 1. klasse, tabes af læreren i eksemplet af syne på grund af individuelle faktorer, der er relateret til den forestillede literacy-verden, læreren er aktør i.

Jeg har her kun fokuseret på begrebet forestillede literacy-verdener, men man kan også analysere i forhold til andre eller flere samvirkende ”forestillede verdener”. Med et fokus på læreres læring har vi i et andet delstudie arbejdet med begrebet forestillede verdener, som det er udviklet i teorirammen ”Patterns-of-Participation”. Vi har fx identificeret en lektionsstudie-verden og en skole-verden, og vi har analyseret, hvordan disse forestillede verdener relaterer sig til hinanden set fra lærernes synsvinkel i et læringsperspektiv.