HOT 2019: Vi ønsker en literacy-didaktik med fokus på barnet

Det er igen god literacy-pædagogik, der i særlig høj grad optager skaren af literacy-kyndige i årets HOT-undersøgelse. 

Men mens deltagerne sidste år våndede sig over tidens tendenser med kraftig målstyring, voksende testkultur samt læremiddelstyret undervisning, så giver de i år deres bud på en didaktisk reaktion, der sætter barnet og barnets deltagelse i centrum.

Resultater fra læsetest skal omsættes ind i undervisningen med øje for barnets læring og trivsel, og så er der, som noget helt nyt, fokus på læse- og skrivelyst.

I hele 10 år har HOT taget temperaturen på læse- og skriveområdet. HOT er en lille undersøgelse, som Nationalt Videncenter for Læsning og forlaget Gyldendal står bag, hvor 21 forskere og fagpersoner fra skoler, dagtilbud og professionsuddannelser sætter ord på dels de aktuelle tendenser, de ser på literacy-området, dels deres ønsker og forventninger til, hvor det skal bevæge sig hen.

Rundspørgen udmunder hver gang i to lister. En over, hvad der er HOT og en over, hvad der burde være HOT. Med dem i hånden har man en fornemmelse – og kan få be- eller afkræftet sin egen - af, hvilke tendenser der står stærkt for tiden.

Centeret spurgte Sara Hannibal, der har udarbejdet listerne siden 2015, om, hvad hun så i år.

Nu vil vi gerne handle

- Sidste år så jeg meget bekymring i svarene. Det er i år afløst af et ønske om at handle, om sammen at diskutere og udvikle god undervisning. Jeg ser også et meget stort fokus på barnets deltagelse, mindre på færdigheder og præstation, forklarer Sara Hannibal.

- Blandt andet efterspørger flere et større fokus på skriftlighed og mundtlighed i danskfaget. Egentlig kan man sige, at de aspekter jo allerede er inkluderet i literacy-begrebet, men det virker til, at opmærksomheden mest har været på afkodning og læseforståelse.

- Nu ønsker man at invitere eleverne mere på banen. Særligt i forhold til skriveopgaver, så de ikke kun udfolder sig inden for faste genrerammer, som nok bedømmes ved afgangsprøven, men også giver eleverne rum til at udforske, hvad sprog og genrer kan i forskellige skriftlige formidlingssituationer.

Alt det, der ikke kan måles og vejes

- Generelt ser jeg en efterspørgsel på alt det, der appellerer til elevens motivation og trivsel. Det er noget, der er svært at måle og veje, men når det ikke er der, så har det tydelige konsekvenser for undervisningen, fortsætter Sara Hannibal. Det adresserer deltagerne, når de skriver om elever, der keder sig, eller elever, der på grund af læse- og skrivevanskeligheder føler sig hægtet af i undervisningen.

- HOT-deltagerne mener, at fokus for længe har været på det målbare, og at det har placeret skolen i nogle alt for faste rammer. Det er dem, som deltagerne nu ønsker at udfordre.

- Eksempelvis ser jeg, som noget helt nyt, en efterlysning af læse- og skrivelyst. Der er et ønske om at få mere viden om dette, ligesom nogle påpeger, at læsning ikke kun behøver at handle om analysespørgsmål, men også om elevernes emotionelle engagement. De efterspørger derfor også en øget refleksion over, hvilket læsestof der vælges, så det ikke kun bliver læremidlerne, der styrer dette, samt hvilke samtaler der føres om det læste.