Blog

Skrivenat

Studerende skriver intensivt på deres opgaver, mens skrivevejledere og bibliotekarer giver råd og vejledning. Skrivevejleder Caroline Mathilde Qvarfot fortæller her om konceptet Skrivenat.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er tomt på gangene på Campus Nordsjælland. Klokken nærmer sig aften, undervisningen er slut, og de ansatte er gået hjem. Men lytter man godt efter, vil man kunne høre en summen - et sted er der liv endnu. Caféen er fyldt med studerende, computerskærme og bunker af studiebøger. Rundt om bordene snakkes der koncentreret, nogle skramler forsigtigt med borde og stole for at finde en ekstra ledig plads.  Der er Skrivenat, og så ser alting lidt anderledes ud.

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning samler, skaber og spreder viden om læsning, skrivning og sprog. Det sker gennem formidling samt forsknings- og udviklingsprojekter. Nationalt Videncenter for Læsning drives i samarbejde med landets 6 professionshøjskoler. Se www.videnomlaesning.dk

Et skrivepædagogisk tiltag på Københavns Professionshøjskole

Skrivenatten er en to år gammel tradition på Campus Nordsjælland. En aften i skrivningens, studiemiljøets og den gratis kaffes tegn.

Campus Nordsjælland ligger i Hillerød og er et af Københavns Professionshøjskoles tre campusser. Campus Nordsjælland huser både pædagoguddannelse, sygeplejeuddannelse, socialrådgiveruddannelse, fysioterapeutuddannelse og uddannelsen til psykomotorisk terapeut.

På Skrivenatten indrettes caféområdet på Campus én aften hvert semester til et skriveområde, hvor de studerende indbydes til at skrive intensivt på den opgave, de er i gang med.

Idéen er, at de studerendes skrivefærdigheder styrkes, når deres skriveproces faciliteres og støttes, mens den er i gang. Ofte overlades studerende nemlig til sig selv, når de skal skrive en opgave.

Under Skrivenatten etableres et skrivemiljø, hvor alle skriver side om side, og hvor de studerende kan drøfte deres overvejelser og spørgsmål løbende, som de opstår. Samtidig er der to skrivevejledere og en bibliotekar til stede, som pendler fra bord til bord for at give gode råd og svare på spørgsmål, som dukker op undervejs i skrivningen.

Skrivenat med inspiration fra Norge

Konceptet Skrivenat blev til, fordi skrivevejlederne på Campus oplevede, at mange studerende på professionsbacheloruddannelserne havde et stort behov for støtte under deres skriveproces, samtidig med at det var svært at komme i kontakt med dem.  

Idéen til at lave den første Skrivenat kom fra det norske uddannelsessystem, hvor flere universiteter tilbyder Skrivekveld eller Skrivenatt for de studerende. I det hele taget har de i Norge en beundringsværdig kultur for at behandle akademisk skrivning som en central disciplin på universiteterne.

Ønsket var derfor at lave et arrangement, som blev slået stort op, så de studerende ikke kunne undgå at lægge mærke til det. Derfor blev Skrivenatten formidlet som et arrangement ikke som vejledning – for at fjerne det intimiderende ved at stå skoleret foran en vejleder og fremme den intensive og uformelle stemning.

Ikke kun et tilbud, også en nødvendighed

På flere af professionsbacheloruddannelserne er der studerende, som har store udfordringer med at formulere sig skriftligt. Flere af dem har en perlerække af dårlige oplevelser med skrivning i rygsækken. Nogle studerende fortæller om dansk stil i gymnasiet som deres værste mareridt, de gyser ved tanken om komma, og synet af en tom hvid side i Word får dem til at give op på forhånd.

Hvis man som studerende ikke føler sig tryg ved at formulere sig skriftligt, så kan det være en helt uoverskuelig opgave at skulle mestre akademisk skrivning – en helt ny genre - på sin videregående uddannelse.

Skrivningens potentiale

Er man utryg ved skrivning og går i stå, før man går i gang, så får man aldrig brugt sin tekst til at ”tænke med”. Dermed går man glip af et af skrivningens helt centrale potentialer, som er, at man med skrift kan give sine tanker en ny plads at udfolde sig på. At skrive kan ikke blot ses som nedfældningen af færdige tanker og sætninger, skrivning er også en måde at udforske sine tanker og få nye idéer på.

I Skrivevejledningen arbejder vi på at skabe mod hos de studerende til at prøve sig frem, fejle og prøve igen. Vi er optagede af at få skrivningen ind i undervisningen på uddannelserne, så det at skrive ikke er forbeholdt opgaveskrivning, men derimod bliver en disciplin på lige fod med diskussion og læsning – måder at udvikle og udfordre vores tanker med.

På Skrivenatten giver den løbende vejledning og mindre pop up-kurser de studerende mulighed for at prøve sig frem og tage chancer med skriften. Nogle har brug for hurtige svar på konkrete spørgsmål, andre har brug for en peptalk eller et kritisk blik.

En god skriveatmosfære

En central del af Skrivenatten er at skabe en god atmosfære omkring studiearbejdet. Som studerende kan man føle sig overladt til sig selv på en videregående uddannelse, hvor en stor del af studiearbejdet ligger uden for skolen med opgaveskrivning, studielæsning og gruppearbejde. På Skrivenatten skal de studerende kunne se sig omkring og opleve ligesindede, der skriver, går i stå, spørger om hjælp, leder efter referencer, sukker og jubler. Alt det, der hører sig til i en skriveproces.

De studerende skal kunne spejle sig i andre skrivende og opleve, at når de går i stå eller bliver frustrerede, så er de faktisk lige netop midt i det, som kendetegner en skriveproces. Som skrivevejledere står vi til rådighed med opmuntrende ord og udfordrende spørgsmål. For at understøtte det faglige studiemiljø indretter vi en midlertidig læsesal i et tilstødende lokale, hvor de studerende efter behov kan trække sig tilbage og arbejde i stilhed. Og for at hjælpe den gode atmosfære på vej, holder kantinen åbent til langt ud på aftenen og serverer gratis kaffe og te til de studerende.

Behøver vi gå hjem?

Efter seks timer med skrivning og spændende diskussioner er mørket faldet på omkring Campus Nordsjælland. De studerende er gået hjem, og som skrivevejleder kører man på de sidste pumper efter at have vejledt uafbrudt og smugspist af de studerendes slikposer for at holde energiniveauet oppe.

Stole og borde rykkes tilbage på plads, kaffemaskinen slukkes, og plakaterne pilles ned. Og selvom trætheden har meldt sig, varmer det alligevel en skrivevejleders hjerte, når en forurettet studerende spørger, om ”vi virkelig behøver at gå hjem allerede? Nu har jeg endelig fundet et flow”. Det giver troen på, at skrivepædagogiske tiltag er vigtige på professionsuddannelserne, hvis vi virkelig ønsker at styrke de studerendes skriftlighed.