Blog

Fire anbefalinger til mere mundtlig deltagelse i indskolingen

På Frederiksberg har pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i 1. klasse på alle kommunens skoler, over to år samarbejdet om at udvikle læringsmiljøer med mundtlig deltagelse. Nationalt Videncenter for Læsning har opsummeret arbejdet i fire anbefalinger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne skal have mulighed for at være sprogligt deltagende og tale med om det, de bliver præsenteret for i indskolingen – ellers lærer de ikke så meget, som de kan.

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning samler, skaber og spreder viden om læsning, skrivning og sprog. Det sker gennem formidling samt forsknings- og udviklingsprojekter. Nationalt Videncenter for Læsning drives i samarbejde med landets 6 professionshøjskoler. Se www.videnomlaesning.dk

Det er en af de centrale pointer fra projekt Tidlig literacy – tidlig numeracy, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Her har kommunens pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i 1. klasse over to år samarbejdet om at udvikle deres læringsmiljøer med elevernes mundtlige deltagelse for øje.

Fire anbefalinger til læringsrum med mundtlig deltagelse

På basis af erfaringer fra aktionslæringsforløb i Frederiksberg Kommunes indskolinger giver projektets konsulenter her fire anbefalinger, også kaldet for de fire M´er, for et læringsrum med mere mundtlig deltagelse:

Mulighed: Der skal sættes tid af til, at eleverne kan tænke og samtale om stoffet. Tydelig og kort introduktion til ny aktivitet, gerne med et modelleret eksempel, sikrer, at eleverne ikke mister fokus, og frigiver vigtige minutter til fx makkersamtale om aktiviteten. Det er naturligvis vigtigt, at arbejde eksplicit med, at disse samtaler rummer både en tale- og en lytteposition.

Miljø: Eleverne skal arbejde i makkerpar eller små grupper en del af tiden, så alle får mulighed for både at få ordet og lytte aktivt. Man kan fx tænke i at have et tæppe, som eleverne kan samles på, når der skal gives fælles besked eller læses op, og så en fast bordopstilling, der befordrer makker- og gruppesamtale. Det kan være en ide at have et par flytbare tavler, der kan trækkes ud og skærme, så det bliver lettere at holde fokus i gruppen, ligesom man lejlighedsvis i timer med både lærer og pædagog tilstede kan eksperimentere med at dele klassen, så halvdelen er inde og halvdelen ude.

Materialer: De materialer, der anvendes i læringsøjemed, skal inspirere til undersøgende samtale, inddragelse af egne erfaringer og stillingtagen. Derfor bør der altid være supplement til verbale oplæg – fx billeder, lyd, genstande - sanserne skal i brug! Og aktiviteter i undervisningen børindeholde et udforskende eller kreativt element –eleverne skal fx undersøge, hvad der sker når…og endelig skal elevernes input inviteres ind, fx i form af ”–tag noget med”- aktiviteter, eller gennem inddragelse af det omgivende miljø.

Metarefleksion: Eleverne skal have lejlighed til at reflektere over og forklare, hvilke strategier de kan bruge, når de skal løse et problem. Spørgsmål som: Hvordan fandt du/I ud af det? kan være gavnlige, ligesom det kan være en god ide at arbejde med at producere og bruge noter, der i børnehaveklassen og første klasse typisk kan bestå af en kombination af tegning og tekst. Endelig bør man også sætte fokus på lyttestrategier, for hvordan er det nu lige, man bærer sig ad med at høre, forstå og huske, hvad andre fortæller?