Behøver man en fælles læsebog?

Hvad gør man, hvis ikke alle elever finder udfordring og inspiration i den fælles læsebog ved skolestart? Det er der blevet eksperimenteret med i projektet Tidlige læsere – tidlig indsats til talenter. Projektet har taget udgangspunkt i mange facetter af læsning, både afkodning, læsestrategier og børns viden om, hvad bøger og læsning er. Lærere, pædagoger og konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning var optagede af, at flere elever skulle opleve børnehaveklassen og danskundervisningen i 1. og 2. klasse som tilpasset deres læseudvikling, behov og interesser.

Indskolingslærere og pædagoger på Skolen på Islands Brygge har bidraget med elever og didaktisk fantasi, og projektet har mundet ud i en række konkrete erfaringer med differentieret læseundervisning i indskolingen. For nylig afholdt centeret en temaeftermiddag med diskussionsgrupper omkring projektets lærere, hvor konkrete tiltag blev fremlagt og diskuteret med afsæt i alle deltageres erfaringer. I denne artikel får du en introduktion til to af eksperimenterne.

Guided reading – i klassen

”Jeg kan ikke forestille mig at gå tilbage til en fælles læsebog,” siger indskolingslærer Mette Oksbjerg, som har skiftet den fælles læsebog ud med metoden guided reading. Det vil sige, at hun hver dag går fra klassen i 20 minutter for at læse sammen med en mindre gruppe elever. Klassen er delt op i fem niveaudelte grupper med to til otte elever i hver gruppe, og hver gruppe har en fælles bog, som de læser i sammen under Mettes detaljerede guidning. I grupperne læser eleverne fx på skift og stopper op ved svære ord eller stopper op og forudsiger handlingen. Når Mette læser med de udfordrede begynderlæsere, har de særligt fokus på afkodning.

”Jeg har aldrig nået de dygtige læsere med en fælles læsebog. Men nu er jeg meget tættere på den enkelte elevs læseudvikling, og jeg oplever børn, der er vildt glade for den guidede læsning. De er glade for at læse sammen og for at læse noget, som de er interesserede i. Også de udfordrede læsere. Når eleverne er på niveau, tør de sige noget alle sammen, og de kan pludselig mere” fortæller Mette.

Der er to store udfordringer ved den måde at undervise på i en almindelig klasse med 28 elever. For det første skal resten af klasen kunne sidde alene og løse opgaver, makkerlæse eller spille spil i 20 minutter. Det har de lært i Mettes klasse, men det har krævet ret hård disciplin. For det andet ligger der et stort arbejde med at finde læsebøger tilpasset den enkelte gruppes niveau og interesser. Mette var heldig at finde en kasse med bogsæt på bogdepotet, der viste sig at være velegnede til nogle af hendes grupper. Deltagerne i diskussionsgruppen fortæller, at andre skoler gør det til et fælles anliggende at finde og vurdere egnet læsestof til elever på forskellige niveauer. I Rudersdal er det et fælles projekt for hele kommunen at opbygge en bogsamling til guided reading.

Fortællestunder og bogsmagning

Indskolingslærer Camilla Bay brænder for god litteratur, og hun har inviteret eleverne i sin klasse til bl.a. fortællestunder og bogsmagning med det formål at ”give glød og gnister videre, så børnene får tændt deres litterære nysgerrighed.” Samtidig gav forløbet Camilla mulighed for at afdække hver enkelt elevs læseniveau, læseinteresser og bogvalg.

Forløbet begyndte i 1. klasse, hvor alle elever på skift medbragte deres yndlingsbog og fremlagde den for klassen i en Læsestund. Nogle børn kunne genfortælle deres bog, andre kunne selv læse den højt, og andre igen lod Camilla læse højt for derefter at deltage i samtalen om bogen. I klassens samtaler om yndlingsbøgerne blev elevernes fagsprog om litteratur styrket gennem Camillas spørgsmål: ”Hvem er forfatteren? Hvem har illustreret bogen? Hvad er det, man kan finde ud af på forsiden? Er det skønlitteratur/faglitteratur? Hvordan kan man se det? Hvorfor har du valgt netop denne (type) bog? Hvad gjorde den sjov, spændende, trist eller kedelig?”

Camilla oplever, at eleverne meget hurtigt har taget fagsproget til sig og kan få øje på kvaliteter i kammeraternes præsentationer. ”Vi har allerede meget tidligt i skoleforløbet fået et fælles fagsprog, når vi arbejder med og taler om litteratur. Og eleverne bliver gode til at give hinanden feedback, fx bed jeg mærke i, at en af drengene sagde til en kammerat i 1. klasse: Du har en god fortællerstemme.”

I 2. klasse blev læsestunden udvidet med forberedt oplæsning af den valgte yndlingsbog og diskussion af elevernes bogvalg på skolebiblioteket. Både i 1. og 2. klasse har Camilla i forbindelse med elevernes oplæsning og præsentationer noteret observationer af elevens afkodning, sprogforståelse og formidling af bogen i et enkelt skema. På den måde kan hun følge op på elevernes bogvalg og læseudvikling. ”Jeg er kommet meget tæt på mine elever som læsere. Jeg kan bedre motivere og engagere børnene i deres valg af læsestof.” Camilla fortæller også, at eleverne især inspirerer hinanden til læsning, og det satte Camilla i system i 3. klasse med en bogsmagning. Denne gang skulle yndlingsbogen præsenteres i en udstilling for klassen flankeret af en lille udstillingstekst. Under besøget på udstillingen skulle eleverne skrive ned, hvilke titler de efterfølgende selv ville gå ombord i.

Bøger er noget, vi taler om

Mange lærere i diskussionsgruppen nikker genkendende til behovet for at kvalificere elevernes valg af frilæsningsbøger. En deltager bemærker: ”Ofte kigger eleverne bare på, om forsiden er flot.” De gentagne samtaler om yndlingsbøger har givet eleverne i Camillas klasse et fælles sprog om bøger, læsning og litterær kvalitet. Camilla oplever, at eleverne både motiverer og guider hinanden i bogvalg, og som lærer er hun meget mere bevidst om sine elevers læseridentitet. En deltager i diskussionen bemærker: ”Det fortæller også noget om eleven til de andre. Der er meget fællesskab i det.” En anden spørger, om ikke det tager meget tid fra den øvrige undervisning. Camilla forklarer: ”Det har været en prioritering at lave det her forløb. Det har taget tid fra andre aktiviteter i danskundervisningen, men jeg har valgt at prioritere det, fordi børnene synes, at det er sjovt, og fordi det rummer en masse vigtig viden om børnene for mig som deres lærer.”

Projektet er gennemført som en del af Undervisningsministeriets Pulje om talenter og højtbegavede elever.