Blog

Samarbejde om bevægelsesberiget læseundervisning

Fagligt tilpasset bevægelse i danskundervisningen kan sætte turbo på den tidlige læseudvikling

Publiceret Senest opdateret

Bevægelse i undervisningen er mange ting

Når man træder ind ad døren på Institut for Idræt og Ernæring dufter der svagt af klor, og fem skridt op ad trappen kigger man gennem et panoramavindue ud over en svømmehal, hvor idrætsstuderende og forskere plasker rundt. Udenfor er bygningen prydet med friser af græske idrætsudøvere, og vi går forbi tennisbaner og en enorm klatrevæg på vej til mødelokalet. Det er tydeligt, at man befinder sig i et forskningsmiljø med fokus på meget andet end bogstaver og tekster.

Jeg er her for at møde bevægelsesforsker Linn Damsgaard, som netop undersøger, hvordan børns kroppe og bevægelser kan bringes i spil i den tidlige læseundervisning. Sammen med læseforsker fra Nationalt Videncenter for Læsning Anne-Mette Veber Nielsen undersøger hun i projektet Playmore, hvordan et tæt samspil mellem bevægelse og undervisning målrettet børns tidlige læse- og staveudvikling kan sætte turbo på elevernes læseudvikling.

Vi skal tale om en delundersøgelse i Linn Damsgaards ph.d.-projekt, som indgår i Playmore. I denne undersøgelse placerede forskerne elever fra tre 1. klasser i to grupper, hvoraf halvdelen fik tre gange 25 minutters særligt tilrettelagt undervisning om ugen i kendskab til udvalgte bogstavlyde, afkodning og stavning koblet med bevægelsesaktiviteter over en fireugers periode, mens kontrolgruppen modtog deres sædvanlige danskundervisning i samme tidsrum.

En bank fuld af skriftsprogets lyde

I forsøgsgruppens undervisning var bevægelser tænkt nøje sammen med det faglige indhold i læseundervisningen. Det betyder blandt andet, at der er udviklet en bank med videofilmede kropsfonemer til forsøgsundervisningen. I kropsfonembanken brugte forskerne de velkendte fagter, såsom en bølgende bevægelse for lyden /s/ koblet til ordet ssssslange. Lange lyde som sss eller ooo blev knyttet til lange bevægelser, og korte lyde som for eksempel lukkelyden /k/ blev koblet til korte abrupte bevægelser. Men for at læse på dansk skal man kende mange andre lyde end bogstavernes standardlyde. Derfor indeholder kropsfonembanken også bevægelser for udvalgte betingede udtaler af danske bogstaver, som når -e udtales -ø i ord som ”spise”, og d bliver til en blød lyd i ordet ”ged”.

Helt konkret skulle børnene arbejde i makkerpar og løse forskellige opgaver efter introduktion til dagens kropsfonemer. For eksempel bad instruktøren den ene elev hente et bogstav i den anden ende af lokalet og holde det hemmeligt for makkeren. Nu skulle eleven så lave kropsfonemet, mens makkeren skulle gætte bogstavet. I en anden opgave fik den ene elev et billede af noget og det skrevne ord, for eksempel et billede af en mur og ordet ”mur”. Nu skulle eleven så få makkeren til at gætte ordet ved at stave med kropsfonemerne.

Fordobling af score allerede efter fem timers undervisning

Undersøgelsen er et af de første studier i verden, der kan påvise, at meningsfuld bevægelse koblet til det faglige indhold i den tidlige læseundervisning kan styrke elevernes stavning og kendskab til bogstavlyde.

De to forskere

Linn Damsgaard er forskningsmedarbejder ved Københavns Professionshøjskole og tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Anne-Mette Veber Nielsen er specialkonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning.

De to forskere har samarbejdet i projektet Playmore (Play-Based Motor Cognitive Training for Improved Reading) støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Forskerne søger p.t. midler til en ny undersøgelse af bevægelsesberiget læring og udvikling af et undervisningsmateriale med Playmores forløb. 

Allerede efter sammenlagt fem timers særligt tilrettelagt bevægelsesundervisning så forskerne en fordobling af elevernes score i stavning og fonemkendskab i forsøgsgruppen, hvilket var en væsentlig større forbedring sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen. Der var især en stor effekt på kendskabet til betingede bogstavlyde, som netop kan være en hård nød at knække i den tidlige læseudvikling. Bevægelsesundervisningen gav også en overføringseffekt på stavning af nye enkeltord, som ikke var brugt i undervisningen forud. Man så ingen effekt på læsning af nye enkeltord. Læseforsker Anne-Mette Veber Nielsen forklarer resultatets betydning:

”Det er vildt, at eleverne efter bare sammenlagt fem timers undervisning kan udnytte deres forbedrede kendskab til bogstavernes lyde i stavning af enkeltord. Samtidig er det ikke så overraskende, at vi ikke ser den samme effekt på elevernes læsning af nye ord. Det er mindre krævende for eleverne at stave lydrette og lydnære ord end at læse dem. Når man læser et ord, skal man først finde frem til udtalen af de enkelte bogstaver, hvorefter man danner en syntese af enkeltlydene for at nå frem til en korrekt udtale af ordet. Da eleverne kun trænede syntese i et meget beskedent omfang, må vi forvente, at det vil tage længere tid, før denne type indsats kan slå igennem i forhold til elevernes ordlæsning.”

Undersøgelsen var også designet til at kunne afdække eventuelle forskelle mellem effekt for elever med gode sproglige forudsætninger for at udvikle afkodnings- og stavefærdigheder og elever i risiko for skriftsprogsvanskeligheder. Ofte forestiller man sig, at elever med skriftsprogsvanskeligheder vil have særlig gavn af undervisning, der taler til andre sanser end den rent sproglige. Men Playmore-studiet nuancerer det billede, for der viste sig ingen forskel, men til gengæld effekt for begge grupper:

”Nu har vi et eksempel på, at fagligt integreret bevægelse kan gavne alle elevers tidlige skriftsprogsudvikling, både dem med stærke sproglige forudsætninger og dem, der er i risiko for skriftsprogsvanskeligheder,” slår Anne-Mette Veber Nielsen fast.

Det handler om at styrke netværk i hjernen

Men hvordan virker det egentlig? Linn Damsgaard forklarer, at bevægelse i undervisningen er mange ting:

”Forskning viser, at fysisk aktivitet generelt styrker akademisk præstation. Når eleverne får pulsen op, øger det blodgennemstrømning til hjernen, og der udskilles f.eks. flere endorfiner, og det styrker deres forudsætninger for at lære noget. Det gælder både højintensitetsaktivitet før, under og efter undervisning i noget fagligt,” forklarer Linn Damsgaard.

Det er altså ikke tilfældigt, at såkaldte brainbreaks, luftere og walk and talks er slået igennem i uddannelsessystemet. Men i Playmore undersøger Linn Damsgaard sammen med forskerkollegerne, hvordan bevægelse integreret i undervisningen og tilpasset det faglige indhold kan styrke elevernes specifikke læsekompetencer. Hun forklarer:

”Her handler det ikke om bevægelse med høj intensitet, men om at styrke netværk i hjernen, så eleverne bedre kan fremkalde det lærte. En elev kan arbejde med en læseopgave ved at læse bogstavet, se på den grafiske form og høre bogstavets lyd. Ved at koble en ekstra modalitet på, de såkaldte kropsfonemer, får eleverne en ekstra metode til at huske bogstavets lyd.”

Anne-Mette Veber Nielsen supplerer:

”Ja, det handler om at genkende og genkalde viden igen og igen. Det er nødvendigt, når eleverne skal opbygge det her kæmpestore skriftsprogsbibliotek i hjernen. I den tidlige skriftsprogsindlæring har elever brug for meget gentagelse og feedback, og bevægelsen kan både understøtte indlæring, men også gøre det motiverende at lave de mange gentagelser.”

Undervisningen skal koble bevægelse og fag på en meningsfuld måde

Men forskerne fortæller også, at det ikke er ligegyldigt, hvordan den bevægelsesberigede undervisning planlægges. Linn Damsgaard uddyber:

”I en anden af vores undersøgelser så vi, at i den almindelige læseundervisning er det ofte kun lærerne, der er aktive med bevægelser knyttet til bogstavlydene. Det er vigtigt, at eleverne også selv aktivt bruger bevægelserne, hvis de skal blive til huskekroge for dem, når de afkoder og staver ord.”

Anne-Mette Veber Nielsen supplerer ved at understrege, at det også er vigtigt, at undervisningen er meningsfuld for eleverne:

”Undervisningen i bogstavlyde er redskabet til at komme i gang, men så skal det blive funktionelt med det samme. Så snart eleverne kender to eller tre lyde, skal de begynde at læse og stave hele ord, som skal give mening. Playmore bidrager med et bevægelsesaspekt og et legende aspekt ud fra en hypotese om, at hvis eleverne er motiverede med fokus på det faglige og altså on target, så øger det læringen.”

Linn Damsgaard uddyber:

”Ja, vi bevægelseseksperter vil sige, at bevægelsen øger læring, fordi det øger opmærksomhed på det, eleverne skal lære. Derfor skal det give mening for eleverne. Samtidig er det vigtigt, at bevægelserne er simple, så bevægelsen i sig selv ikke løber med opmærksomheden.”

Gode råd til indskolingslæreren

For lærere, der vil berige den tidlige læseundervisning med bevægelse, anbefaler de to forskere altså, at:

  • børnene selv gør bevægelserne
  • bevægelsen er fagligt meningsfuld for børnene
  • bevægelserne er simple for at undgå, at de bliver for komplekse at udføre og forstå
  • læreren er fagligt velforberedt, så bevægelserne understøtter det specifikke indhold i undervisningen, f.eks. bør betingede udtaler af bogstavlyde også have hver sit kropsfonem. Derfor kan det være en god ide at gå sammen med sit fagteam om at udvikle på idéerne

Kroppen kan ændre opmærksomhed og hukommelse

Men hvad så med undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen? Kan bevægelse tænkes tæt sammen med fagene, også senere i skoleforløbet? Linn Damsgaard fortæller, at selv med komplekse faglige mål kan man godt tilrettelægge bevægelsesberiget undervisning, hvis man tænker kreativt. I et andet projekt har Linn Damsgaard og kolleger for eksempel arbejdet med, hvordan man kan undervise mellemtrins- og udskolingselever i brøker og Pythagoras’ læresætning gennem basketball. Det handler om at styrke hukommelse og opmærksomhed gennem kropslige bevægelser.

Når jeg spørger, om de to forskere selv bruger bevægelse til at lære nyt eller fordybe sig i deres vidensarbejde, så kan de også godt genkende fordelene ved at bruge kroppen til at styrke tænkning. Anne-Mette Veber Nielsen fortæller, at hun ofte lægger computeren væk og tegner på tavle eller papir for at kunne processere noget, som er svært, ved at bruge kroppen. Og Linn Damsgaard veksler bevidst mellem at læse og skrive, når hun forsker.

”Men man skal være skarp på, hvad der skal læres, og hvordan det kan understøttes med bevægelser,” understreger Linn Damsgaard, mens hun kigger på sin læseforskerkollega og tilføjer: ”Ja, jeg vil sige, at jeg er meget glad for vore samarbejde!”

Læs mere her

Dyk ned i de videnskabelige artikler, der er udgivet på baggrund af Playmore-projektet:

Powered by Labrador CMS