Overset sproglig vanskelighed

Hvorfor skal vi interessere os for udviklingsmæssige sprogforstyrrelser?

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (eng.: Developmental language disorder, herefter DLD) er kort fortalt vanskeligheder med at lære og bruge sprogfærdigheder. Det kan komme til udtryk i elevens egen sprogproduktion, men nok så vigtigt i elevens forståelse af bl.a. beskeder og fagsprog. Det giver sig også udslag i læseforståelsen. DLD hæmmer både elevens sociale og faglige liv, og undersøgelser viser en række langtidseffekter, såsom øget risiko for læsevanskeligheder, arbejdsløshed og manglende uddannelse. DLD forekommer hos ca. 7 % af en børneårgang, og vi må altså forvente, at der i gennemsnit sidder mindst en elev med disse vanskeligheder i en skoleklasse.

Rikke Vang Christensen, lektor på Københavns Universitet, er en af de ganske få, som forsker i udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD) i Danmark. Centeret har mødt hende til en snak om en overset sproglig vanskelighed med store konsekvenser for en relativt stor gruppe elever. Vang Christensen fortæller: ”Man har hørt om autisme og ADHD, men meget få lærere og læsevejledere kender til betegnelsen DLD, og hvad der ligger bag den. Lærere og læsevejledere vil måske genkende denne gruppe elever som børn og unge, der har svært ved at formulere sig sammenhængende og på en måde, som er let at følge, og som kæmper med læsning på grund af deres vanskeligheder med talt sprog. Men ofte mistolkes DLD som faglige vanskeligheder eller adfærdsvanskeligheder som fx problemer med koncentration. Eleven kan også opfattes som stille og genert.”

DLD hos tosprogede elever tolkes ofte som en tosprogsproblematik, men de to ting hænger ikke sammen. ”At være tosproget betyder på den ene side ikke, at man har en sproglig indlæringsvanskelighed, men på den anden side kan elever, der tilegner sig flere sprog selvfølgelig også godt have sprogindlæringsvanskeligheden DLD. For at kunne finde ud af, om en tosproget elev har DLD, er det afgørende at finde ud af, om eleven har vanskeligheder på begge (alle) sine sprog,” forklarer Vang Christensen.

Vang Christensen understreger, at vi bør interessere os for DLD i skoleverdenen: ”Lærere og andre fagprofessionelle i skolen bør kende tegn på DLD. Lærere kan ofte spotte tegn på fx ordblindhed eller ADHD. Det er vigtigt, at man på samme måde kan få den tanke, at barnet har vanskeligheder med det talte sprog.”

Et medfødt, mindre talent for sprog

Børn med DLD har dårlige forudsætninger for at tilegne sig sprog. DLD kan vise sig som vanskeligheder med forståelse eller produktion af ordforråd, syntaks, morfologi eller fonologi, men også pragmatik. Hos ældre elever handler det ofte om problemer med at forstå komplekse sætningskonstruktioner. For eksempel kan en elev blive i tvivl om, hvem der er glad for is i sætningen: Pigen, som manden kender, er glad for is.

Vang Christensen forklarer DLD som ”et medfødt, mindre talent for sprog. Nogle mangler talent for at synge rent, gå i spagat eller løbe vildt hurtigt. Forskellen er bare, at det ikke er ret vigtigt at kunne gå i spagat. DLD har faktisk været beskrevet i mere end 100 år, men det har nok været nemmere at klare sig på trods af sine sprogvanskeligheder tidligere. I dag er der store krav til læsning, sprogbaseret samarbejde og komplekst talt sprog i alle jobfunktioner.”

Hvordan får man øje på DLD?

Tegn på DLD kan være, at:

• eleven er ukoncentreret

• eleven udtrykker sig upræcist, når han/hun bliver spurgt

• eleven deltager ikke særlig aktivt i gruppearbejde

• eleven forstår ikke, hvad han/hun skal gøre i stillede opgaver

• eleven har læseforståelsesvanskeligheder

• eleven har vanskeligt ved at huske ord og fagbegreber.

Vang Christensen giver et eksempel på sidstnævnte: ”Måske har man talt om ligesidede trekanter eller et økosystem i klassen over flere uger, men eleven kan stadig ikke huske ordet, når det skal bruges.”

Derudover kan man være opmærksom på familiens historik. Vang Christensen uddyber: ”Det er vigtigt at forstå, at DLD kan forekomme hos alle elever uanset social baggrund, men det ser ud til, at DLD er arveligt i nogen grad. Man kan så kompenseres et stykke ad vejen af et godt miljø, men det lykkes langt fra fuldt ud for alle.”

Man skal være særligt opmærksom på DLD hos de ældre elever. Børn kommer sig typisk ret tidligt over de vanskeligheder med sprogproduktion, som man umiddelbart kan høre, for eksempel forenklet udtale af ord eller sætninger, som mangler alle de nødvendige ordbøjninger og småord. Selvom man ikke kan høre det på eleverne, kan de dog stadig have svært ved at forstå, hvad andre siger, og svært ved at lære sig nye færdigheder, nye ord og udtrykke sig i en krævende kontekst. Vang Christensen forklarer: ”Udskolingseleven kan for eksempel have svært ved at forklare, hvad et økosystem er, og det kan se ud som faglige vanskeligheder. Heldigvis er der evidens for, at det kan betale sig at lave indsatser sent i skoleforløbet.” Vang Christensen understreger: ”Vi kan godt rykke eleverne, selvom de blevet ældre. Arv spiller ind, men vi kan til hver en tid gå ind og skrue på miljøet, og det kan have gavnlige effekter.”

Hvad kan vi gøre for elever med DLD?

I klassen fremhæver Vang Christensen visuel støtte som noget meget vigtigt: ”Billeder, konkreter, at få ting i hænderne, og så et grundigt arbejde med begreber, hvor man tager fat i både semantik, fonologi og morfologi.” Her peger Vang Christensen på udgivelser som eksempelvis Sæt skub på ordene, der arbejder systematisk med ordenes karakteristika på forskellige områder og med deres forbindelser til andre ord. For de ældre børn er det typisk også vigtigt at tale sig igennem en faglig køreplan og både sprogligt og visuelt få kommunikeret det samme på flere måder lige dér, hvor eleven har brug for det.

Læsevejlederen kan inkludere elever med DLD i særlige indsatser omkring læseforståelse. Her kan man fx arbejde med at lægge genrepædagogiske modeller ned over tekster for at skabe overblik over tekstens opbygning og formål. Læsevejlederen kan også gennemføre læseforståelsestests som en første afdækning af elevens vanskeligheder.

Logopæden må inddrages i både afdækning af elevens profil og deraf afledte specifikke tiltag. Vang Christensen problematiserer: ”Det kommunale system er sjældent indrettet, så logopæden har mulighed for at være særligt meget på banen i for eksempel udskolingen, men for de her børn går det jo ikke over, selvom de er blevet ni eller femten år.” Derfor taler Vang Christensen for et tættere samarbejde mellem PPR-logopæder og skolens fagteams og læsevejleder, også når det gælder udskolingen.” Logopæder kunne med fordel inddrages i drøftelser om børn i faglige vanskeligheder eller manglende trivsel. Der er brug for faglige eksperter, der kan minde en om de særlige sproglige perspektiver, når man som lærer står med en klasse med alle mulige udfordringer,” siger Vang Christensen.

Dansk forskning i udviklingsmæssige sprogforstyrrelser

Der foregår meget lidt forskning i DLD herhjemme. Men to aktuelle projekter knytter an til området. Vang Christensen er involveret i et samarbejde med LearnLab, som er i gang med at undersøge, om Kompetencehjulet kan identificere tegn på udviklingsmæssige sprogforstyrrelser hos børn i dagtilbud. Vang Christensen uddyber: ”Det vil være smart, hvis man hurtigt kan se vanskeligheden, for så kan man også meget hurtigt indrette sin pædagogiske praksis efter det. Pædagoger ved godt langt hen ad vejen, hvad de skal gøre, og der er ikke grund til at sidde og vente på en logopæd, når det handler om førskolebørn. Pædagoger ved allerede godt, hvordan de kan konkretisere og skabe visuel støtte, og hvordan de kan verbalisere det, man laver sammen. Sprogstimulering er sjældent noget med at tage dyre og fine materialer frem. Det er noget, der foregår i her-og-nu-konteksten. Her kan pædagogerne gøre en masse, inden en logopæd kommer på banen.”

I forskningsprojektet The making of stronger readers: The role of syntactic proficiency in understanding text undersøger Vang Christensen sammen med kolleger, hvordan interventioner rettet mod syntaksforståelse kan forbedre læseudfordrede elevers sætnings- og læseforståelse på mellemtrinnet. Dette projekt kan også vise sig at indeholde brugbar viden for elever med DLD.

Rikke Vang Christensen anbefaler supplerende læsning og links:

Introduktion til DLD hos unge, Danmarks Læringsprotal (EMU): https://emu.dk/stx/saerlige-elevgrupper/ordblindhed/sprogforstyrrelser-ogsa-et-problem-blandt-unge-og-voksne 

RADLD (Raising Awareness of Developmental Language Disorder) er et britisk initiativ fra forskere og logopæder for at udbrede kendskabet til DLD. Link: https://radld.org/ 

Introducerende artikel om DLD i Læsepædagogen: Vang Christensen, R. (2019). Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser – ret ukendte forstyrrelser med store konsekvenser. Læsepædagogen, 5, 19-23.

Forskningslitteratur

I denne artikel findes en grundig karakteristik af DLD og af sprogforstyrrelser, som forekommer i forbindelse med andre forstyrrelser, fx autismespektrumforstyrrelser, epilepsi eller udviklingshæmning: Bishop, D. V. M., Snowling, M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T., & the CATALISE-2 Consortium (2017). Phase 2 of CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 58(10), 1068-1080. doi:10.1111/jcpp.12721. Artiklen kan frit downloades her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/jcpp.12721

Denne artikel gennemgår forskellige typer af intervention: (1) universelle indsatser til gavn for alle børn, (2) målrettede indsatser til elever, som af forskellige grunde har lettere sproglige vanskeligheder eller er i risiko for at få vanskeligheder og (3) specialiserede, individualiserede indsatser til elever med DLD, som har sværere forstyrrelser: Ebbels, S., McCartney, E., Slomins, V., Dockrell, J. E., & Norbury, C. F. (2019). Evidence-based pathways to intervention for children with language disorders. International Journal of Language & Communication Disorders, 54(1), 3-19. doi:10.1111/1460-6984.12387