Blog

Læs om L1T3R4CY

To gange årligt udgiver Nationalt Videncenter for Læsning tidsskriftet "Viden om Literacy". Nyeste nummer er netop udkommet. Temaet er denne gang: L1T3R4CY - literacy og numeracy i børnehave og indskoling, og alle artikler kan downloades gratis fra centerets hjemmeside www.videnomlaesning.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette nummer af centerets tidsskrift har temaet: L1T3R4CY - literacy og numeracy i børnehave og indskoling.

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning samler, skaber og spreder viden om læsning, skrivning og sprog. Det sker gennem formidling samt forsknings- og udviklingsprojekter. Nationalt Videncenter for Læsning drives i samarbejde med landets 6 professionshøjskoler. Se www.videnomlaesning.dk

Tidsskriftet rummer dels artikler skrevet af deltagere og projektkonsulenter i projektet Tidlig literacy - tidlig numeracy, et 3-årigt projekt, der skal udvikle literacy- og numeracypædagogikken i indskolingen i Frederiksberg Kommunes skoler, dels artikler, der omhandler tidlig literacy og tidlig numeracy i andre sammenhænge.

Omdrejningspunktet for artiklerne er literacypædagogik. En pædagogik, som handler om at skabe matematisk og sproglig opmærksomhed, der er lige så relevant i skolen, som den er i dagtilbuddet og som, i dette tidsskrifts tilfælde, i særlig grad er møntet på børn i børnehave og indskoling.

Om Viden om literacy

Viden om literacy er centrets fagtidsskrift, som udkommer to gange om året og kan downloades gratis fra centerets hjemmeside

Tidsskriftet redigeres af Henriette Romme Lund, faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, og Anders Skriver Jensen, der, ud over at være redaktør, er ph.d. og lektor på Professionshøjskolen UCC. I hvert nummer dykkes der ned i et fagligt tema – og denne gang er temaet altså L1T3R4CY - literacy og numeracy i børnehave og indskoling.