Blog

Fra en gruppe, der arbejdede med sværddans

Forår og sommer er lig klargøring til eksamen

at arbejde med kreative og skabende processer

Offentliggjort Sidst opdateret

Om lidt er det eksamenstid her på læreruddannelsen. I idrætsfaget skal de studerende eksamineres gennem en tre-delt eksamen; en praksis, en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Det kan ligne en idrætsprøven i folkeskolens idrætsfag.

I eksamensgrupper arbejder de studerende med de forskellige elementer i idrætsfaget, som skal demonstreres og bearbejdes i eksamen, helt konkret handler det om boldbasis, redskabsaktiviteter, dans og gymnastik. Ofte vælger de et overordnet tema, en rød tråd, som skal binde de tre eksamensdele sammen. Det kan være en problemformulering omhandlende elevernes deltagelse, motivation og læring. Der skal i gruppen tages mange valg, og dette er godt at gøre løbende og i åben dialog – jo mere man har talt om tingene, jo bedre står man i en eksamenssituation, er min erfaring.

I undervisningen arbejder vi også med at kvalificere disse valg, eks. gennem emner, indhold, helt konkrete eksemplariske aktiviteter, og det mere performative omkring at gå til idrætseksamen.

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Under overskriften ”performance” arbejder vi med forskellige kreative og skabende processer i bevægelse til musik, hvor der er mulighed for at producere materiale der kan bruges i eksamen, samtidig med, at der bliver trukket linjer til idrætsundervisningen i skolen, altså et dobbelt didaktisk blik.

Hvilke koreografiske virkemidler har vi at gøre med?

Hvordan kvalificeres og støttes arbejdsprocessens forskellige trin?

Med hvilke ord og begreber kan gives der feedback?

Ud fra disse overordnede spørgsmål har de studerende arbejdet undersøgende i feltet, og gennem skabende processer udviklet bevægelsesmateriale samt bud på hvordan man kan rammesætte og formidle indholdsområdet `dans og udtryk´. Processerne har været korte og faciliterede med forskellige benspænd, bla. i form af Labans BESS koncept.

Ud fra koreografiske principper, lånt fra dansens verden, og fra den rytmiske gymnastik, dykkes der ned i bevægelsens forskellige udtryksformer og kropslige fortællinger. Bevægelsens form og dynamik bruges som en art æstetisk kommunikation, hvor form og indhold er indbyrdes vævet sammen. Man fortæller en historie gennem bevægelse, og gør brug af forskellige virkemidler, der alle tager udgangspunkt i kroppens udtryk og bevægelser. Materialet kan være i form af forskellige dansestilarter, behændigheder sat til musik, bevægelsesdrama, gymnastiske serier og moderne dans.

Her bringes enkelte koreografiske principper, som er lette at omsætte i bevægelse, uanset niveau og tid.

• Synkron/asynkron

• Kanon

• Dialog (spørgsmål, svar), ekko

• Magtforhold, kontrast. Eksempelvis stærk/svag, oppe/nede, åben/lukket, hurtig/langsom, orden/kaos, ro/vildskab, cirkulær/lige

• Tid: langsom/hurtig, gentagelser/stop, repeterende bevægelser

• Kontaktforhold, grupperinger

• Positioner i rummet (opstilling), fronter, variation, symmetri, asymmetri

Jeg glæder mig til at se det færdige resultat til sommer!