Design i billedkunstlokalet

Borupgårdskolens Kunst- og Designlinje har haft besøg af designerne Signe Lupnov og Fanni Baudo. I tre dage har klassen arbejdet med fascinationer, moodboards, mindmaps, om kreative processer. Eleverne har lavet hver deres personlige bog og de har tilegnet sig en ny terminologi, så diskussionerne i billedkunstlokalet foregår på et andet niveau.

Fanni Baudo og Signe Lupnov er begge uddannede fra Kunstakademiets Designskole i København. De har udviklet et undervisningsforløb for folkeskolens ældste klasser, og har senest været på besøg hos Borupgårdskolens Kunst- og Designlinje i en 8. klasse. De kalder deres undervisningsforløb ”Fascinationer”, da workshoppen tager afsæt i elevernes personlige fascination af noget – og det er vigtigt, at dette ’noget’ kan være alt.

I billedkunstlokalet på Borupgårdsskolen er eleverne ved at gøre deres bøger færdige. Signe og Fanni fortæller om, hvorfor de har fundet på at tage deres fag med ind i billedkunstlokalerne – og også om hvordan.

”Ideen bag designworkshoppen var at skabe et rum for eleverne, hvor det både var muligt, nødvendigt og legalt at eksperimentere. Et rum, hvor eleverne lærer at arbejde sig frem til noget, der ikke på forhånd findes et endegyldigt og korrekt svar på,” siger Fanni Baudo og fortsætter: ”Vi taler i dag meget om, at børn skal lære at være innovative, og at det er en kompetence de gerne skulle tilegne sig i løbet af deres skoletid. Men vi har savnet, at det bliver diskuteret, hvad det vil sige at være innovativ – og ikke mindst at eleverne får nogle konkrete redskaber til at tænke og arbejde kreativt med. At være kreativ er ikke nødvendigvis et medfødt talent, der er forbeholdt de få - men det er noget man kan lære og samtidig må man naturligvis kende det kreatives præmisser for at være innovativ,” siger Fanni. Foran hende ligger tre forskellige bøger, som næsten er færdige. De handler om så forskellige ting, som drømmerejser, mystik, og kager. Udformningen er vidt forskellig. Ved siden af ligger en meget lille bog, der minder om japansk æske-design.

”Vi arbejder med procesorienterede metoder, og vi lægger vægt på at der på forhånd kun er fastlagt et enkelt mål - at fascinationerne skal konkretiseres og blive til en bog, som eleverne selv laver,” siger Signe og tager en bog op. Bøgerne er med eller uden ord, nogle er meget figurative i deres udtryk, andre abstrakte. Det lader designerne være op til den enkelte elev. Designerne lægger også vægt på, at alt skal være muligt i den kreative proces, og at man veksler i mellem ukontrollerede og kontrollerede arbejdsprocesser.

”Vi introducerer eleverne for designmetoder- og redskaber, og giver dem nogle enkle rammer at arbejde indenfor. Vi kender det selv – hvis alt er muligt, kan det virke overvældende, og så ender man måske med at stirre tomt ud i luften. Vores workshop handler også om den tilstand. Hvor kommer for eksempel den gode ide fra? Og hvad gør man, hvis den bare ikke indfinder sig? Her handler det om at lære, hvordan man kan arbejde sig frem til en god ide og skabe et rum til den, så man også bliver i stand til at få øje på den,” siger Signe. Hun peger på en bog, der er rund og ligner en LP. Det er en af drengene fra 8. klassen, hvis fascination er musik, der er i gang med den. Han har arbejdet sig igennem både moodboards og mindmaps – og resultatet er hans helt eget udtryk. En anden dreng laver en bog om fascination af adrenalin med titlen ’A Kick’. Det fortolker han til en farveskala, som er udgangspunktet for bogens opbygning – fra neon orange papir med blå striber til lyseblåt papir med pink striber. På hver side i bogen står et ord, der knytter sig til noget, der for ham udløser adrenalin: ’eksamen’, ’forfølgelse’, ’eksplosion’. På hver side står der også en lille pop-up figur.

”Når man arbejder med kreativitet i skolen, er det også en måde at tilegne sig viden om verden på. Al viden eller undervisning handler jo om, at lære verden – og det vi ved om den – at kende. Et aspekt af det er, at man eksempelvis undersøger og registrerer, hvad der foregår omkring en. Og derefter tager stilling til det, som man har erfaret. Et andet aspekt er, at man i den kunstneriske proces bliver tvunget til at udforske nye muligheder. Der findes ikke et facit, eller en bestemt vej at gå, som er defineret på forhånd. Her skal man undersøge forskellige mulige veje, som man kan følge. Hvilket vi mener er et redskab, som kan bruges i billedkunst – men i høj grad også i mange af folkeskolens andre fag,” siger Fanni.  

Begge designere lægger vægt på, at der er plads til det helt åbne og undrende. Eleverne skal finde en egen motivation frem, når de skal arbejde kreativt. De skal finde ud af, hvorfor eller hvordan de gerne vil arbejde med noget bestemt. Svarene skal de lede efter hos sig selv, de kan ikke spørge designerne eller finde det på en bestemt side i deres skolebog.

I de første dage af et forløb bliver Signe og Fanni ofte spurgt af eleverne: Er det rigtigt, det jeg gør? De kan og vil ikke svare eleverne på netop det spørgsmål, for der ligner de kreative fag ikke andre fag. ”På workshoppen har vi ikke et facit, men en ramme, som eleverne skal arbejde indenfor, vi har processer, som de skal igennem, og vi har bestemte ting, der skal tages stilling til undervejs. I en designproces er der mange valg at foretage og det kan vi hjælpe med. Vi kan være med til at synliggøre for eleverne, hvilke valg de rent faktisk allerede har taget og vi kan tale med dem om, hvor de valg fører dem hen,” siger Signe.