Nabosprog in real life - Med skolen i Helsingborgs stadsteater

Jeg har taget færgeturen over Øresund sammen med fem 3. og 4. klasser fra skoler i Helsingør Kommune. Efter den 20 minutter lange sejltur bevæger vi os mod Helsingborgs Stadsteater, der med forestillingen Rapunzel er formålet med turen. Men for eleverne handler dagen om meget mere end det.

”Ulla, hvordan er det nu man siger: jeg hedder Magnus?” og ”Hvordan har du det?” - ”Jag heter” og ”Hur mår du”, svarer lærer Ulla, som går bagest i rækken sammen med de to spørgelystne og ivrige drenge. ”Wow har I set den isbjørn derovre, den skal jeg altså tage et billede af” … Også busserne, byskilte og de anderledes bygninger bliver højlydt bemærket.

Plantet i teatersalens røde plyssæder, taler jeg med elever fra Skolen ved Gurrevej. De har ligesom resten af flokken, gennemgået den sangtekst, der indgår i stykket og er overraskede over hvor mange ord de faktisk forstår. ”Tror I man bliver bedre til at forstå svensk af en tur som den her?” spørger jeg. ”Helt sikkert” siger de samstemmende: ”det bliver nemmere at høre svensk og forstå det der bliver sagt” og, ping ponger de hen over sæderækkerne: ”Det er mærkeligt at man kan tage en færge og vups, så er man i et helt andet land. Det er ligesom at skulle til Jylland. Der taler de jo også et lidt andet sprog.”

Der kommer røg ud i venstre side af scenen. En dreng på første række vender sig om og peger: ”Har I set det drenge?”  To musikere sætter sig på scenen og begynder at spille på deres instrumenter. Så kommer først en, så to, så tre … i alt 7 skuespillere frem og synger. Den næsten to timer lange forestilling er godt i gang.

De fleste elever kender allerede historien om Rapunzel, en elev fik læst den som godnathistorie i går aftes. Det gør det lidt nemmere at følge med når det svenske fyger ud over scenekanten med ord som ”trädgård” ”fläta” ”jag längtar”. Når det bliver for svært for de danske sprogører, er der heldigvis masser af andre virkemidler, der hjælper på forståelse og koncentration: En flot scenografi, musik, sang og action, der tilsammen skaber stemning og dramatik. Forestillingen går rent ind hos det unge publikum.

Bagefter er der mulighed for at hilse på skuespillerne ude i foyeren. Christian, der har kameraet fremme, ærgrer sig over at han ikke får tid til en selfie sammen med Rapunzel, som ellers står lige derovre.

Turen går tilbage mod færgen. ”Ind på række”, bliver der råbt og igen går samtalerne lystigt mellem eleverne om alt det de har set og oplever på vejen. ”Jeg forstod det hele”, ”jeg forstod det meste”, ”Jeg synes det var rigtig godt” …

For lærerne giver turen mulighed for at sætte fokus på nabosprog. Turen til Helsingborg engagerer børnene og animerer stærkt til at prøve at forstå det svenske og forsøge sig med ord og sætninger. ”Der var en svensker, der godt gad at tale med mig”, hører jeg en fortælle til sin gå-makker.

Mange af børnene har aldrig været i et rigtigt teater før og oplevet hvordan man fx ringer publikum ind efter pausen, hvordan man viser sin billet i døren osv. Det er heller ikke alle der har været ombord på færgen – jo måske som passager i en familiebil på vej på skitur.

Både elever og lærere går fra borde via landgangen i Helsingør med store smil på læben. Det har været en rigtig god dag. Selvom det kan være svært at sætte ord på hvad børnene præcist har lært i løbet af seks timers skoledag, så har alle tydeligvis lært en masse, som de ikke ville kunne lære hjemme i klassen.

FaktaRapunzel på Helsingborgs Stadsteater er en del af HH skole- og kulturgruppen i Helsingør og Helsingborg kommuners skoleprogram. Årligt deltager ca. 2.000 elever i HH-aktiviteter, der spænder over særligt tilrettelagte besøg på kulturinstitutioner, skolebesøg, musik- og teateroplevelser i Helsingør og Helsingborg.

Formålet er at introducere skoleelever i de to kommuner til nabosprog og dansk-svensk kultur. Programmet kan ses på https://hhskole.wordpress.com/