Hjælp! Jeg skal undervise i nabosprog...

Åh, der er det med nabosprog. Jeg løber ned på skolebiblioteket, kopierer en svensk Astrid Lindgren tekst, og sætter klassen til at læse højt. Sofie synes, at det er svært, det samme synes Uffe og sukker lidt. Resultatet er, at både jeg selv og min klasse tænker: det var virkelig svært. Men det er det jo også, og heldigvis fik vi overstået det i en fart. Der er mange grunde til at nabosprogsundervisning er en svær nød at knække. En lærerdag med fokus på nabosprogsundervisning i Dunkers Kulturhus i Helsingborg åbner op for helt andre perspektiver.

Her er en øvelse. Lad os kalde den ”trafiklys”. Det hele starter med en grøn, en gul, og en rød overstregningstusch. Tag en svensk tekst. Marker alle ord med grønt, der er nøjagtig som det danske ord. Marker alle ord med gult, der betyder det samme, som det danske ord, men det er stavet anderledes. Marker alle ord med rødt, som er markant anderledes end det danske ord. Så har du eksempelvis et grønt ”under”, et gult ”klassiska”, og et rødt ”flicka”. Tekststykket vil være overvejende gult, og det er faktisk overraskende, hvor få ord, der blinker rødt.  Øvelsen kan gøre det tydeligt for en klasse, at selvom et nabosprog kan virke både uforståeligt og utilgængeligt, så er der mange ligheder med dansk.  Øvelsen gør det også tydeligt, hvorfor nabosprog er en så svær størrelse, at have med at gøre. De grønne ord repræsenterer modermålsdidaktik, de røde fremmedsprogsdidaktik og de gule nabosprogsdidaktik. Der er med andre ord lidt af det hele og endnu en udfordring er, at underviseren ofte ikke kan tale det sprog, der skal undervises i.

Det er Thomas Henriksen fra læringsportalen ”Norden i skolen” ved Foreningerne Nordens Forbund, der har lavet øvelsen ”trafiklys” sammen med en gruppe svenske og danske lærere fra henholdsvis Helsingør og Helsingborg. Øvelsen kan tydeliggøre, at der med nabosprogsundervisning er forskellige sprogdidaktikker i spil, og at undervisningen derfor skal tilrettelægges, så den tilgodeser netop denne læringsmæssige udfordring.. Det bliver i løbet af dagen også klart, at nabosprog netop er sprog – og derfor nødvendigvis må være et fag, der arbejdes med løbende, ligesom det gør sig gældende i alle andre sprogfag. Thomas Henriksens eksempel med Astrid Lindgren teksten, der også lige skal nås, er taget fra det virkelige liv. Hvis arbejdet med nabosprog i en klasse bliver ved tekstlæsning på niveau med den ovenstående historie, kan det være svært at få øje på formålet både for lærere og elever. Det kan også være svært at finde motivationen, fordi erfaringen måske bliver ved, at det bare var svært. Men nabosprog kan eksempelvis integreres meningsfuldt i den daglige undervisning i danskfaget – det kan bruges som spejl for eget modersmål og styrke bevidstheden om det. Man kan hente al den hjælp, man behøver til sin nabosprogsundervisning på læringsportalen nordeniskolen.org. Her er det blandt andet tydeligt, at nabosprogsundervisningen kan integreres i flere fag – også i eksempelvis de naturvidenskabelige fag. Portalen er gratis at bruge, og der ligger både eksempler på undervisningsforløb, tips og gode ideer, samt gratis undervisningsmateriale. Det er bare at gå i gang.

I Helsingør og Helsingborg kommuner har man valgt at have fokus på nabosprog og i HH-samarbejdet er der mulighed for at være med i længerevarende forløb. Projekterne  skal understøtte og udvikle nabosprogsundervisningen, og det har været vigtigt for alle parter, at det gøres på mange forskellige niveauer og med flere forskellige indgangsvinkler. Nabosprogsundervisning kan og skal ikke altid overstås i en fart, og derfor forløber eksempelvis årets store satsning ”Panorama – Nabospråk från elev til elev” over et helt år.

I Dunkers Kulturhus blev lærerne også præsenteret for projekter som ”Jeg heter der jag hedder” og ”Rød grød med sjösuka sjömän”, der er udviklet af teaterpædagog Helena Berglund i samarbejde med teaterpædagogisk forening ZeRum. I  begge projekter arbejder man med både en sproglig, social og æstetisk dimension. Der skal i følge Helena være både krop og bevægelse med i sprogundervisningen og der skal arbejdes med stemmen, fordi det er svært at have fremmede ord og lyde i munden. I forløbene arbejdes der tæt sammen med en venskabsklasse, og de afsluttes altid med et teaterstykke eller en lille film, som klasserne kan vise hinanden. I november måned udgiver ZeRum en undervisningshåndbog med materiale og øvelser, der kan integreres direkte i undervisningen, og som også fungerer fint som inspiration til arbejdet med nabosprog.

Du kan læse mere her i slutningen af måneden om en dag med Helena Berglund på Gurrevejen Skole i Helsingør.

Inspiration:

Du kan hente inspiration til din nabosprogsundervisning på nordeniskolen.org. Der ligger undervisningsmaterialer, tips, gode ideer til øvelser, masser af små film, tekster, og digteklipning, som kan bruges direkte i undervisningen. Der er også en ordbog og små lydfiler knyttet til hvert enkelt ord, så du kan høre det udtalt på alle 8 sprog.

Du kan bestille undervisningsmateriale fra teaterpædagogisk forening ZeRum på hjemmesiden Zerum.nu

Skolegruppen i Helsingør Kommune kan kontaktes her:

Konsulent for skolebiblioteker og de praktisk-musiske fag i undervisningen: Anne-Mette Hermansen amh33@helsingor.dk.Børnekulturkonsulent: Ida Wettendorff iwe65@helsingor.dk