Danske chokolademadder og svenske köttbullar

Danske og svenske skoler arbejder på tværs af sundet. Elevambassadører fra Högastenskolan har været på besøg i Helsingør, og ti elever fra Nordvestskolen er taget til Helsingborg. Alle er overraskede over at de ikke skal særlig langt for, at opleve en meget anderledes skoledag.

Danske børn spiser chokolade på deres madder i noget de kalder madpakke! Det bliver sagt på svensk med slet skjult misundelse i et klasselokale på Högastenskolan i Helsingborg. De misundelige chokoladeelskere er fra 7. klasser med svenske elever, der har været på besøg på Nordvestskolen i Helsingør og som fortæller om deres oplevelser i Danmark. I klassen sidder også ti danske elever, der er kommet på svensk besøg i denne uge – det hele handler om nabosprog, udveksling og samarbejde på tværs af sundet.

”Vi skal samarbejde til næste sommer, så forløbet strækker sig over et helt år med ti klasser i alt - fem 7. og 8. klasser fra Helsingør og fem 7. klasser fra Helsingborg. Vi har valgt at sende ti elever af sted ad gangen, og hver gang er det en ny gruppe, så flest muligt får chancen for at prøve det. Til sidst har alle mødt hinanden, selvom ikke alle har været af sted,” siger lærer Michael Dahlstrøm fra Nordvestskolen. 

Jessyca og Oliver fra 8. klassetrin på Nordvestskolen skal vises rundt på Högastenskolan. ”Det er meget anderledes,” siger Oliver, da de bliver vist rundt af de svenske elever Vieenna, David, Nikolai og Iza.

Iza prøver at forklare dem noget om biologilokalet på svensk. De griner alle sammen, for de forstår ikke rigtig hinanden. De bliver enige om at slå over i engelsk, og det går lidt bedre med forståelsen. Men så støder de på ord, som de ikke kender på engelsk og prøver deres egne ord af. ”Gymnasium?” siger en. Og de finder ud af at gymnasium, tennis, basketball og chokolade hedder det samme på begge sprog.

”Man bliver nødt til at prøve sig frem. Det er lidt nemmere at forstå svensk, når man også kan se det på skrift. Og det er generelt lidt sværere end jeg troede. Nogle gange forstår jeg det overhovedet ikke. Det lyder sjovt,” siger Jessyca. 

I klasselokalet fortsætter snakken om forskelle og ligheder. De svenske elever remser forskellene op, men de har svært ved at finde ligheder.

”De har en virkelig stor skolegård på Nordvestskolen,” siger eleverne fra Helsingborg og viser deres egne fotos frem på et whiteboard. Et foto af tallerken med chokolademad dukker op på skærmen. ”Og det er virkelig mærkeligt med chokolade på madderne. De har ikke nogen matsal i Danmark, de har deres egen mad med i skoletasken, nede mellem alle bøgerne. De spiser på gangene, fordi de ikke har et fælles sted, og de er ikke sammen med deres klasse. Efter idræt går de ikke i bad. De har også jakke, sko og kasketter på i klassen – og så spiser de nogle gange slik midt i timen!”

Jessyca synes, at den svenske skole adskiller sig fra hendes på mange punkter. Alle dørene til klasselokalerne er låst af hele tiden, og man kan kun komme ind, hvis man banker på. Eleverne opholder sig på gangene imellem timerne.

”Der ligger sko alle vegne,” siger Jessyca for selv i de ældste klasser har man hverken sko eller jakke med ind i klasselokalet. ”Og de har flere pauser, faktisk mellem hver time, så de lige kan nå at trække vejret, det kunne vi godt bruge. Men de spiser altså også slik, bare ude på gangene.”

Michael er taget med eleverne den første dag, men eleverne klarer sig hurtigt på egen hånd. Han får lejlighed til at følge undervisningstimer i matematik og biologi.

”Jeg har fået en svensk matematikbog. Den vil jeg gerne arbejde med, både for at sammenligne vores undervisningsmateriale, men også for at vise de danske elever, hvordan man arbejder med faget herovre. Der er forskelle og vi kan helt sikkert lære noget af hinanden. Jeg kan allerede nu se, at der er ting i denne bog, som jeg kan bruge direkte i min undervisning,” siger Michael.

De ti danske elevambassadører skal overnatte en enkelt nat hos en svensk værtsfamilie. Nogle af eleverne kender allerede hinanden fra svenskernes besøg i Danmark, men de fleste skal med nye elever hjem, som de aldrig har set før.

”Det betyder jo, at de kommer til at tale med hinanden. Det er en meget konkret måde, at forholde sig til et nabosprog på. Og det er bestemt motiverende både nu og bagefter i undervisningen, når vi skal arbejde videre. Mange holder eksempelvis kontakt med hinanden på de sociale medier, så besøget strækker sig på mange måder over lang tid,” siger Michael.

Næste blog handler om at komme hjem igen, og Oliver og Jessyca fortæller om besøget.

Inspirationstips:

Nordvestskolen i Helsingør og Högatenskolan i Helsingborg sætter i skoleåret 2014/15 ekstra fokus på nabosprog. Eleverne er selv med til at udvikle aktiviteter i samarbejde med kulturinstitutioner i begge byer. Første led i samarbejdet er at besøge hinanden og dermed måske i højere grad motivere elevernes lyst til at lære både et andet sprog og en anden kultur at kende. Begge skoler er med i Helsingør og Helsingborg kommunes Skole- og kultursamarbejde www.hhskole.wordpress.com . Projektet “Panorama – nabospråk fra elev til elev” har desuden fået støtte af Øresundskomiteen.