Jeg kan danse mit navn, for sådan er jeg

Kreativ dans er uden faste trin. Den ligger i kroppen og kan se ud på utallige måder. Den får børn til at le, og den kan lære alle noget om, hvem de selv og deres kammerater er. Danseformidler Anja Holmstrup Kock danser med 3. klasserne på Espergærdeskolen i Helsingør Kommune i to dage.

Amanda galoperer som en hest og Clara springer som en sprællemand, Viggo kan svinge sin arm på en sej måde og Sille slår en vejrmølle. Hvordan ser dit navn ud, hvis du ikke må sige det, men skal vise det med kroppen? Danseworkshoppen ”Sådan er jeg” er i gang og 3. klasserne på Espergærdeskolen i Helsingør står i en stor rundkreds. De viser, hvordan deres navn ser ud, hvis det bare kommer ud af kroppen uden at de har tænkt særlig meget over det.  Der er seje bevægelser, fine, svære, voldsomme, bittesmå, store og vilde bevægelser. Et navn kan se ud på utallige måder.

Anja Holmstrup Kock er danseformidler fra Dansehallerne og i to dage skal begge tredje klasser være i gymnastiksalen hele dagen. De skal danse. Eleverne spørger Anja med det samme, hvad de skal danse for noget, om det er hiphop, rumba, tango, discodans? Eleverne kender navnet på mange dansegenrer, men de skal ikke danse nogen af dem. De skal danse ”kreativ dans”, hvor de selv skal finde på trin og udforske nye bevægelsesmønstre. Kreativ dans handler om ikke at have svaret på forhånd og dermed ikke om at lære bestemte trin. Svaret kommer efter en kreativ proces, hvor fantasi og samarbejde er vigtige elementer. Kreativ dans er de bevægelser, der nærmest af sig selv hopper ud af kroppen, forklarer Anja. Eleverne synes, at det lyder lidt underligt.

Alle har danset deres navn i rundkredsen, og Anja går ind i midten. Hun vælger én navne-bevægelse ud af gangen og har til sidst sat 10 bevægelser sammen i en serie. Eleverne danser med, og de øver det alle sammen tre gange igennem med musik til. ”Hvad var det, som vi lige lavede?” spørger hun. ”Det var en dans!” svarer eleverne i munden på hinanden og er ret overraskede. ”Ja, for sådan kan man også opfinde en dans,” svarer Anja. Flere elever klapper spontant i hænderne.

Eleverne laver flere øvelser, hvor bevægelser bare plumper ud af kroppen, og de danser både i små og store grupper. Anja giver dem en samarbejds-dans, der starter med en historie om et ørkenbarn, der har glemt, hvordan man bevæger sig. Eleverne er med på øvelsen lige med det samme. Asger og Vilma bliver sat sammen og de tænker lidt over det med ørkenbørn, før de går i gang.

Ørkenbarnet Vilma kan ikke bevæge sig og derfor skal hun have hjælp af Asger. Han kan kun hjælpe ved at røre hende ganske let med sin pegefinger, så kan hendes krop følge med. Han sætter sin pegefinger på hendes hånd og hendes arm følger hans, de løfter den langsomt op over hendes hoved sammen og han slipper. Armen bliver hængende. Asger flytter pegefingeren til Vilmas albue og den bukker langsomt sammen, mens han fører den ud til siden. Han standser og armen bliver i luften, for ørkenbørn kan kun bevæge sig, hvis de har en pegefinger til at guide kroppen. Så bytter de og Asger er ørkenbarnet, der skal føres af Vilmas pegefinger.

Hvis poesien nogensinde har været forbi en gymnastiksal med beskidte gulve og hullede bolde, så skete det der. Der var ingen der gemte sig bag fjollet ballade, der var kun koncentrerede blikke, latter og opmærksomhed på bevægelser.

”Jeg tror, at eleverne kan lære at acceptere hinanden og samarbejde på et andet plan gennem dansen, når vi bruger den sådan, som vi gør her. Eleverne skal være meget opmærksomme på hinanden, når de eksempelvis skal følge bevægelser,” siger Anja.

I starten af danseworkshoppen, er der børn, der helst ikke vil være med, fordi de ikke kan danse. ”Det sker, at et barn siger, at de slet ikke kan. De iagttager måske lidt i starten, men opdager altid, at det ikke er farligt. Jeg kan jo sagtens danse, siger de bagefter. Det betyder noget for deres selvtillid og de får en oplevelse af, at de kan meget mere end de tror. Det er individuelt, hvad eleverne får ud af det, men overordnet er min erfaring, at børnene bliver opmærksomme på deres rolle i en gruppe, og de får måske endda en helt ny oplevelse af sig selv. Det er faktisk rørende at se, hvor meget en eller to dage kan betyde,” siger Anja.

Danseworkshoppen ”Sådan er jeg” er udviklet af Dansehallerne.

Alle 3. klasser i Helsingør Kommune får tilbudt workshoppen gratis.

Dans som kreativ udtryksform indgår som et tilbud til skoler i 12 kommuner i Region Hovedstaden, der gennem kulturaftalen KulturMetropol Øresund samarbejder under titlen ”Kreative Børn”.

Inspiration:

Hvis du vil vide mere om dans i skolen og danseworkshops kan du gå ind på www.dansehallerne.dk  eller www.dansetid.dk eller http://kulturmetropol.dk/node/220#.VJRDssAak