HOT 2018: God literacypædagogik søges

Det er især god literacypædagogik, der såvel optager som bekymrer skaren af literacykyndige i dette års HOT-undersøgelse. Undervisningen er blevet for læremiddelstyret, og arbejdet med børns sprogudvikling i skole og dagtilbud baserer sig på gamle travere – ikke nye tendenser.

Mellem ak og ve er der dog også plads til ønsker og visioner. For tænk hvis undervisningen løsrev sig fra læremidlerne, tænk hvis dannelse igen kom i fokus, tænk hvis viden om læsning, skrivning og sprog blev opprioriteret i lærer- og pædagoguddannelsen. Hvordan ville literacyområdet så ikke tage sig ud?

I hele 9 år har HOT taget temperaturen på læse-skriveområdet. HOT gennemføres af Nationalt Videncenter for Læsning og forlaget Gyldendal og er en lille undersøgelse, hvor 21 forskere og fagprofessionelle beskriver dels de aktuelle tendenser, de ser på literacyområdet, dels deres ønsker og forventninger til, hvor dette skal bevæge sig hen. Rundspørgen udmunder hver gang i to lister. En over, hvad der er HOT og en over, hvad der burde være HOT. Med dem i hånden har man en fornemmelse – samt kan få be- eller afkræftet sin egen - af, hvilke tendenser der står stærkt for tiden. Centeret tog en snak med Sara Hannibal, der har udarbejdet listerne, om, hvad hun så.

God literacypædagogik søges

- I år kendetegnes listen i høj grad af en efterspørgsel på god literacypædagogik, indleder Sara Hannibal. De 21 medvirkende er meget optaget af, at vi må udvikle den bedste læse- og skriveundervisning. De er optaget af test og evaluering, af hvordan en skolekultur med kraftig målstyring påvirker arbejdet med børns literacy, og så bekymrer det flere, at meget undervisning er læremiddelstyret.

Der kan være mange årsager til, at læremidler spiller så stor en rolle. Traditioner for undervisning, kommunernes økonomi, politik om digitale læremidler og begrænset forberedelsestid har helt sikkert en masse at skulle have sagt. Dertil kommer debatten om den læremiddelstyrede undervisning, der for alvor blev skudt i gang med udgivelsen Læremidlernes danskfag, som en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, stod bag. Sara Hannibal er da også ret sikker på, at den har gjort indtryk og skabt eftertanke.

- En efterspørger eksempelvis en refleksion over, hvilket teoretisk grundlag, dannelsessyn og fagligt perspektiv der kommer til udtryk i undervisningen, når det defineres af et læremiddels faste forløb. En anden efterlyser, at der bliver tid til at skabe en varieret undervisning, der tager afsæt i elevernes faktiske forudsætninger og lærerens glæde ved faget. Alt sammen meldinger, der er til at føle på, kommenterer hun.

Pejlemærker for fremtidens literacypædagogik

Trods bekymringer og frustrationer møder Sara Hannibal også visioner og ønsker især i svarene på, hvad der burde være HOT. Blandt andet møder hun en tro på, at kvaliteten af læremidlerne til danskfaget vil få øget opmærksomhed både blandt lærere, på læreruddannelsen og på forlagene i kølvandet på forskningsresultaterne fra DPU.

Flere peger på, at det er væsentligt at interessere sig for, hvordan literacy indgår i uddannelserne af lærere og pædagoger og dermed de fagfolk, der på sigt skal lede, undervise eller være sammen med vores børn og unge. Hun uddyber:

- De mener, at det er nødvendigt med et større fokus på børns sprog og sprogudvikling i pædagoguddannelsen, da sprog kun er levnet ganske lidt plads her. Endvidere mener nogle, at de lærerstuderende bør få tid og mulighed for at fordybe sig og opnå gode skriftsproglige kompetencer. Både i forhold til deres egen formåen og i et didaktisk perspektiv.

Dannelse på dagsordenen

Dannelse er også noget, der optager respondenterne, har Sara Hannibal bidt mærke i. De ser det som et modsvar til målstyring, fokus på kompetencer, test og summativ evaluering, som har fyldt den undervisningspolitiske diskurs en del år.

Flere efterlyser, at eleverne får mulighed for at reflektere og filosofere over deres liv, deres hverdag og den verden, de lever i, og her, fremhæver hun, og nogle nævner, at det ikke kun skal ske via skønlitteraturen, men også via fiktion og kunst i andre medier. Eksempelvis bliver der peget på, at der bør forskes i den rolle, film, tv-serier, computerspil og sociale medier også spiller for børns dannelse.