Farvel til en klasse

Selvom det (indtil videre) ikke har været så voldsomt i år, som de sidste par år, så er der alligevel en ting som dukker op hvert år på de sociale medier i tiden før sommerferien. Farvelgaver. Hilsner, diplomer, gaver, osv. til eleverne i anledningen af sommerferien eller fordi man skal af med en klasse. Dette indlæg er til dem som lige nu sidder med en knude i maven eller dårlig samvittighed, fordi de ikke har gjort det. "Er jeg en god lærer, klasselærer og relationsskaber, når jeg ikke har lavet en gavepakke til mine elever?" JA!

Vi er SÅ vidt forskellige, når det kommer til, hvad vi gør, når vi sender elever på ferie eller skal stoppe med en klasse. Og respekt for det! Men man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man ikke har gjort noget. Og helt ærligt - selv jeg, der synes jeg har nogle gode år på bagen som lærer der har afsluttet en del klasser kan næsten få helt dårlig samvittighed på bagkant. For har jeg ikke gjort nok?? Men ved I hvad? Det er noget pjat! Det er ikke en afskedsgave, diplom eller hilsen som definerer de år, vi har haft med en klasse - det er jo al den tid og alle de stunder, som vi har haft med eleverne. 

Må man så ikke lave gaver og hilsner til sine elever? Jo - selvfølgelig. Jeg har selv kolleger som før har været i gang, fordi de skal sende en klasse videre. Og jeg har stor respekt for tiden (og pengene) som de lægger i det. Og har man tid og overskud til det, et det kun fint. Men, ikke alle har den tid eller det overskud og ved I hvad? Det er også helt ok. 

Så er du den lærer, som har set diverse opslag på facebook med gaver, diplomer og hilsner og tænkt for dig selv, “...jeg burde måske også…” eller “...hvis jeg nu lader være med at deltage i X, så kan jeg måske få tid til …”, så sig til dig selv, at der er ingen grund til at have dårlig samvittighed. Du fortæller helt sikkert dine elever, at du har været glade for at have dem. Måske fortæller du lidt om de forskellige ting I har oplevet i den tid, du har haft dem. Måske en fælleshilsen i form af et sommerferiebrev. Og så kigger du hver enkelt i øjnene og giver dem en corona-krammer. Og det er mindst lige så meget værd som en juicebrik med karameller og slikkepinde limet på eller en sirlig, personlig hilsen til hver enkelt elev.

En eftertanke...Måske er ræset med at lave afskedsgaver og hilsner til eleverne blevet for voldsomt de senere år? Hvis jeg tænker tilbage på de første år jeg var lærer, var der i hvert fald ikke på min skole det samme fokus på det, som det jeg har oplevet på de sociale medier de senere år. Måske en bivirkning ved de sociale medier og det nemme ved at poste et billede - og et glansbillede?