Tilbage i skole

På mandag er vi alle igen samlet på min skole. Fuld belægning i alle klasser, de ældste møder lidt senere ind end de yngste, og der er forskudte pausetider, så udeområderne kan fordeles. Jeg er ansat på en stor byskole, så vi har ikke de bedste forudsætninger for at være udendørs. Vi har derfor al vores undervisning indenfor (men er selvfølgelig velkommen til at gå på tur i lokalområdet). Undtagen idræt og pauser som alle SKAL foregå udenfor. Her har ledelsen lavet en plan for områderne, og hvem der er hvor.  I det hele taget har jeg en ledelse, som i den grad har knoklet de sidste to måneder og især siden påske. Der er lavet skemaer for os der har været i skole og dem der har haft undervisning derhjemme. Der er lavet tilsynsplaner, som årgangene har skulle udfylde. Der er lavet planer for alle områderne, så vi blot har skulle åbne et dokument for at vide, hvor vi må sende eleverne hen. Der er lavet skrivelser til forældrene omkring information da vi åbnede for de yngste og nu igen her, hvor der gøres klart til de ældste.  Skolen har lejet vandhaner til gården, der er indkøbt telte (hvis vi nu kom til at mangle plads) og det sidste nye er, at der er indkøbt bord/bænkesæt som kan bruges til gruppearbejde udenfor, da eleverne kun må være i deres eget lokalet (dvs. ikke på gangene). Flere af disse er på vej, og ledelsen har plan om også her at lave en plan for ‘hvem og hvornår’. 

Når jeg taler med andre lærere på andre skoler slår det mig, hvor kæmpestor forskel der er på kommuner og ledelser. Jeg har snakket med lærere og pædagoger, som selv har måtte lave alle planer for lektioner og pauser. Jeg har talt med lærere som er sammen med eleverne fra 7:50-14:00 - hele dagen uden egen pausetid. Og så er der os. Hvor tilsyn fordeles mellem os. Hvor der prioriteres, at vi også skal have tid og mulighed for at sætte os ned og holde en pause. Og hvor det i den grad fortsat er prioriteret, at vi har forberedelse - også selvom vi har nødundervisning. Jeg kan blive skræmt, når jeg hører om lærere, hvor man er ‘på’ alle ugens lektioner. For hvad blev der af at passe på lærerne i dette også? Hvor er forberedelsen? Er der så bare en forventning om ‘det grænseløse arbejde’? Det får mig til endnu engang at være rigtig glad for den skole jeg er ansat på, og det rigtig gode samarbejde personalet har med ledelsen, men også vores TR og ledelsen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer vores TR og ledelse har brugt den sidste måneds tid for at være sikker på, at alle ender er dækket og at vi samtidig har ok vilkår i denne underlige tid.

På mandag har vi alt personale og alle elever retur på skolen. Og jeg glæder mig. Mine kolleger glæder sig. Og eleverne glæder sig. Det skal nok blive godt!