Susanne Christensen

Blog

Bevægelsesløb med juleord

Mangler du lige en hyggelig aktivitet til sidste skoledag inden jul?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tidligere på efteråret var jeg med en kollega i hendes 1. klasse, hvor hun lavede en aktivitet med eleverne. Den blev jeg inspireret af og har lavet en lille hyggelig bevægelsesaktivitet, som du måske kan bruge sidste skoledag eller en af de sidste timer her inden juleferien. I princippet kan bevægelsesdelen udelades, hvis tiden er knap.

Susanne Christensen

Jeg er lærer på 15. år, IT-vejleder på egen skole, kombinationsansat som konsulent på CFU i Aalborg og er i det hele taget blot rigtig nysgerrig på hvad der sker i folkeskolen uanset om vi taler dansk i indskolingen (som er mit primære område) eller Aula.

Jeg har lavet en fil med en række bogstaver. I hjørnet af hvert bogstavkort, er der et ikon. Dette er lavet for at det er lettere at sortere kortene i de rigtige bunker. Kortene kan kopieres på hvidt karton, så eleverne skal tjekke og finde de rigtige ikoner, eller hvert ikon på én farve, så eleverne ved hvilken farve de skal finde. Der er flere sværhedsgrader, så det er muligt at differentiere på klassen eller finde lige nøjgatig de ord, der passer til dine elever.

Hvordan? Klassen inddeles i grupper (ca. 4 elever i en gruppe). Bunkerne med bogstaver placeres et sted, og en fra hver gruppe løber nu ud og henter et bogstav, osv. Når alle bogstaver er fundet, skal eleverne se, om de kan lave de 4 juleord, som bogstaverne kan danne. Måske kan der også laves andre ord af bogstaverne?

Materialet kan bruges i 0.-3. klasse, afhængig af hvilke bogstavkort/ord du vælger at anvende.

Kig ind på http://indskoling.blogspot.com/p/jul.html og scroll ned til 25/11-19 (pt. lige over kommentarerne) for at finde materialet. Her finder du også en vejledning som er en smule mere udførlig, end hvad jeg har skrevet her.