Susanne Christensen

Blog

Hjemsendt igen

Så er vi sendt hjem igen. Og lærere og pædagoger sidder endnu engang og skal planlægge de kommende ugers undervisning. Og hvem ved, måske mere end det…

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man kigger rundt på de sociale medier, er der enormt stor forskel på, hvordan den enkelte skole griber det an. På nogle skoler er der dømt fuldt skema - alle fag skal dækkes. Andre skoler har sorteret de praktisk/musiske fag fra og måske også ændret i skemaet.

Susanne Christensen

Jeg er lærer på 15. år, IT-vejleder på egen skole, kombinationsansat som konsulent på CFU i Aalborg og er i det hele taget blot rigtig nysgerrig på hvad der sker i folkeskolen uanset om vi taler dansk i indskolingen (som er mit primære område) eller Aula.

På min skole forventes der mere eller mindre ‘normalt’ fagdelt undervisning fra 4. klasse og op (de praktisk/musiske fag er sorteret fra), mens der er forskellige tilgange til 0.-3. klasse. Det tror jeg egentlig de fleste af mine kolleger synes giver meget god mening for alle parter. Så må vi se, hvordan det bliver i praksis.

Noget af det der ofte skrives om er online undervisning og ting til print. Og her er det måske værd lige at have et par ting i baghovedet, inden man sender du til forældre. Har dine elever ikke deres eget device fra skolen, kan du ikke forvente, at de kan være online. Ikke alle hjem har et device til barnet, og den der med at de lige kan bruge forældrenes computer - måske skal forældrene også arbejde hjemmefra?  Dernæst, der kan være mange hjem som ikke har printer, så man skal virkelig overveje, om man blot vedhæfter pdf’er, som forældrene selv skal printe ud hjemme.

Overvej i stedet om der skal samles en mappe, som afhentes på skolen (tjek op med din ledelse om det er en mulighed) eller om du kan lave opgaver via billeder og lydfiler, som deles på Aula eller anden vis med forældre/elever (en mulighed kan f.eks. være at lave en hjemmeside, som deles med forældre/elever). 

Jeg har netop nævnt nogle af disse råd samt et par stykker mere i et indlæg på min blog, hvis du vil læse med.