Heidi Macdams

Heidi Macdams

Blog

Mine unge mennesker har bløde hjerter.
Mine unge mennesker har bløde hjerter.

Jeg får aldrig en kæreste

Eller: Hvorfor det er vigtigt at lytte til det eleverne siger, når de ikke siger noget.

Publiceret Senest opdateret

Ord kommer ikke let til de unge mennesker jeg møder hver morgen. Der er en jævn strøm af brumme-lyde, trækken på skuldrene og enstavelsesord. Det udløser den ene monolog efter den anden fra min side om ligningernes fortræffeligheder, Karens Blixens livshistorie og kvindernes indtræden på det mandsdominerede arbejdsmarked. Det kan indimellem føles som om jeg står i Madame Tussauds voksmuseum og taler for de udstillede dukker.

Men når det ikke handler om skole og lektier og fremlæggelser og afgangsprøver, og jeg folder de mentale ører ud og lytter rigtig godt efter, så har de unge mennesker en hel del på hjerte. De kommer tit med telefonen og skal lige vise mig en video af noget skørt eller et meme. Nogle gange griner jeg, andre gange giver det anledning til et foredrag om at vold ikke er sjovt. Det er ikke sjældent der tikker en sms ind efter skoletid. Det er gerne noget praktisk vi lige skal have styr på eller en besked om de er lidt forsinkede om morgenen. Men nogle gange sker der noget helt særligt. Den sidste længere samtale jeg havde med en elev startede sådan her:

'Kan du hente mig i morgen eller skal jeg i skole?' Det var en sms der tikkede ind efter skoletid. Det handlede om den tur vi skulle på dagen efter og om han behøvede at komme ind på skolen først, når vi nu kørte lige forbi hans hus på vej til udflugtsmålet. Det affødte en længere teksten frem og tilbage om hvorvidt han skulle møde ind eller ej. Men det er nu ikke det væsentlige. Det næste det tikker ind er en video med en sms om at den forklarer hvordan han har det. Den handler om at man ikke kan regne med, at søde piger er søde ved en fordi de kan lide en, men fordi de er søde ved alle. Det gav så anledning til en længere udveksling om at blive skuffet, at være forelsket, at blive svigtet og ikke blive lyttet til. Det er den længste samtale jeg har haft med den elev nogensinde. Det er den mest fyldestgørende samtale jeg har haft med ham. Det er den vigtigste samtale vi har haft. Den handlede om ham og den handlede om det liv han ønskede sig. Og det var hans samtale.

Heidi Macdams

Jeg har været i folkeskolen siden 2005. Det føles ikke så længe, men jeg bliver gang på gang overrasket når jeg fortæller hvor længe jeg har været lærer. Jeg nyder det hver dag, men jeg får også ondt indeni når jeg møder de elever der har ondt i livet og som hænger i med det yderste af neglene. Både de elever der kommer fra velfungerende ressourcestærke familier og dem der lever i de familier der kæmper hver dag. Min undervisning handler ikke kun om formler og gloser, men i lige så høj grad om livsduelighed og dannelse. Min stemme er min, mine kollegaers, forældrenes og børnenes. Mine meninger er mine - kun mine.

Det startede med en sms, der blev til en video, der blev til nogle memes, der blev til en samtale. Om lidt sætter jeg mig ind i bilen med ham og en anden af drengene fra klassen og kører på udflugt. Måske holder jeg et foredrag om kærlighed, piger, drenge, parforhold og forventninger på vejen. Det er jeg faktisk sikker på jeg gør.

Powered by Labrador CMS