Heidi Macdams
Blog
Hvad har du lært i skolen i dag?
Tanker fra en fjernunderviser
I dag har jeg lært:
- at jeg godt kan finde ud af at fjernundervise.
- at det virker ret dumt at sidde og pege på sin skærm for at vise hvor opgaven er, når ingen kan se hvor jeg peget hen fordi kameraet er slukket.
- at eleverne synes det er rart at høre ens stemme.
- at jeg ikke synes det er rart at høre min stemme.
- at det er rart at høre elevernes stemmer.
- at nogle af de elever, der synes det er svært at være i skole, godt kan lide at være i coronaskole.
- at de elever der har svært ved at bede om hjælp i andres påhør, gerne vil bede om hjælp i en besked.
- at det larmer når nogen spiser ned i mikrofonen.
- at jeg savner mine elever mere end jeg troede.
- at jeg hader at sidde ned når jeg underviser.
- at sprit er være end kridt for fingrene.
- at man kan rulle øjne af eleverne uden de opdager det (fordi kameraet er slukket).
- at jeg savner mine kollegaer.
- at jeg savner eleverne (jeg ved godt det er 2. gang, men det gør jeg altså).
- at jeg sætter stor pris på den anerkendelse jeg får fra min ledelse.
- at jeg savner morgensamling.
- at jeg savner idræt.
- at min madpakke er kedeligere når jeg spiser den alene.
- at kaffen bliver lige så hurtig kold somden plejer.
- at det her er det længste skoleår jeg nogensinde har oplevet.
- at det her er det korteste skoleår jeg nogensinde har oplevet.
- at jeg savner mine elever.
- at jeg savner skolen.
I morgen lærer jeg nok noget nyt.