Blog

Er du klar til vinter i klasseværelset?

Dagens nøgletal er 18,5

Er det mon gennemsnittet af opgaver der skal rettes? Er det vikarens alder? Er det antallet af skridt der er fra mit klasselokale til kaffemaskinen? Er det størrelsen på mine alu-fælge?

Publiceret Senest opdateret

De fleste kommuner, hvis ikke alle, har varslet at der skal spares på energien i den kommende tid og derfor bliver temperaturen sænket til 19 grader i alle offentlige bygninger. Det er i hvert fald beskeden fra min kommune.

Det første stykke tid gjorde det ikke noget - det var jo varmt udenfor og med solen skinnende ind ad vinduerne i klassen, blev der hurtigt 22-23 grader på en god dag. Men de gode dage har også en ende og i fredags stod jeg for første gang og frøs som en hårløs kat i en ishockeyhal. Føj for silvan, hvor var det koldt i klassen og på gangen. Og på lærerværelset. Og på toilettet! Kan det mon passe? tænkte jeg. Er det mon nu vi rammer de berygtede 19 grader? Fluks må jeg finde et termometer og måle temperaturen i klassen. 18,5! Så er der jo ikke noget at sige til, at fingrene er kolde og drømmer om at holde om en varm kop kaffe - uden kop.

Heidi Macdams

Jeg har været i folkeskolen siden 2005. Det føles ikke så længe, men jeg bliver gang på gang overrasket når jeg fortæller hvor længe jeg har været lærer. Jeg nyder det hver dag, men jeg får også ondt indeni når jeg møder de elever der har ondt i livet og som hænger i med det yderste af neglene. Både de elever der kommer fra velfungerende ressourcestærke familier og dem der lever i de familier der kæmper hver dag. Min undervisning handler ikke kun om formler og gloser, men i lige så høj grad om livsduelighed og dannelse. Min stemme er min, mine kollegaers, forældrenes og børnenes. Mine meninger er mine - kun mine.

Måske er det mig? Det er nok bare fordi jeg er træt. Lidt sløj, måske. Ja, det er nok det. Men ak, mandag er den gal igen. Denne gang er det forberedelseslokalet der er iskoldt og jeg drømmer om varme i tastaturet. Klassen var lidt lunere: 19 grader. Men jeg glæder mig ikke til resten af november, ej heller til december, januar og februar. Jeg glæder mig ikke til sneen fyger (hvis den gør det i år, fordi: klima), jeg glæder mig ikke til vinterstormen eller til de mørke stunder. Alt det der hører den nordiske vinter til ser jeg nu frem mod med mismod.

Måske skal jeg gentænke min vintergarderobe. Jeg kunne med rette finde et par skønne uldne underhylere af de lange, nogle flotte benvarmere, en flyverdragt, et sjal, halstørklæder af den hjemmestrikkede slags og fingerløse vanter (jeg skal jo kunne holde på kridtet). Måske en smart hue - så skal jeg heller ikke tænker på at sætte hår om morgenen.

Så vil jeg trave rundt på skolen med min store, varme kaffekop mellem hænderne og se på alle de skolelever, der skal lave bevægelse i undervisningen for at holde varmen. Det bliver ingen sag at levere 45 minutters bevægelse om dagen - det bliver nok nærmere 2-300 minutters bevægelse. Eller vi kan lave et langvarigt projekt om danske dyr, der går i hi. Så kan vi bygge huler og putte os og sove til april. Helle for at være pindsvinet. Vi kan strikke tæpper i håndværk og design og lave suppe i madkundskab. Vi kan bygge bål og undersøge alternative varmekilder.

For at citere en relativt populær tv-serie, der kørte for nogle år siden: Winter is coming...