Tanker om årets trivselsundersøgelse i folkeskolen

’Har du det godt i din klasse?’

Hvert år skal skoleelever udfylde en trivselsundersøgelse med mindst 40 spørgsmål. Det er de samme spørgsmål hvert år og de fleste elever kan godt huske at de også lavede den sidste år og året før. Hvert år sidder skolens personale og bruger besvarelserne til at forbedre forskellige områder som eleverne er utilfredse med. Det kan være der ikke er toiletter nok, at lyset i klassen er for dårligt eller at de oplever at der er meget mobning.

I år er det ikke anderledes. Vi skal stadig lave trivselsundersøgelse på trods af, at eleverne ikke har været på skolen en stor del af året. Giver det mening? Både ja og nej, synes jeg. Ja, fordi vi har brug for noget at sammenligne med. Tænk, hvis det viser sig, at det giver øget trivsel med kortere skoledage, mere udeundervisning og få lærere pr. klasse. Nej, fordi undersøgelsen kun skal handle om skolen og det kan være svært for eleverne at skelne skole fra fritid, når de har siddet hjemme så længe.

’Synes du der er larm i klassen?'

Jeg har lige guidet mit lille hold af særlige elever igennem den årlige nationale trivselsundersøgelse. Det var en sand fornøjelse, fordi vi kunne gennemgå spørgsmålene et ad gangen og jeg kunne forklare hvad der egentlig blev spurgt om. Jeg kunne fortælle hvad det skulle bruges til og hvorfor det er godt at de er grundige og tænker sig godt om når de skal besvare spørgsmålene. De elever har nemlig haft fysisk tilstedeværelse på skolen hele året.

Mine kollegaer er knap så heldige. Deres elever har siddet hjemme halvdelen af tiden. Motivationen er tyndslidt og coronatrætheden hænger som en tung sky over både eleverne og lærerne. Hvordan skal de kunne svare på om der er larm i klassen? Om lyset i klassen er godt? Om de kan høre hvad læreren siger? Om toiletterne er pæne og rene? Hvordan skal deres svar tælles med i trivselsundersøgelsen?

Jeg håber at skoleledelser og politikere vil kigge på dette års trivselsundersøgelse med corona-briller på. Det er jo efterhånden det filter vi lægger over alt hvad vi kigger på, men vi kan heller ikke ignorere det. Jeg håber de vil tage det med, når lærerne skal lave handleplaner for næste skoleår. Jeg håber at de tager det alvorligt, hvis det viser sig at eleverne har haft glæde af kortere skoledage og mindre hold. Hvis de ikke gør, må det være fordi de har skiftet deres corona-briller ud med et bind for øjnene.