Er skolebibliotekaren død?

Ja, set fra mit perspektiv blev bibliotekarens rolle som børnelitteraturformidler skubbet i baggrunden til fordel for en større vejlederrolle i forhold til kolleger og skolens udvikling. Jovist, vi har stadig en opgave i at fremme elevernes læring og trivsel, men der står ingen steder i bekendtgørelsen, at der skal være et skolebibliotek under de pædagogiske læringscentre.

Jeg er uddannet skolebibliotekar i 2003 og ja, jeg kalder mig stadig skolebibliotekar. Og jeg er stolt af det. Det kan godt være at betegnelsen mere eller mindre forsvandt med bekendtgørelsen, og vi er blevet til læringsvejledere, PLC-vejledere og hvad vi nu eller benævnes. Men for mig er den ”gamle” skolebibliotekar rolle stadig en vigtig del af skolens hverdag.  

Hvorfor nu det?

Der står bl.a. stadig i Folkeskoleloven, at ”….Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolen undervisning, herunder også bøger til elevernes fritids læsning, og yder vejledning i brugen heraf”  Det er stadig for mig en skolebibliotekar opgave uanset de fine benævnelser af os som fagpersoner, der ellers måtte være.

Jeg nyder at få besøg af eleverne, når de er på jagt efter nye læseoplevelser. I min optik er det en vigtig opgave at kunne vejlede dem i tæt samarbejde med klassens lærer, i hvilke bøger der passer netop til deres læsefærdigheder og ikke mindst til deres interesser. Det betyder også, at det er vigtigt, at klasserne fast kommer på skolens bibliotek. Det kræver en skoleledelse der bakker op og prioriterer skolebiblioteket som en vigtig medspiller i børnenes læring og som en del af PLC. Jeg er heldigvis et sted, hvor det prioriteres højt.

Når det så er sagt, ja så er der jo også alle de andre spændende opgaver, der følger med, når man er en del af et PLC, hvilket jeg opfatter det ”gamle skolebibliotek” er.