Lad os give eleverne glæden ved litteraturarbejdet tilbage og lysten til at læse

Kære dansklærer

Husk, man behøver ikke altid skal løse tre sider med opgaver, når man har læst en fælles bog. Eller for den sags skyld skrive en boganmeldelse. Der findes mange andre måder, man kan efterbearbejde en bog på.

For nylig hørte jeg om en vikar, der ukritisk havde givet eleverne 3 sider med skriftlige opgaver til en fælles læst roman i klassen. Vel og mærke opgaver han ikke selv havde lavet. Da læreren næste gang introducerede en roman for eleverne, kunne man se lyset blive slukket i deres øjne, allerede inden de havde læst bogen. For dem er romanlæsning lig med endeløse skriftlige opgaver til teksten. Og hvor er det synd! Hvordan skal vi fastholde læselysten hos eleverne, hvis de hver gang de har læst en bog, også den de selv har valgt, skal lave en skriftlig boganmeldelse af den eller løse opgaver? Det er faktisk en problematik jeg ofte står i, når jeg som skolebibliotekar skal hjælpe dem med at finde en bog til selvstændig læsning.

Jeg er helt med på, at man i danskfaget selvfølgelig skal arbejde med teksten, men variation har aldrig skadet. Her kommer et par idéer man måske kan bruge. Jeg har fx lavet litteratursticks til klassen. Her trækker de i små grupper et spørgsmål, som de så besvarer. Det bliver kun til et mundtligt arbejde med teksten. Det kunne også være en fælles klassesamtale ud fra en roman læst på klassen. Et andet greb kunne være kortene med ”Lynlitteratur” fra Klodshans, hvor der også stilles generelle spørgsmål til teksten, og samtidigt er der temakort, hvor man skal snakke sig frem til hvilke temaer teksten indeholder.

Som et led i læselystprojektet som min skole er en del af, har jeg bl.a. valgt at inddrage 6. årgang i at skulle formidle bøger til læselyst for de yngre årgange. De er blevet bedt om at finde en bog, som de har læst indenfor de sidste par år, og som har givet dem lyst til at læse mere. De er nu blevet introduceret for begrebet Book Bento. Book Bento er en visuel fortolkning af en bog. Eleverne skal finde fysiske ting, der fortæller noget om bogen. Det kan være ting der referer til miljøer, personer, temaer og andet. Bogen placeres nu i midten og med tingene rundt om. Der tages et billede, der så hænges op i dette tilfælde på skolebiblioteket. Idéen og håbet er selvfølgelig, at det kan være med til at pirre læselysten hos dem der ser billedet.

Der findes mange andre forskellige måder at arbejde med en bog på. Senest har Gyldendal udgivet: ”Grib litteraturen, 50 litteraturdidaktiske greb” af Ayoe Quist Henkel m.fl. Her får vi et væld af muligheder for at lave litteraturarbejde på en anden måde. Så det er bare at gå i gang.

Lad os give eleverne glæden ved litteraturarbejdet tilbage og lysten til at læse!