Helle Rahbek

Blog

Digitale undervisningsmidler i en Covid-19 tid

Husk at I også kan bruge CFU

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det bugner af tilbud i øjeblikket

Det er en underlig tid vi har lige nu. Vi er alle udfordret af at skulle undervise hjemmefra, og eleverne af at modtage undervisning udelukkende digitalt. Mulighederne er til overflod mange, og det kan være svært at navigere rundt i det store udbud. Det er virkeligt flot at forlag og virksomheder stiller deres portaler og hjemmesider gratis til rådighed for alle i denne tid. Mange tak for det. Det er helt sikkert en stor hjælp for mange.

Der var naturligvis pres på systemerne i går og nogle steder også i dag. Men forhåbentlig kommer der efterhånden styr på både uni-login og serverkapacitet de forskellige steder.

Helle Rahbek

Lærer, uddannet skolebibliotekar og er nu PLC-vejleder. Pædagogisk konsulent ved Via Center for Undervisningsmidler og master i børnelitteratur. Jeg vil skrive om det, jeg synes rører sig på PLC-området, lidt om dagligdagen på PLC og nyt fra CFU, som kan bruges på PLC. Jeg tænker også i tips og gode ideer til PLC.

Men når det så er sagt så tillad mig lige også at nævne de digitale muligheder, der findes hos Center For Undervisningsmidler (CFU). Disse tilbud kan man altid tilgå,- også efter Coronakrisen.

Spillefilm fra mitCFU Hvis man søger på spillefilm i MitCFU får man i skrivende stund omkring 600 spillefilm. En del af disse har en pædagogisk vejledning tilknyttet. Dette kan man søge frem via filteret. De fleste film kan lånes til eleverne i 3 dage. Dog skal man være opmærksom på, at nogle af filmene, ikke kan udlånes til eleverne (spillefilm fra Sony Pictures, 20th Century Fox, Warner Bros. Entertainment og Walt Disney Pictures.). Det er et spørgsmål om rettigheder og det fremgår af posten, hvis filmen ikke kan udlånes til eleverne.

Se her to vejledninger – en om streaming og en om undertekster. http://wiki.mitcfu.dk/soeg-i-samlingerne/spillefilm/

Q&A om film, tv og streaming.http://wiki.mitcfu.dk/streaming-svar/

TV udsendelser: Der findes omkring 44.000 tv-udsendelser herunder kort- og dokumentarfilm, der alle kan udlånes til elever i en periode på 14 dage.

Næsten alle skoler har købt abonnement til tv-udsendelser. Ikke alle har abonnement til spillefilm. Tjek om din skole har rettighederne i MitCFU under funktioner og min institution.

E-bøger Mange lærere har brug for individuelle og mere eller mindre selvinstruerende "opgaver" til eleverne specielt i disse uger. Man kan søge på E-bøger til bestemte årgange og fx med pæd. vejledninger ved at benytte filter.

Når man har fundet den/de E-bøger, man vil booke, så skal man jo også bestemme sig for, hvordan eleverne efter endt læsning skal efterbehandle romanerne:

a) Til nogle af E-bøgerne er der produceret særlige pæd. vejledninger (PV); disse kaldes overlays. Se, hvordan du booker E-bøger, anvender overlays og andre praktiske forhold her http://wiki.mitcfu.dk/e-boeger/  Der ligger også en helt ny vejledning til elever og forældre nederst.

b) Da teksten er den samme papir- eller E-bøger, så kan du også anvende Pædagogiske vejledninger lavet til papirbøger til E-bøger.

c) Eleverne kan lave Booktrailere eller andre mere kreative, digitale produkter … alt efter, hvad I har adgang til og tidligere har arbejdet med.

d) …?

Og så er E-bøger altid ledige, og man får ikke rykkere.  

Husk: Dit CFU har altid åbent online på www.mitcfu.dk