Nyt skoleår- nye små elever

Et nyt skoleår er startet og nye små elever kommer forventningsfulde i skole. I år er det ikke kun de helt nye elever, der møder forventningsfulde op. Jeg oplever at de øvrige elever denne gang også har glædet sig måske en lille smule mere end vanligt. Da de sidste lempelser omkring afstandskravet blev meldt ud, så alt pludselig meget lysere ud. Nu må eleverne lege på tværs af klasserne, og vi kan igen have skolevenner.

Det bedste ved de små nye forventningsfulde elever, der kommer på skolebiblioteket første gang, er deres benovelse over de mange bøger. Jeg plejer at sige til dem, at vi har bøger om næsten alt. En lille dreng var nu sikker på, at jeg i al fald ikke havde bøger om det, han var allermest interesseret i nemlig Pokémon. Glæden i hans lille ansigt var simpelthen så herligt at se, da jeg sagde til ham, at det havde vi da.

Med et nyt skoleår følger også de nye vaner som eleverne skal have ind under huden. De små 0.klasser skal lære at gå i skole, med alt hvad det indebærer. Jeg glæder mig til at være med til forhåbentligt at påvirke børnenes læselyst og interesse for de mange gode historier og oplevelser bøger kan indeholde.

Jeg elsker simpelthen at læse højt for eleverne og høre deres umiddelbare kommetarer, at se deres ansigtsudtryk og deres indlevelse i historierne. Mange af dem kender heldigvis allerede Vitello, Sallys far og Villads fra Valby. Bøger som er fantastiske at læse op, og som jeg naturligvis også præsenterer for dem. Fælles for dem er at de, både Vitello og Villads, handler om drenge, der ikke altid gør det man forventer og at de kommer galt afsted ind i mellem. Sallys far er ikke som fædre er flest, og han er både pinlig og fjollet. Alle tre er humoristiske og har handlinger som børn finder genkendelige.

Jeg prøver også på at finde andre bøger, som de måske ikke kender. Særligt synes jeg f.eks. at billedbøgerne om bjørnen Boris af Ryan T. Higgins er skønne at læse op for de mindste elever. De er humoristiske og varme, og der er også noget at hente for den voksne læser. Boris er en gnaven bjørn, der helst vil være i fred for alt og alle. I ”Da Boris får gæslinger”, bliver han ufrivilligt mor for en flok gæslinger, da han stjæler nogle gåseæg. Desværre for ham bliver det ikke til den ret han havde tænkt sig, da der indeni æggene er små gæslinger. Han må forsøge at gøre de krævende gæslinger tilfredse. Han prøver på alle mulige måder at slippe af med dem, men intet lykkes. Børnene elsker Boris’ ansigtsudtryk og påfund. Der er flere bøger i serien. Samme forfatter har skrevet ”Man må ikke spise sine klassekammerater” En herlig billedbog om Rita Rex en dinosaurus der skal starte i skole. Hun glæder sig til at få nye venner. Problemet for Rita der er en tyrannosaurus, er at hun simpelthen synes at hendes klassekammerater, der viser sig at være børn, ser så lækre ud, at hun bare må spise dem. Det går naturligvis ikke, og hun må spytte dem ud igen. Hjemme må hun have en snak med sin far og hvorfor hun ikke må spise dem. Først da hun prøver at blive venner med guldfisken Walter, og den prøver at spise hendes finger, går det op for hende at ingen har lyst til at være dagens måltid. Ud over de sjove tegninger og den herlige historie elsker mange børn dinosaurer. Så denne bog er et hit i oplæsningen for de små nye elever.