Skal vi virkelig lære eleverne at fejl er en fest?

Fejl er ufedt

Jeg synes ikke fejl er fedt. Jeg synes ikke fejl er en fest. Jeg kommer her med en anden måde, du kan gribe det an på.

Så både du og dine elever synes, det er lidt federe at være nybegynder.

Jeg er vild med innovation, entreprenørskab og fri læring. Jeg bygger hellere i Minecraft end at lave spaltestykker.

Jeg har droppet min matematikbog, og jeg bruger masser tid på at tage på tur og lave mad i Børnenes madhus i matematiktimerne.

Jeg har på mange punkter givet slip på plejer. Jeg er klart en del af en kultur, hvor vi fejrer fejl.

Men jeg har ærligt svært ved det.

Jeg synes, ikke fejl er en fest. Jeg synes, det er lidt besværligt. Måske bliver jeg endda ærgerlig og ked af det.

Der er jo intet i det at lave en fejl, der er fedt.

Det kan godt virke en tand for letkøbt at sige, at fejl skal fejres. Den følelsesmæssige reaktion i at fejle er jo tilstede uanset vores vilje til at fejre det.

Jeg øver mig

Jeg taler derfor meget mere om at øve sig. Om at teste ting af.

Jeg siger til eleverne:

• at lige nu får I fripas til at afprøve
• at nu skal vi lige se sammen, om vi overhovedet kan finde ud af det
• at vi skal være totalt nybegyndere og se, hvordan det så ser ud om en uge, når vi har prøvet hver dag
• at vi skal finde en ting ved det, som er ok
• at nu skal vi blot gøre det for at teste, hvordan det går

Det er vigtigt for mig, at jeg taler om “vi”. Altså eleverne og jeg sammen. Jeg øver mig lige så tit sammen med dem, som de prøver af alene.

Når vi bygger i Minecraft, er de langt mere øvede, end jeg er. Det fortæller jeg dem: “Kom, nu sætter vi os ned og ser, om vi kan byge noget symmetrisk.”

Jeg sætter mig ned med dem og øver mig med dem.

Når man øver sig, så kan man se en progression. Og DET er dejligt.

Om et år ville du have ønsket, at du startede i dag.