Læring i det 21. århundrede

Blog

Tre måder at lave online fjernundervisning på

Det kan være svært at gennemskue, hvordan man tilrettelægger den online undervisning. Her kommer jeg med tre udbredte måder at gøre det på -samt mine anbefalinger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overordnet set skal det handle om disse tre tilgange:

  • Følge det almindelige skema
  • Have fagdage
  • Bruge ugeskema

Læring i det 21. århundrede

Jeg har været lærer i 13 år og er på Øster Farimagsgades skole i København. Jeg brænder for at udvikle undervisningen. Jeg vender den gerne på hovedet og afprøver nye ideer. Jeg har især fokus på det inkluderende klasserum, elevcentrerede aktiviteter og projekter, hvor innovation og kreativitet er i spil. Desuden arbejder jeg også en del med digital produktion og leg og bruger fx gerne green screen og programmering i undervisningen. Jeg er frivillig rollemodel for foreningen DigiPippi og sidder i bestyrelsen. Bloggen kommer til at være eksempler fra min dagligdag og tanker om undervisning og læring i det 21. århundrede.

Pst. Mangler du en guide til eleverne, så se her.

Lad os dykke ned i de enkelte metoder.

FØLGE DET ALMINDELIGE SKEMA

Her følger klassen det almindelige skema.

De møder ind på Teams, Meet, Zoom osv. til hver lektion.

Fordele:

Det kræver ikke særlig planlægning. Lærerne følger bare deres normale skema. Eleverne kender skemaet og ved hvilket fag der er på hvornår. Lærerne kan passe deres forskellige klasser.

Ulemper:

Lad mig slå det fast med samme: Der er SÅ mange ulemper ved denne metode!

Eleverne bruger meget tid på opstart, gøre klar, tjekke mikrofon. Lærerne “starter forfra” hver lektion. Hvem er der? Kan de høre?

Eleverne ender usandsynligt længe på deres stol foran en skærm. Først skal de mødes med klassen i hver lektion -og så skal de arbejde, som typisk også vil være ved skærmen.

Det er dårlig udnyttelse af tiden og eleverne ender med meget små portioner af arbejdstid. Spildtid og ventetid er altid højere ved onlineundervisning. Ved at skulle møde ind til hver lektion får de ekstra meget af det.

Helt lavpraktisk skal vi også huske at eleverne er hjemme med forældre i en hverdag der er HELT anderledes end i skolen. Der er brug for langt flere pauser og tid.

HAVE FAGDAGE

Dette er bestemt en af mine favoritter og det, vi gjorde brug af i Sofaskolen.

Her bliver dagene delt ud mellem fag/lærere. Én lærer er som udgangspunkt ansvarlig for én dag. Man kan godt være ansvarlig to klasser på én dag.

Fx kan man mødes med den ene klasse 8.30-9 og med med den anden 9.15-9.45. I mellemtiden har de arbejdstid og frikvarter.

Man kan så lægge spørgetid 10-11 for begge klasser eller dele tiden til de to klasser: 10-10.30 og 10.30-11.

Efter frokost kan man mødes til opsamling og fx gruppearbejde.

I Sofaskolen brugte vi følgende struktur:

9-9.45: Mødes med mellemtrin

10-10.45: Mødes med udskoling

12-13: Spørgetid

Individuel arbejdstid/gruppe arbejde frem til kl. 13 for mellemtrin og 14 for udskoling

13-13.30: Opsamling mellemtrin

14-14.30: Opsamling udskoling

De mindre fag kan have en bonusaktivitet, som tager kort tid og som fx bliver sat i gang kl. 13.

En lærer med et mindre fag i flere klasser, kan også vælge at lave en optaget video med ugens aktivitet, som eleverne ser i eget tempo. Fx kan der mandag lægges en billedkunstaktivitet ud, som eleverne selv planlægger tid til i løbet af ugen. En mulighed er også, at hver morgen kl. 8-9 starter med at eleverne laver ugens krea/bevægelsesaktivitet.

Fordele:

Der kan tilrettelægges hvor længe klassen sidder ved skærm, hvor længe der er plenumtid, gruppearbejde eller individuel tid.

Som udgangspunkt mødes eleverne 1-2 gange om dagen i plenum. Desuden har de fx spørgetid, hvor læreren er til rådighed, makkerarbejde og individuel tid.

Tiden bliver udnyttet meget bedre omkring fællesmøderne. Eleverne er ikke så længe stillesidende.

Ulemper:

Det kan være svært at koordinere med mange lærere og klasser. Hvem har hvem og hvornår.

De mindre fag kan føle sig lidt nedprioriteret.

BRUGE UGESKEMA

Her får eleverne et aktivitetsskema med ugens aktiviteter. Et ugeskema. De klikker selv af, hvornår de laver de enkelte opgaver. Det er en fordel at der er valgmuligheder. “Du skal lave én af de tre”

Derudover har de fælles mødetid med lærerne -men IKKE fuld tid som i det almindelige skema.

Læs mere om ugeskema her.

Lærerne opretter et ugeskema og skriver en eller flere aktiviteter på, der passer til fagets omfang i ugens løb. Husk at skrue ned for ambitionen.

Skal der laves introduktion til en aktivitet gøres det i fællesmødet eller som optaget instruktionsvideo.

Denne løsning kan ses lidt som en kombination af de to forrige.

Hvis du mangler videoinstruktioner til aktiviteter, så har jeg lavet en håndfuld til mellemtrinnet sammen med Camilla Mørk og Anders Peter Nielsen.

DEM FINDER DU GRATIS HER.

Det nemmeste er at lærerne lægger mødetid ind med klasserne i et fælles skema, så man kan se hvornår de andre mødes med dem. Læg både fællestid og spørgetid ind. Det kan være man normalt har en klasse hver dag, men kun holder fælles tid tre gange og så spørgetid, hvor man er til rådighed i et møde.

Fordele:

Der skal ikke organiseres nyt skema for lærerne. Eleverne får mindre skærmtid. Der er mere fleksibilitet. Eleverne arbejder ud fra egen motivation. Eleverne kan se instruktionsvideoer i eget tempo -og gentage.

Ulemper:

Eleverne har mere fleksibel tid, hvilket for nogle er svært at styre. Eleverne må vente på hjælp, hvis de laver en faglig aktivitet en dag, hvor der ikke er spørgetid i det fag.

LÆS OGSÅ: FEM OVERORDNEDE RÅD TIL ONLINEUNDERVISNING.