Fatihs H&D-videoer

Fatihs H&D-videoer

Blog

”Skål i kobber”

Video fra forløbet ”Skål i kobber”

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

https://www.youtube.com/watch?v=i6ui6IRY7fk&t=30s

Forløbet er tiltænkt for 6. klasse trin, og det vurderes til, at forløbet vil vare 8-10 lektioner. I dette forløb kommer eleverne til at bruge de fleste værktøjer og tekniker, som vi har i metalafdelingen i håndværk og design.

Hver elev får et stykke firkantet kobberplade, som er ca. 15 cm2. Derefter tegner eleverne en cirkel med en metalpasser og klipper herefter cirklen ud med en metalsaks. Eleverne filer og sliber kanten af cirklen. Når cirklen er filet og slebet, tager eleverne et stykke klods, som er udhulet/udformet i midten, samt en kølle. Eleverne begynder at slå på cirklen med køllen for at forme den til en skål, indtil metallet bliver hårdt. Når det er blevet hårdt, varmes metallet op til ca. 700-800 grader, hvorefter det kølles ned i kold vand, så det bliver blødt igen. Denne proces kører man et par gange indtil man har formet sin skål.

Fatihs H&D-videoer

Jeg er lærer på Herstedøster Skole i Albertslund og underviser i historie, kristendom og natur/teknologi, men nyder at supplere disse fag med at undervise i et praktisk-musisk fag som håndværk og design. De praktisk-musiske fag er til stor gavn for børn, fordi undervisningen foregår på en helt anden måde end at sidde på en stol. Eleverne er lidt mere frie og bliver ofte motiveret til at selv at finde på noget at designe. Jeg bruger billeder og videoer fra min undervisning til at lave korte håndværk og design og natur-teknologi-videoer med metodeopskrifter. Videoerne med metodeopskrifter bliver godt modtaget af både kolleger og forældre. Jeg har undervist i sløjd og siden sammenlægningen med håndarbejde i håndværk og design i 10 år. Jeg dokumenterer noget af mine elevers arbejde på en sjov måde ved løbende at tage billeder og videoer, som jeg tilsætter musik og metodeopskrifter og lægger på Youtube. Det skal være videoer, som andre kan blive inspireret af. Jeg har selv søgt en del på Youtube for at finde inspiration, men det er ikke altid muligt at finde videoer om alle emner. I begyndelsen delte jeg mine korte videoer på diverse facebooksider, men siden februar 2017 har jeg også delt dem med læserne på folkeskolen.dk.

Til sidst børster eleverne skålen både udvendigt og indvendigt, samt polerer den med poleringsmidler, så den skinner.

Eleverne lærer at tegne en cirkel i metal, klippe i metal, file, slibe i metal, forme metal og til sidst polere metal.

Materialer: kobber, metalsaks, klods og kølle, naturgas, metalbørste, poleringsmidler.