BLOG

Empty article - Subtitle

Farvel til folkeskolen

Efter ti år i folkeskolen skal jeg nu videre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Følelsen af pludselig at stå på dimissionsaftenen og modtage dit afgangsbevis efter ti år på den samme skole er underlig. Meget underlig. For det første er det ikke kun én følelse man står med, men en masse forskellige. På en måde er du spændt på at komme videre og se, hvad fremtiden har at byde på - med nye omgivelser, nye mennesker og nye oplevelser. På den anden side er du ked af at skulle forlade det sted, hvor du trygt har haft din hverdag de sidste ti år.
Men selvom jeg føler mig en smule skræmt, føler jeg mig stadig enormt godt rustet til at tage skridtet videre. Mine ti år i folkeskolen har lært mig utrolig meget - både fagligt og socialt.

Folkeskolen skal være et sted for alle, og netop af den grund møder man en masse forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Dette har resulteret i en meget stor tolerance overfor alle typer mennesker, som jeg har stødt på i løbet af årene, og jeg har altid følt at min klasse var et sted, hvor alle kunne være.

Et godt eksempel på dette, er da vi for tre år siden fik en dreng ind i klassen fra skolens ADHD-afdeling. I starten skulle han kun være med i dansk - og matematiktimerne, for at se hvordan det var at gå i en "normal" klasse. I begyndelsen var mange skeptiske, både fordi vi kun kendte ham som "ham ovre fra ADHD-bygningen," men også fordi at han havde svært ved stort set alt fagligt. Heldigvis gik det rigtig godt, og der gik ikke længe, før hans tid i klassen tiltog, og han fik flere timer sammen med os. Han rykkede sig langt både fagligt, men så sandelig og socialt, da det hurtigt viste sig, at han var en utrolig dejlig og åben fyr. Hele niendeklasse gik han fast i vores klasse, og han klarede de afsluttende eksamener strålende.
En sand solskinshistorie og et godt eksempel på tolerancen i folkeskolen.


Så hvad vil fremtiden byde? For mit vedkommende venter et spændende år i Argentina som udvekslingsstudent, hvilket jeg glæder mig ualmindeligt meget til. Det bliver mærkeligt ikke at skulle se familie og venner i et helt år, men til gengæld glæder jeg mig til at skulle opleve alt det nye, som venter i Argentina.


Det har været rigtig dejligt at have denne blog, hvor jeg har kunne komme med min mening om nogle emner vedrørende folkeskolen.

God sommer til alle!