Min tale til kongressen

Nelson Mandela sagde engang ” Det synes altid umuligt, indtil det er gjort.” og ” Efter at have besteget en stor bakke opdager man, at der er mange flere at forcere.” – dette inspirere mig og jeg er sikker på det også inspirerer jer og vores tanker om Danmarks Lærerforening.

Kære kongres, kære delegerede

Sjældent har vi haft så stort behov for at stå samlet, sjældent har betydningen af det fundament vi bygger på og viljen til at sætte nye ambitiøse mål været så vigtig som nu. Vi står i dag på aftalt grund. Vi står i dag uden en lov og det forpligter i lige så høj grad vores arbejdsgivere som det forpligter os. Vi står efter 18 års tydeligt fagpolitisk lederskab med en mulighed for at forny og forstærke de rødder vi får vores næring og berettigelse af.

Jeg har i de tre uger valgkampen har stået på oplevet vores vilje og mod til at udvikle vores fagforening og styrke vores fællesskab. Det er på sin plads at rose og anerkende mine dygtige medkandidater Gordon og Morten. Kære begge to. Vi spiller hinanden bedre end vi selv troede vi var.

Fællesskabet har bragt os mange store resultater vi kan være stolte af. Et fællesskab som er af en sådan kaliber, at vi kan klare nærmest uoverkommelige forhindringer.

Vi frygter ikke det ukendte og er villige til at tage den daglige strid og jeg vil opfordre til at mærke efter med hvilken retning, og på hvilken baggrund, vi både nu og i mange år fremover skal stå sammen.

Mange af jer har på forhånd tilkendegivet hvem I vil stemme på. Og lige som Danmarks Lærerforening aldrig giver op – selv i modgang – vil jeg også fortsætte mit bidrag. For en stærk fagforening og et stærkt fællesskab er også det, vi skal stå på fremadrettet. Det er det, der er min drivkraft.

Vi skal have fornyet og forstærket vores opfattelse og selvforståelse som fagforening. En fagforening, der evner at bruge og vedstå sig det vi er skabt af. En fagforening, der vægter medlemmernes hverdag i de kampe vi skal tage. Vi skal turde vise og anvise løsninger på de problemer vores medlemmer og folkeskolen står midt i. Vi skal foretage et aktivt og bevidst valg. Vi skal være kendt i befolkningen som eksperterne på undervisning, børns trivsel og udvikling og hvordan vi skaber den bedste danske folkeskole. Vi skal brænde igennem med vores ambitioner og vores viden.

Danmarks Lærerforening er en troværdig aftalepart, men så sandelig også en værdig og tydelig modstander. Vi er en fagforening. At være formand vil stadig kræve at kunne være i et ofte konfliktfyldt rum, hvor vores opgave og vores krav som fagforening i sagens natur er i et modsætningsforhold til vores arbejdsgivere.

Hver gang jeg har anbefalet et ja til de aftaler vi har indgået, har jeg altid foretaget en klar og tydelig analyse af hvilke muligheder, der har været. Og jeg har haft tillid til vores forhandlere. Tro endelig ikke at mit ja til OK15, OK18 og til A20 er ensbetydende med, at jeg vil sige ja til hvad som helst. I skal vide præcis hvem og hvad I vælger at sende ind i forhandlingsrummene. Jeg vil garantere jer, at vores integritet, vores værdier og principper vil være de samme når jeg går ud, som når jeg går ind.

Vi skal til enhver tid kunne indgå aftaler og overenskomster i takt - og helst på forkant – med udviklingen i samfundet, på arbejdsmarkedet og i folkeskolen. Vi skal til enhver tid finde veje frem – også når det synes umuligt eller uoverkommeligt.

Vi har skabt en ny aftale om arbejdstid med A20, der peger ind i fremtidens måde at udvikle og bedrive folkeskole – hvor vores medlemmers kollektive viden og indsigt får en helt afgørende betydning. Kredsene og tillidsrepræsentanterne bringes på banen og får en aftalt og forpligtende rolle i både forhandlinger og et forpligtende samarbejde.

Værdien og mulighederne i vores fælles aftaler skal forbedres over tid. Derfor har de principper vi står på, så afgørende betydning. Målet er fortsat et helt lærerliv, alle medlemmer kan trives i og holde til. Og som jeg selv plejer at sige: ” Uanset om du er lærer i Rønne, Rødovre eller Randers”. Måden at gribe arbejdet an bliver en anden, men substansen er den samme.

Demokrati, dannelse og undervisning. Vores faglige stolthed, vores fagsprog, vores identitet. Det er her vores stærkeste argumenter er. Det er her andre – og især forældre – lytter med, hører efter og oplever, at de trygt kan overlade deres dyrebareste i vores varetægt.

Gert Biesta skriver blandt andet i ” Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik”: ”Jeg er interesseret i uddannelse som en i sig selv kreativ ‘handling’ eller – for at være mere præcis – i uddannelse som en skabende handling, hvor noget nyt, der ikke tidligere eksisterede, bringes ind i verden.”

Kære delegerede. Undervisning er ikke bare et håndværk eller et input, der skal resultere i et output. Undervisning er først og fremmest at sammenligne med en kunstart, der kun og først virkeliggøres i mødet mellem mennesker. I mødet mellem læreren og eleven. Læreren er derfor ikke en faktor, der kan sættes på formel, men en katalysator, for det under, der kan vise sig i eleven. Derfor kæmper vi for det vi ved, er forudsætningerne for god undervisning og for en god folkeskole for alle elever. Derfor bliver vi stædigt ved med at insistere på god tid til forberedelse, tid til relationer, tid til fordybelse og for friheden til at udøve og anvende vores professionelle dømmekraft.

Derfor kæmper vi for en styrket læreruddannelse og for retten til efter- og videreuddannelse.

Medlemmerne – deres opbakning og engagement – er vores legitimitet. Jeg vil styrke medlemmernes rettigheder og muligheder. En fagforening, der skaber grobund for deltagelse og nye idéer. Jeg oplever samme ønske bredt i organisationen, men en markant forskel i hvordan det vægtes her i valgkampen.

Danmarks Lærerforening er mangfoldig og vi skal understøtte en retning, der styrker vores organisations fintmaskede net. Vi har viden, økonomi og forudsætninger for at kunne udvikle hele organisationen. Vores vej frem bygger på fællesskabet, samhørigheden, og at vi husker at praktisere solidaritet på tværs af hele landet og alle kredse. Vi skal være et involverende og nysgerrigt arbejdsfællesskab. Vi skal bruge, begejstres og benytte os af resultater, der skabes lokalt. Solidaritet er også økonomisk støtte fra centralt hold til trængte kredse. Og solidaritet er også at inspirere, hjælpe og understøtte med strategier, politikudvikling, forhandlinger, analyser og sagsbehandling. En kreds, en tillidsrepræsentant, et medlem skal aldrig stå alene.

I ved vi står over for endnu en svær opgave ved forårets overenskomstforhandlinger. Vi har netop vedtaget vores krav og diskuteret vores bidrag i samarbejdet med vores kollegaer i Forhandlingsfællesskabet.

Vi skal igen kæmpe for sammenholdet dette forår, som vi gjorde i 2018. Vi skal sikre vores medlemmer i en vanskelig situation, præget af usikkerheden om de konsekvenser Covid-19 har haft og fortsat vil have. Alle faglige organisationer har medlemmer, der med fuld ret og berettigede forventninger ser forårets forhandlinger, som deres mulighed for at blive tilgodeset. Alle har interesse i at sikre deres medlemmers lønudvikling, attraktive arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og indflydelse.

Kære venner i fagbevægelsen. Fællesskabet er vigtigt – det fællesskab, hvor alle tilgodeses og alle vinder noget for deres medlemmer og for de fælles dagsordener vi sætter. Uden fællesskabet er der kun én vinder og det er arbejdsgiverne. Vi er kommet sammen gennem krisen – lad os være sammen om OK21.

Kære delegerede

Man kan vælge en formand ud fra erfaring. Man kan vælge en formand ud fra et ønske om fornyelse. Man kan vælge en formand ud fra en klar fagpolitisk retning.

I har læst mit valggrundlag, I har deltaget i debatterne, lyttet til det jeg har bidraget med og I ved hvad jeg står for.

For medlemmerne og for Danmarks Lærerforening.

Tak for ordet!